Botswana 2002

Dag 21
Endnu engang tidligt op. Vi pakkede telte og en mindre rygsæk, da vi skulle campere mindt ude i deltaet (mellem løver, elefanter og andre "rare" dyr). Okawango deltaet er et kæmpe sumpområde/naturreservat på størrelse med hele Denmark. Det er stort set utilgængeligt/ubeboeligt for mennesker pga. sumpene, malariamyggene og de vilde dyr.

Vi blev hentet af en total-terrængående-4-hjuldstrukken-army-vogn, og kørte ca. 2 timer ind i selve deltaet og blev sat af ved en lille pøl i midten af absolut ingenting. Her ventede nogle Mokoroer (en kano som er en udhullet træstamme). Vi sad to i hver Mokoro og havde hver en lokal styrmand. Det betød at vi bare skulle ligge/sidde og nyde den uspoleret natur - det var iøvrigt også det eneste man kunne da det var varmt FOR ALVOR!

Det tog en go times tid at sejle til vores overnatningssted, som var en lille lysning i det ellers tæt bevokset sumpområde. Efter at have sat telte op og spist frokost, tog vi os en svalende dukkert. Vi blev gjort opmærksom på, at pga. områdets beboere(dyr), skulle vi hele tiden holde øjnene som strømmen - sådan at vi kunne se hvis evt. krokodiller og flodheste lagde vejen forbi (at vi alligevel valgte at tage en dukkert, viser bare hvor varmt det var!!).

Et par timer før solnedgang tog tre af de lokale guider/bærere/styrmænd os med på en "game-walk". Vi havde tidligere fået at vide at vi ikke måtte bevæge os mere 50 meter væk fra lejren, og vi var da også kun kommet 80 meter væk, da vores ihærdige guide fandt leopardspor i sandet!! Inden vi gik, havde han fortalt os hvordan vi skulle gribe situationen an hvis nu henholdsvis en løve, elefant, flodhest, leopard eller bøffel skulle finde på at angribe os. Et af de gennemgående råd var, at vi under ingen omstændigheder måtte begynde at løbe. Dette grinte vi lidt af da han sagde det, men efter at han havde vist os leopardsporene tror jeg ”alvoren” i det gik op for os... Det første dyr vi spottede var en giraf, og derefter et par bavianer. Et øjeblik efter så vi 4 elefanter, den ene var blot 25 meter fra os, og guiden var meget opmærksom på den og de andre elefanters opførelse. Den så ikke ud til at vi forstyrrede den, men vi gik hurtigt videre - da der jo ikke er nogen grund til at udfordre skæbnen. Resten af turen bød ikke på mange dyr - lidt flere bavinaner, et par fugle og en leopardskildpadde. Tilbage i lejren lavede vi mad under åben ild og åben himmel, mens solen gik ned.

 

Dag 22.
Op igen vildt tidligt efter en elendig nats søvn, ikke pga de vilde dyr, men fordi vi sov i teltet uden madrasser kun i vores soveposer - der var lagt græs/hø under teltet, men det hjalp altså ikke meget.
Vi begav os ud på endnu en game-walk i søgen efter flodheste. Vi vandrede i en time i mere eller mindre søvne, inden vi kom til et større vandhul med masser af flodheste. Vi betragtede disse tøndeformede dyr, og tog vores billeder inden vi vendte om igen. Ud over nogle fugle bød game-walk'en ikke på nogle dyr. Guidens mange historier og store viden gjorde dog turen interessant alligevel.
Tilbage i lejren tog vi mokoro'en tilbage til der hvor trucken holdt og ventede på os, og derefter 2 timer i den tilbage til campingpladsen i Maun. Her ringede vi hjem til lillebror Michael, og far John, og ønskede dem tillykke med fødselsdagen.  Resten af eftermiddagen stod på afslapning ved pool'en, aftensmad og den obligatoriske tur i baren.

 

Fortsatte vi fra Maun til Victiroa Falls i Zimbabwe (læs mere om de oplevelser Zimbabwe her.) 

 

Hvis du vil læse om starten på rejsen så tryk her.