Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Berlin 2011

 
I forbindelse med min forberedelse til Copenhagen Marathon i maj – og fordi begivenheden fandt sted på min fødselsdag – valgte jeg at tilbringe min fødselsdag sammen med nogle kollegaer for at løbe:
 
31. Vattenfall BERLINER Halbmarathon den 3. april 2011.

Jeg og min kollega Thomas fløj ned lørdag morgen og havde lørdagen til at lege turist inden løbet søndag formiddag!
 
Reichstag var betegnelse for det tyske parlament indtil 1945, da det formelt blev
opløst ved fredsslutningen efter anden verdenskrig. I 1989 efter Tysklands gen-
forening blev Forbundsdagen flyttet fra Bonn til den genopbyggede Rigsdagsbygning
i Berlin.
 

Rigsdagsbranden, er en historisk vigtig begivenhed i Tyskland, da den var med til
at skabe etableringen af Nazi-Tyskland i 1933 - blot en uge før valget til rigsdagen.
Branden på Rigsdagsbygningen opstod flere steder i bygningen, og da politi og
brandvæsen nåede frem, havde en stor eksplosion spredt ilden til rigsdagssalen.
På området fandt man den formodede attentatmand, en hollandsk kommunist ved
navn Marinus van der Lubbe. Dette medførte en mistanke om, at det kommunistiske
parti var i færd med at planlægge et kup, og man fik udbredt budskabet om, at der
var tale om en kommunistisk sammensværgelse. Herefter blev kommunistpartiet
bandlyst og kunne ikke stille op til det kommende valg, som det nazistiske parti og
deres støtteparti endte med at vinde.
 
Senere er der blevet sået tvivl om, hvorvidt det var nazisterne selv, der påsatte
branden som undskyldning for at fjerne kommunisternes magt. Men i kraft af, at
van der Lubbe blev taget på fersk gerning, hersker der ikke meget tvivl om hans
deltagelse - spørgsmålet er blot, hvor stor denne har været, ikke mindst set i lyset
af, at branden opstod flere steder i bygningen samtidig. januar 2008, næsten 75
år efter branden, bliver dødsdommen over van der Lubbe ophævet af Tysklands
øverste statsadvokat.
 
Brandenburger Tor er den sidste bevarede af de oprindelige 18 byporte i Berlin.
Bygningen er opført ved Pariser Platz for enden af Unter den Linden og Straße
des 17. Juni. Under den kolde krig passerede Berlinmuren tæt vest om Branden-
burger Tor, der således også blev et symbol på den delte by. Det var også her at
USA´s daværende præsident Ronald Reagan i 1987 sadge de berømte ord til den
sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov: "Mr. Gorbatjov - tear down this wall!".
  
Oprindeligt skulle porten have heddet "Frihedsporten", og firspandet øverst på
porten, skulle forestille "Fredens triumf". Blot 12 år efter opførelsen af porten
var freden slut, og Napoleon bragte i 1806 Quadrigen med til Paris som kridsgods.
8 år senere kom den tilbage da Napoleon var slået, og quadrigaen blev atter stillet
på porten, dog med den lille ændring at der var indført et jernkors i Laurbær-
kransen. Efter denne tid omtales skulpturen som sejrsgudinden Viktoria.
 
Mellem lejligheden vi boede i (blokkene i baggrunden) og Brandenburger Tor ligger
”Denkmal für die ermordeten Juden Europas”
eller "Holocaust-Mahnmal", et mindes-
mærke opført i 2003-2005 for alle europæiske jøder der blev dræbt under holocaust.
Mindemærket består af 2.711 betonpiller i varierende højde. I tilknytning til det
findes et underjordisk museum, hvor navnene på alle de jøder, man ved blev myrdede
under holocaust læses op. 
 
Hele holdet på vej til Alexander Platz, hvorfra starten til vores halvmarathon skulle
gå. 
 
Lagde som planlagt hårdt ud og holdt mig til mine
mellemtider de første 8 kilometer. 
 
Men da jeg rundede de 10 km kunne jeg godt mærke
at.. 
 
..jeg på ingen måder ramte dagen.. Havde håbet på at
komme under halvanden time, men led frygteligt i
varmen på den sidste halvdel af ruten.
 
Kom ind i 1 time og 38 minutter, hvilket jeg ikke var
tilfreds med.. 
 

Set i bagspejlet var det også en dum idé at løbe på min 
fødselsdag, der ved man jo at det bliver en varm og meget
solrig dag ;-)