Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Dansk Vestindien / US Virgin Islands 2012

 
I periode 1755-1917 var de tre øer en dansk koloni og en del af det danske kongerige. Øerne blev hurtigt forvandlet til slave-øer, hvor få hvide havde overladt det hårde arbejde i sukkerplantagerne til afrikanske slaver. Blot 16 år efter at de første kolonister var kommet til, fandtes der 47 plantager, som ledte til en voldsom import af slaver fra Afrika. Således var der i 1690 10 gange så mange sorte slaver på øerne end der var hvide.

Omkring slutningen af 1800-tallet svigtede øernes økonomi, da slaverne gjorde oprør mod plantageejerne. I 1848 medførte det, at den danske generalguvernør Peter von Scholten frigav slaverne for at undgå et blodbad.

 I 1917 solgte den Danske regering øerne til USA for 25 millioner dollars (tror man kunne have fået mere for dem i dag!). 
 
Vores rute hed St Croix (4 dage) - St Thomas (4 dage) - St John (3 dage) - St Croix (4 dage).
 
St. Croix (part I):
 
St. Croix er den støste af øerne – på størrelser med Møn. Der bor ca. 50.000 mennesker, de fleste i og omkring hovedbyen Christiansted.
 
På St. Croix startede vi på en resort langt væk fra alting.
Her ses vores "hytte".
 
 
De fleste af døgnets vågne timer blev enten tilbragt her - ved poolen... 
 
... eller her på stranden.
 
Det gode ved at stå tidligt op (pga. Ebbe-Emil) er at man får stranden mere eller
mindre for sig selv mens alle endnu ligger og sover eller spiser morgenmad. 
 
Den ene morgen fandt vi denne lille baby-havskildpadde som vi prøvede at hjælpe
ud i vandet...
 
Men det gik ikke så godt - den havde lidt svært ved at krydse
brændingen, og jeg tror sgu ikke den klarede det..  
 
 
Efter 4 dages ren afslapning på St Croix tog vi denne flyver til St. Thomas.
Vi udgjorde 75% af passagererne og 50% af kapaciteten! 
 
En 25-minutters flyvning med panorama-udsigt er nu ikke så slemt. Her er piloten
ved at gøre klar til landingen.

 
St. Thomas:
 
St Thomas var den første ø som Danmark erhvervede sig. Hovedbyen på øen er Charlotte Amalie – som også fungere som hovedstad for US Virgin Islands. Byen hed oprindeligt Christiansfort men i 1691 skiftede den navn til Charlotte Amalie efter Christian d. 5´s dronning.
 
Hvert år besøger ca. 2,25 millioner US Virgin Island, af dem er ca. 1,5 millioner krydstogtspassagerer fordelt på omkring 620 krydstogtsskibe (i snit lidt under 2 om dagen!). Langt de fleste af disse lægger til på St. Thomas. (tal fra 2009).
Welcome to St Thomas! 
 
Vi brugte en formiddag i Coral World hvor Ebbe-Emil fik muligheden for at røre
med denne baby-haj. Ellers blev der fodret rokker og Tina svømmede med søløver,
alt i alt en god måde at tilbringe en formiddag på. 
 

Flere steder så vi disse Iguanas som lå og solede sig på klipperne. Meget eksotisk
synes vi...
 
..indtil vi nåede til cafeteriet hvor der var sat skilte op
med teksten "Please do not feed the Iguanas". 
 
Det var der dog nogen der gjorde alligevel! 
 
Lige ved side af Coral World ligger Coki Beach (som ses i baggrunden). 
 
Så det var jo oplagt at tilbringe eftermiddagen dér. Coki Beach var måske den
strand på St Thomas vi synes bedst om. Stranden og vandet var som mange andre
steder i verdensklasse - men her var der også en masse lokalliv.
 
Meeen der var da også et par krydstogtsgæster der kiggede forbi.... 
 
Næste strand på vores Beach-crawl var Emerald Beach der lå klods op ad luft-
havnen..
 
Vi var der (igen) som de første og havde igen stranden mere eller mindre for os selv.  
 
Sidste dag på St. Thomas tog vi til øens mest berømte strand: Magens Bay Beach -
og igen som de første. Men det skyldtes nok også at solen først rammer stranden
kl. 11. Magens Bay Beach imponerede mest med dens længde (ca. 1km). Både
National Geographic og Condé Nast Traveler har stranden på deres top 10 over
verdens bedste strande!
 
 
Ved frokost tid var der rigitg mange der havde fundet vej til stranden, så vi tog en
hurtig frokost på dens beach bar.. 
 
... og kørte op til et view point hvorfra der var en fin udsigt ud over øens nord-
lige side (det er Magens Bay man kan se nedenfor). Men det var et cirkus deroppe
med en suvenir-butik på størrelse med en Bilka og en milliard mennesker, så jeg
mistede hurtigt tålmodigheden og ville hurtigt videre.
 
Stødte på denne - den nok mest smadret bil jeg nogensinde har set køre rundt
i trafikken. 
 
Big Cock Bar - gad vide hvilke forudsætninger der kræves at blive bartender der? 
 
Det er piv-dyrt at spise på restaurant så for ikke at sprænge budgettet helt,
valgte vi denne aften at tage Pizza og Subway med hjem på værelset.  
 
Vi valgte at sejle fra Charlotte Amalie direkte til St John - en tur på ca. 45 min.
 
 
St. John:
 
Er den mindste af de 3 øer og suverænt den flotteste. Her bor kun lidt over 4.000 fastboende hvoraf langt de fleste bor i hovedbyen Cruz Bay. Der er ingen lufthavn på St. John men man kan sejle hertil fra St. Thomas´ østkyst på kun 15 minutter.
 
Vel ankommet til Cruz Bay på St. John blot 45 minutter
efter vi sejlede fra Charlotte Amalie på St. Thomas. 
 
Ca. 60% af øen er en del af Virgin Islands National Park, og er derfor er øen meget
uspoleret. St. John har nogle af verdens allerflotteste strande, og da de er en del
af nationalparken er de fleste fri for hoteller og resorts.
 
Det er meget begrænset med indkvarteringsmuligheder på øen – og især hvis man
leder efter noget i den billige ende…  Vi bookede os ind på en slags campingplads
hvor vi boede i denne spartanske træhytte uden hverken vand eller toilet. 
 
Denne relativ simple indkvartering kostede os på den forkerte side af 150USD pr nat!!
 
På plussiden havde stedet sin egen strand: Little Maho Bay, en lille bitte strand
med blødt sand og stille klart vand på den rigtige side af 25 grader.
 
Desuden kom pelikaner tit forbi og fiskede efter fisk. Og stående i vandet kunne
vi tydeligt se fiskene og ikke mindst de store rokker som kom tæt på! 
 
Frokostpause og Ebbe-Emil og jeg får lige en hot dog på stranden! 
 
Om aftenen kunne vi fra restauranten nyde denne flotte udsigt udover bugten! 
 
En formiddag blev tilbragt med en lille gåtur til ruinerne ved Annaberg Sugar Mills.  
 
Annaberg Sugar Mill ruinerne er Caribiens bedst bevarede sukkerplantageruiner,
hvor man kan se ruinerne af hvad der engang var St Johns største sukkerplantage.
 
Udsigten og gåturen dertil er en seværdighed i sig selv – man går langs mangrove-
skov indtil man kommer til selve ruinen hvorfra man har en flot udsigt udover
Leinster Bay.
 
Vi var ikke de eneste på stedet den dag! 
 
Den mest kendte strand på St. John er Trunk Bay som ved flere lejligheder er
blevet kåret til en af verdens allerbedste strande – og den er helt klart med i
opløbet på min liste..
 
...(men sjovt nok er nabostranden Cinnamon Bay ligeså flot – og den havde vi helt
for os selv, men det siger vi ikke til nogen..!!)
 
Lidt reklame for min hjemmeside.
 
 
St. John er uden tvivl en af de allerflotteste øer jeg har været på, og strandende er sjældent set flottere og bedre, men øens prisniveau gør at jeg hellere end anden gang betaler en femtedel af prisen og bor på en marginalt dårligere strand et sted i østen, eller for samme pris får en 5-stjernet luksus resort. 
 
St. Croix (part II):
 
Herefter tog vi tilbage til St. Croix for at tilbringe de sidste 3 dage i hovedbyen Christiansted, opkaldt efter Kong Christian 6.
 
Christiansted var i perioden fra 1754 til 1871 hovedstad i de Dansk-Vestindiske Øer.
 
Vi indkvarterede os på det eneste hotel på denne lille ø (Protestant Cay), blot et
smutkast fra selve byen. En lille båd sejlede i pendulfart hotellets gæster (og lokale
der ville nyde stranden) mellem øen og byen.
 
Fra vores værelse havde vi denne fine udsigt til det gule fort Christiansværn.
(i modsætning til de røde forter i Frederiksted og Charlotte Amalie). 
 
En stor del af Christiansted centrum udgør ”Christiansted National Historic Site”,
bl.a. fortet Christiansværn, den Gamle Danske Toldbod og Klokketårnpaladset.
I den Gamle Regeringsbygning fra 1830, hænger portrætter af Kong Frederik 7. og
guvernør Peter von Scholten stadig på hæderspladser. 
 
De fleste gadenavne i centrum bærer både danske og engelske navne.
 
Christiansværn er det bedst bevarede af de fem tilbageværende danske forter.
Fortet blev opført på restene af det franske fort Saint Jean
fra 1645.
 
Fortet stod blev påbegyndt i 1734 og stod færdigt i 1749, men
blev senere udvidet. Det nuværende fort er fra 1830'erne, da
meget af fortet blev ødelagt af en orkan i 1837. (og igen i 1989
medførte orkanen Hugo store ødelæggelser på fortet, men er
siden blevet restaureret.) 
 
Fortet blev frem til 1878 anvendt som forsvarsværk, og derefter som både politi-
station og retsbygning. Overtagelsesceremonien i forbindelse med USA's overtagelse
af de Dansk-Vestindiske Øer fandt sted på fortet i 1917.
 
I 2003 blev fortet brugt som location for optagelserne til julekalenderen Nissernes Ø. 
 
Ebbe-Emil nød tiden ved poolen, her mellem svømmeturene
har han stjålet mine høretelefoner. 
 
Sidste chance for at nyde solen på "vores strand" inden
turen gik hjem til den danske vinter.
 
En af de sidste dage, havde jeg (helt tilfældigt naturligvis) godt set 3 lokale skøn-
heder på "vores strand" - og da vi kom op på værelset stod de nede foran vores
altan og tog billeder af hinanden... så jeg kunne ikke undgå at hoppe med på den
leg..
 
.. for når enden er god... 
 
 
 
Konklusionen for mine oplevelser på De Dansk Vestindiske Øer er følgende:

St. John
  er en af de flotteste øer jeg har været på med nogle af de mest fantastiske strande jeg har set. Det er piv-dyrt, men har du pengene så skal så meget af din tid bruges på St. John.

St. Croix skal de resterende dage bruges på. Øen har lidt lokalkolorit og en charmerende by i Christianstad.

St. Thomas skal du kun tage til for at sige du har været der… 
 
– har du pengene til at betale det det koster, så kan du få en rigtig god ferie på Dansk Vestindien.