Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Birmingham 2014

 
Året før-messe-fodboldweekend gik i 2014 til Birmingham.
 
 
BIRMINGHAM:
 

Fra vores hotelværelse havde vi denne smukke udsigt ud over Birmingham, Englands
næststørste by.
 
 

Centenary Square med Birmingham City Council (rådhuset) i baggrunden. Dagen
forinden havde der været en slags fredsdemonstration på pladsen hvorfor det var
helt naturligt at statuen havde fået en pink bikini på!
 
 

Vi ramte Birmingham på en fredag aften som samtidigt var Halloween så der var
endnu flere udklædte i byen end der normalt ville være. Vi fandt en pub og så
masser af uhyggelige mennesker. 
 
 
English breakfast, avisen og en kop kaffe som optakt til en hektisk lørdag med
masser af fodbold - så bliver det ikke meget bedre.

 
WOLVERHAMPTON: 
 

Wolverhampton (med 250.000 indbyggere) ligger ca. 20 km nordvest for Birmingham.
Byen blev grundlagt at Lady Wulfruna og fra hende fik den sit navn. Vi var der nu
ikke for historien, men for at overvære dagens lokalderby mellem Wolverhampton
Wanderers – Birmingham City FC.
 
 

Men først en pint på den lokale pub hvor solen oven i købet tittede frem.
 

Og – som altid – den obligatoriske burger foran stadion inden kick off. 
 

Molineux Stadium er bedst kendt for deres ene endetribune Stan Cullis Stand
(i baggrunden) med plads til omkring 8.000 tilskuer. I dag her Molineux plads til
31.700 tilskuer men rekorden stammer fra 1939 hvor Liverpool var på besøg –
her mødte mere end 61.000 tilskuer frem.
 
 

Wolverhampton kaldes ofte blot Wolves og oplevede deres bedste periode i 50´erne
hvor de vandt det engelske mesterskab 3 gange. Klubben havde en enkelt sæson i
Premier League i 2003/04 – og 3 igen i 2009-12. På dagen var de topholdet i den
næstbedste række..
 
 

.. men hjemmeholdet måtte nøjes med 0-0 i dagens lokalopgør – hvilket vi ærgrede
os lidt over da kampen blev fløjtet af. Men ærgrelsen skulle blive meget værre…
(se nederst). 
 
 
KIDDERMINSTER:
 
Vi havde på forhånd snakket om at tage turen en halv time sydpå for at se Kidderminster Harries hjemme mod Torquay i den 5. bedste række. Efter 0-0 i Wolves – Birmingham, var Henrik i krise med 0-0 i de to seneste udenlandskampe vi havde set – så vi nægtede at tage hjem uden at se et mål. Derfor mente vi at det ikke kunne være anderledes end at hoppe i en taxa og betalte små 400 kroner for turen til Kidderminster!!(?)!
 

Vi nåede frem til Aggborough Stadium var der spillet 7 minutter og hjemmeholdet
førte 1-0. Vi frygtede at kampen ville slutte sådan og at vi så alligevel ikke fik et
mål at se.
 

Men kampen sluttede 2-1 og med masser af drama i slutminutterne. 
 

Kidderminster Harries havde deres ’storhedstid’ omkring årtusindeskiftet. Med
Jan Mølby som manager førte han holdet fra Conference League til en status som
divisionshold. Den status hold i 4 år men siden har holdet været at finde uden for
divisionerne.. Og det bliver nok heller ikke i sæsonen 2014-15 de rykker op..
 
 

Vi smed 10 pund på 5 kampe lige på… alle kampe gik hjem –
undtagen dagens første kamp vi så som endte 0-0. Havde Wolves
da for fanden ikke bare puttet en enkelt ind så havde vi
indkasseret 384 Pund - det kunne da godt have gjort lørdag
aften lidt sjovere..