Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Bruxelles 2013

 
I bedste Tour de France-stil valgte vi at indlede UK-tour 2013 i et helt andet land, nemlig i Belgiens hovedstad Bruxelles.
 
Øl, pomfritter, fodbold, EU, cykelløb og chokolade er alle ting vi forbinder med Belgien, men da vi ikke kunne nå hele vejen rundt på vores weekendtur nøjedes vi med at fokusere på de tre første og vigtigste…
 

I bedste spansk-fodbold-præsident-stil blev det til en hurtig øl og bid mad samt
gennemlæsning af tipsbladet inden afgangen.
 
Første stop i Bruxelles var ved en af landets 5.000 fritteboder el. frietkotten som
er Belgiens svar på de danske pølsevogne. ”Hemmeligheden” bag de belgiske pom-
fritter er brugen af friskskrællede Bijlk-kartofler og at de steges 2 gange i 100 pct.
oksefedt – først steges de én gang ved lav varme, så lægger man dem til side i et
kvarter, og så steger man dem igen ved høj varme.
 
 
Belgien er et paradis for ølentusiaster med over 400 forskellige typer øl, hvoraf
mange har deres egne individuelle ølglas, hvorfra kun den øl må serveres. Faconen
på hvert glas skal fremhæve ølsmagen i netop den type øl, de er designet til. 
 
Mange barer serverer et udvalg af flere øl hvilket vi naturligvis ikke var bange for
at kaste os ud i.. 
 
Nogle af de mest kendte øl-mærker er:
Duvel er en af de mest populære øl på flaske i landet og internationalt kendt. Navnet betyder "djævel".

Alm. pilsnere er så som Jupiler og Stella Artois, udgør størstedelen af Belgiens ølproduktion - Belgiske pilsnere er ikke noget særligt eller for kendere.

Hoegaarden er en tredje type øl, en såkaldt hvedeøl eller witbier, og også internationalt kendt.
 
Grand-Place er en af Belgiens største turistattraktioner. Den smukke plads er
omgivet af både private og offentlige bygninger.
 
Pladsen var flot oplyst denne fredag aften. 
 
Og tilbage på endnu en bar prøvede vi igen at dygtiggøre os ud i kategorien
”Belgisk Øl”. 
 
Som timerne gik, fik vi godt styr på den kategori – til gengæld kneb det lidt med
at få kameraet til at stille skarpt.
 
Statuen af den tissende dreng ”Manneken Pis" er efterhånden blevet et vartegn
for den belgiske hovedstad Bruxelles, trods de beskedne 60 centimeter (her taler
vi om højden på statuen).
 
Bronzestatuen er udført af Hieronimus Duquesnoy i 1619
og erstattede en ældre af sten. Årsagen til det specielle
motiv er ukendt, men der fortælles adskellige røverhistorier
om det. En af de mest kendte går på, at en toårig dreng
blev væk fra sin far i Bruxelles. Faderen søgte dag og nat
efter ham og lovede, at hvis han fandt ham, ville han rejse
en statue af drengen, sådan som han fandt ham… 
 
Tilbage på Grand-Place, denne gang i dagslys og regnvejr. De fleste bygninger
stammer fra slutningen af det 17. århundrede, efter at et fransk bombardement
i august 1695 havde ødelagt den oprindelige plads.
 
De flotte dekorationer på husfacaderne og de mange fortovscaféer har måske
været med til at UNESCO har optaget pladsen på deres Verdensarvsliste.
 
Ikke langt fra Grand-Place ligger Royal Galleries of Saint-Hubert, som er en smuk
shopping-arkade med (primært eksklusive) butikker og caféer.  
 
Vi lavede et kort pit stop på byens ældste café  “Roy d’Espagne” fra 1667, hvor vi
fik lidt vand en espresso og en reparationsbajer.. 
 
Sidste stop på vores byrundtur var på byens berømte og 3
etagers høje tegneseriemuseum.
 
Tintin, som belgiske Hergés opfandt, fylder ikke så meget i
selve museet – men det skyldes måske at Hérge har fået sit
eget museum lidt uden for byen. Til gengæld var Tintin pænt
repræsenteret i souvenirshoppen. 
 
Tintins tegneseriealbum er en af de mest populære europæiske tegneserier med
oversættelser offentliggjort i mere end 50 sprog og mere end 200 millioner solgte
eksemplarer. 
 
Og så var det tid til turens hovedret – ikke de obligatoriske sløje burgers og hot
dogs, men lørdagskampen i den belgiske Jupiler League mellem Royal Sporting Club
Anderlecht, eller blot Anderlecht, mod Oud-Heverlee Leuven.
 

Anderlecht er Belgiens største og mest vindende klub, med bl.a. 32 nationale
mesterskaber, og 3 europæiske titler (UEFA 1983 og Europacuppen for pokalvindere
i både 1976 og 1978) . Flere daske spillere har slået sine folder i klubben, bl.a. både
Moren Olsen, Kenneth Brylle, Frank Arnesen og Per Frimand (m.fl.).
 
På plads på stadion Constant Vanden Stock som i 1983 gennemgik en omfattende
renovering og samtidigt tog navn efter klubbens daværende formand.
 
Dagens modstander fra Oud-Heverlee Leuven (OH Leuven) er en fusionsklub fra
2002 mellem K. Stade Leuven, K. Daring Club Leuven and F.C. Zwarte Duivels
Oud-Heverlee. Klubben debuterede i den bedste belgiske række i 2011 og har
således et pokalskab som på ingen made kan måle sig med Anderlechts.
  
Kampen endte 3-1 til hjemmeholdet og trods en blød start på kampen endte vi
alligevel med følgende highlights:
1 straffe
2 stolpeskud
3 røde kort
4 mål
 
Søndag morgen tog vi til stationen for at tage højhastighedstoget Eurostar til
London, som kører mellem mellem London og henholdsvis Paris og Bruxelles.
Strækningen London – Bruxelles, som er ca. 360 km, køres på 1 time 55 minutter.
Så med afgang kl. 09.00 og en times tidsforskel ankom vi til London ved 10-tiden,
hvilket gjorde at vi endte med at spise first breakfast i Bruxelles og en second
breakfast i London – hvilket jet-set-liv…