Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Indien 2013

 
En uges rundrejse i den indiske delstat Vestbengalen, med udgangspunkt i millionbyen Kalkota og bjergbyen Darjeeling på kanten af Himalays-bjergene.
 
 
KOLKATA:
 
Kolkata hed indtil 2001 Calcutta og var Indiens hovedstad under det britiske styre frem til 1911. Kolkata blev centrum for Indiens uafhængighedsbevægelse, og dette, sammen med det faktum at byen var upraktisk placeret i det østlige hjørne af landet, fik i 1911 briterne til at flytte hovedstaden til New Delhi.

Kolkata er i dag hovedstad i den indiske stat Vestbengalen og er Indiens 3. største by.

 
Disse gule taxier kaldes "The King of Indian Roads" og er overalt i Kalkota. Deres
rigtige navn er Hindustan Ambassador og de bliver fremstillet af Hindustan Motors
i Uttarpara nær Kolkata. Bilerne har været i produktion siden 1958 og de fleste
man ser i bybilledet ligner ikke nogen der har gennemgået nogen form for udvikling
eller opgradering siden.
 

Byggeriet af Victoria Memorial blev påbegyndt i 1921 som et memorial dedikeret
til Queen Victoria, eller Kejserinden af Indien (som hun også kaldes). 
 

I dag fungerer det som et museum – og er Kolkatas største turistattraktion,
bedømt på antal besøgende.
 

En mand er i gang med at vaske bygningen med en klud(!!),
mens to andre mænd kigger på.. han blev nok ikke færdig den dag!
 
Cricket er den mest populære sport i Indien, og der spilles på alle åbne pladser
og veje. I Kalkota findes det ene af kun to cricketstadioner i verden med en
kapacitet på mere end 100.000, Eden Garden.
 

Hooghly-floden løber gennem byen og deler den i “det egentlige” Kolkata på
østbredden og den mindre bydel Howrah mod vest. De to bydele forbindes af
den 700 meter lange og 97 meter høje bro Ranbindra Setu.
 
 
Vi tog en båd over til den anden side af byen hvor en af byens store togstationer
ligger. At gå rundt i sådan et område er det jeg vil betegne som det rigtige Indien
 – en sindssyg larm, uendeligt mange mennesker og handlende samt trafik i alle
afskygninger.
 
Man behøver ikke en butik for at få en geschäft op at stå
– her klares dagens barbering på fortovet.
 

Vi gik de 700 meter tilbage over broen – og det er helt vildt at være en del af det 
liv der
udspiller sig.
 
Ingen flod i Indien er for beskidt til at de lokale kan bade og vaske tøj i – det
gælder også Hooghly-floden.
 
Broen førte os over til et blomstermarked, hvor sanserne igen blev bombarderet
med farver, dufte/lugte og igen et mylder af mennesker.
 
Efter en 8 timers intens byvandring er det rart (og en smule skræmmende) at flygte
fra virkeligheden - og ind på sit air-con hotelværelse.. En luksus som 78 millioner
af Indiens hjemløse ikke har!!
 
Kalkota nightlife med live bands - en overraskende positiv oplevelse. Masser af
lokale og ikke mindst to helt fornuftige bands. 
 
I top-3 over ting man ikke ønsker at se mens man boarder et fly i Indien: En brandbil
med udrykning komme susende og en masse røg i baggrunden. Vi lukkede øjnene
ved take off og kom sikkert frem.
 
Ved ankomsten til Siliguri blev vi, til vores store overraskelse, mødt af en velkomst-
komité, og det lokale tv var på pletten for at få et par kommentarer fra et par
berejste verdensmænd! 
 
Dagens slutdestination var Cochrane Place i Kurseong, en tidligere bolig for en
britisk embedsmand, som nu er lavet om til et ”colonial style” hotel, med flot
udsigt til bjergene og temarkerne.
 
 
Netop te-industrien og vandreture i bjergene tiltrækker masser af turister hvert år.
Vi besøgte den lokale te fabrik Makaibari...
 
.. hvor vi efter behørig påklædning fik en rundvisning på fabrikken.
 
Herefter gik turen mod Darjeeling hvor vi på vejen stoppede for frokost og en
rundvisning på det smukke Glenburn Tea Estate. Idyllisk beliggende på en bakke-
skråning ved Rungeet-floden og med udsigt til Himalaya-bjergene.  
 
Te-plantagen blev bygget af Scottish Tea Company tilbage i 1859, men er i dag et
familiedrevet foretagende ejet af den lokale ”Chaiwale Family”.  
 
Vores medrejsende 'Genie' fra Singapore sammen med de to unge danskere. 
 
Til te-smagning. Der findes mange Tea Estates i Darjeeling som alle producere te
med hver deres forskellige smag, aroma mm. Det er dog kun te-sorterne sort-,
grøn-, hvid- og oolong-te der dyrkes i området. Den årlige produktion af te i
Darjeeling alene er på 10.000 ton. 
 
Frokosten og opholdet på Glenburn var helt klart et af turens højdepunkter!
Det var så fredfyldt og smukt beliggende et sted at ingen af os havde lyst til at
forlade stedet..  
  
Men hen på eftermiddagen måtte vi forlade stedet og køre det sidste stykke
(bjerg)vej til byen Darleeling. 
 
 
Staves det te eller the? jfr. Dansk Sprognævn siger: "Stavemåden te har været den eneste korrekte siden den første officielle retskrivningsordbog udkom i 1872”.
 
 
DARJEELING:
 
Darjeeling ligger også i den indiske delstat Vestbengalen  ved foden af Himalayabjergene mellem 2.000 og 3.000 meter over havet. Darjeeling var oprindeligt en del af kongeriget Sikkim, men Darjeeling blev så populær hos briterne, at kongen var nødt til at afgive området til kolonimagten. Et beslutning som stadig i dag er politisk sprængfarlig.
Regionen er bedst kendt for sin teproduktion. Darjeeling anses af mange for at være det fineste mærke blandt de såkaldte "sorte" teer.  Mange indere tager hertil på ferie for at holde en pause fra varmen i lavlandet
 
Efter en lang dag kommer vi endelig frem til hotellet i udkanten af Darjeeling, og
inden vi når ud af bilen bliver vi mødt med velkomst-te, halstørklæder, hovedbe-
klædning og en Bindi i panden. Velkommen!!! 
 
Om aftenen diskede hotellet op med masser af lokale snacks – vi vidste dog ikke
om det var selve middagen eller bare lidt snack..  
 
...  så vi spiste og drak rigeligt mens vi ”nød” de lokales optræden, og fandt
bagefter ud af at buffet’en nu var åben..
 
Næste morgen var det op kl. halv fem for at tage op til Tiger Hill, det bedste
udsigtspunkt for at se solopgangen over Kanchenjunga, verdens tredjehøjeste
bjerg 8.586 m. 
 
Vi var ikke de eneste der var stået tidligt op den morgen, og når 1000+ mennesker
skal transporteres op ad den samme bjergvej af indiske chauffører så giver det
visse trafikale udfordringer..  
 
Men flot var det da solen stod op... 
 
.. og som det første ramte toppen af Kanchenjunga og gav den en lyserød farve. 
 
Langsomt bevægede den lyserøde farve sig ned af bjerget og tog andre bjerge
med, samtidigt med at det hele (naturligvis) lysnede. Flot oplevelse. 
 
Kanchenjunga er Indiens højeste bjerg, og indtil 1852 det højeste i verdenen…
Men mere moderne måleinstrumenter konkluderede at både Mount Everest (8.848 m.)
og K2 (8.611 m.) var højere. Kanchenjunga er altid blevet betragtet som et helligt
bjerg i Darjeeling og Sikkim, og da bjerget for første gang blev besteget i 1955,
stoppede den britisk ekspedition kort før toppen, for at overholde et løfte de
havde givet til Mahajaen af Sikkim om at toppen skulle forblive uberørt! Alle bjerg-
bestigere har sidenhen fuldt denne tradition hvorfor ”ingen” har været helt på
toppen. Der er i skrivende stund (2013) ingen danskere der er nået (næsten)
toppen af Kanchenjunga.
 
Ved siden af vores hotel lå dette lille kloster, Ghum Monastery fra 1875. Udenfor
er der bedeflag og bedemøller, og inde i selve klosteret findes en større Buddha. 
 
Denne 9 meter høje bronze statue udgør The War Memorial og er bygget til minde
om de lokale soldater der er døde i tjeneste. I baggrunden kan man se Kanchenjunga.
 
Det såkaldte Toy Train, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det lille
dampdrevne tog kører mellem Siligur (100 meter over havet) til Darjeeling i 2.200
meters højde. Togsporet blev anlagt 1879-81.
 
 
Himalayan Mountaineering Institute ligger i Darjeeling og stiftet af nepaleseren
Tenzing Norgay, der sammen med Sir Edmund Hillary besteg Mount Everest som de
første. Er man bare en smule interesseret i bjergbestigning er det et besøg værd. 
 
Hovedgaden i Darjeeling med masser af jeeps der fungerer som busser/taxier her. 
 
En smuk by vil jeg ikke kalde Darjeeling, måske charmerende… 
 
..og flot placering og med masser af udflugtsmål, er den klart et besøg værd! 
 
Sidste billede inden jeg lagde mig med den obligatoriske Delhi-Belly som satte mig
ud af spillet i 12 timer. 
 
Er du lige sød at bære det her skab op for enden af bakken???  
 
Turen ”hjem” mod Kolkata gik først ned af bjergene hvor vi kørte på grænsen
mellem Indien og Nepal. Fik med 5 minutters mellemrum en sms med skiftende
tekst ”Welcome to India / Welcome to Nepal”. 
 
Strække-ben-pause hvor vi sammen med denne munk kunne kigge ind over dalen
og over på en landsby i Nepal. 
 
Tak til El Klöcker for som altid at være en eksemplarisk rejsefælle.