Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Bosnien 2015


I Kølvandet på Jugoslaviens ophørelse, blev det i januar 1992 besluttet at udskrive en folkeafstemning om udtrædelse af føderationen. Det medførte at EU og USA i april samme år kunne anerkende Bosnien-Hercegovinas selvstændighed, og i maj blev landet så optaget i FN.

Det nye land fik en hård start hvor en regulær borgerkrig hurtigt brød ud mellem de etniske grupper. 
Den varede helt ind til 1996 hvor serberne blev fordrevet og en fredsproces med USA i front førte til valg i September 1996.

Inden landet blev opdelt i de to provinser; Bosnien og Hercegovina havde krigen kostet omtrent 100.000 bosniere livet.

Freden havde i den grad lagt sig, da vi små 10 år senere lagde vejen forbi Bosnien på vores ’Tour de Balkan’.


KRAVICE:


Efter at have nydt en uges afslappende ferie lidt uden for Split i Kroatien, lejede
vi en bil og vores Balkantur var for alvor i gang. Fra Split tog det 1½ time at køre
til grænsen til Bosnien. Kort efter holdt vi pause her ved det imponerende vandfald
Kravice.


Vandfaldet ligger på Trebizat-floden, er 25 meter højt og har en bredde på i alt
120 meter.

Og så var det ellers på med badetøjet.


Med en middags temperatur på langt over de 30
grader var dette stop en kærkommen mulighed
for at køle lidt ned.


Der var masser af folk – turister og lokale – der alle havde fundet vej til dette
smukke vandfald. Vi tog en bid mad og en is ved en af de tilhørende caféer –
og fortsatte herefter til Mostar hvor vi skulle bo de næste par dage.



MOSTAR:


Mostar ligger ved Neretva-floden, og er med sine 113.000 indbyggere Bosnien-Hercegovinas femtestørste by. Hovedstaden Sarajevo er landets største by.



Neretva-floden deler byen i to hvor der primært bor kroater på vestbredden og
bosniske muslimer på østbredden. Derfor var Mostar en af de byer der blev hårdest
ramt unden borgerkrigen.


I 1993 blev den 400 år gamle bro Stari Most skudt i stykker af kroatiske styrker.
Efter krigen blev broen rekonstrueret af broens originale sten, der blev hentet
op fra floden. Den genopbyggede bro stod færdig i juli 2004, og året efter blev
den genoptaget på UNESCOs Verdensarvsliste.


Byens historiske bykerne blev opført i den osmanniske periode.



Og der ligger stadig en del moskéer i byen hvor..

...denne smalle trappe førte en til toppen af moskéens
mineret..


hvor der ventede en imponerende udsigt – men ikke et sted for folk med højde-
skræk.

Her står Tina og Ebbe-Emil og vinker fra toppen af minereten.


Det er åbenbart en udbredt misforståelse at broens navn Stari Most kommer fra
de to bosniske ord ’star’ for gammel og ’most’ for bro, således at Stari Most bliver
til ”(den) Gamle Bro”.

Most ER navnet for bro, men navnet Most kommer fra Mostar som kommer fra ordet
Mostari... Mostari var de mennesker der var ansat af Osmanneriget til at bevogte
broen og tage betaling for at lade folk passere broen. Dengang var den eneste anden
overgang over floden flere kilometer væk, og derfor blev broen meget benyttet.
På den måde var det tolderne, Mostari, der senere gav byen navnet "Mostar".


I dag er der ikke toldere der ’plyndrer’ turister for penge.. til gengæld nogle
vovehalse der samler penge ind fra turister på broen.

Når de har samlet 50EUR sammen tager en af dem
springet de 20 meter ned i floden. Jeg skulle nok have
lidt mere end 50EUR for at tage springet!


En lokal restaurant med fin skyggeplads, kolde øl og udsigt til floden og broen
er nu ikke den værste måde at tilbringe en aften på. 


I løbet af eftermiddagen blev det simpelthen for varmt til at være nogen steder,
så vi fandt byens friluftsbad hvor vi kunne slappe af i og omkring poolen indtil
temperaturen igen sneg sig under de 30 grader...






Sidste aften i Mostar, hvor vi havde fået en
restaurant med primært lokale retter anbe-
falet af vores udlejer. Ebbe-Emil var vist ikke
tilfreds med restaurantvalgte idet de ikke
havde pizzaer på menuen.


Ebbe-Emil skriver postkort til klassen og vennerne.



Der kommer en del dagsturister til Mostar som tager turen
fra enten Dubrovnik eller Split i Kroatien eller fra Bosniens
hovedstad Sarajevo. De dagsturister havde forladt byen når
man slentrede hjem fra byen om aftenen og derfor havde
man byen næsten for sig selv.


Tror alle i selvskabet var godt tilfreds med de oplevelser vores 2-3 dage i Mostar/
Bosnien gav os.


Broen bliver ikke mindre magisk om aftenen når den oplyses.


Mostar vender jeg gerne tilbage til en anden gang.


Lidt uden fort Mostar ligger Blagaj som er et ’tekke’ – en slags muslimsk kloster.


Klostret ligger smukt placeret ved Buna-flodens udspring. 


Vi konstaterede at dørene i klostret passer fint i
højden til en 7-årig dreng.


Efter dette stop i Blagaj, begav vi os mod Montenegro, hvilket du kan læse mere
om her.