Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Laos 2017




Efter et par dage i Thailand forlod vi tidligt om morgenen vores hotel og kørte til
den laotiske grænse ved Huay Xai.

Da vi havde overstået grænseformaliteterne kørte vi ned til en flodbåd der de næste
to dage skulle transportere os ned af Mekongfloden til byen Luang Prabang.


Kort efter passerede vi under den bro som vi netop havde kørt over - broen der 
forbinder Laos med Thailand.


Undervejs besøgte vi nogle landsbyer, beboet af forskellige lokale bjergstammer.
Her holder kvinderne et (velfortjent?) hvil.

Mens manden prøver at få styr på køkkenudstyret.






Det klassiske tag et billede og vis det til børnene bagefter.



Det var åbenlyst heller ikke hver dag de mødte vestlige turister med børn – der blev
i hvert fald kigget lidt mere efter Ebbe-Emil. 

En par drenge leger med deres legetøj – en pind og et gummidæk…


Stille og roligt gled vi gennem det grønne og uspoleret landskab.

Tiden gik med kortspil, yatzy, læsning og ellers bare nyde livet, landskabet og ud-
sigten langs floden. 

Vi overnattede i nogle simple hytter i Pakbeng cirka halvvejs nede af floden – men
med en fantastisk udsigt ned til floden.

Næste dag forsatte vi vores færd ned af floden.

Et andet sted langs floden var denne elefant i gang med at flytte de tunge træstammer.
Asiatiske elefanter er blevet brugt som arbejdsdyr af mennesket i mere end 5.500 år.
De blev tidligere også brugt som transportdyr i krige men i dag bruges de stadig til at
transportere tømmer. Det er især udbredt her i Laos og i Myanmar.

Sidste stop inden Luang Prabang var ved Pak Ou-grotterne, hvor nogle af Laos’ vigtigste
kulturskatte findes i form af tusinder af antikke Buddhafigurer. Alle samlet fra hele
landet gennem århundreder.

De største figurer er i menneskehøjde, de mindste kun et par centimeter høje. Det
er en fascinerende oplevelse at gå rundt mellem de utrolig mange Buddhafigurer, og
grotterne er samtidig velbesøgte af lokale pilgrimme.


LUANG PRABANG

Luang Prabang er Laos’ næststørste by og optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Man fornemmer straks den franske og vietnamesiske atmosfære fra dengang, Laos var en del af Fransk Indokina, med den slidte franske koloniarkitektur og de mange cafeer og restauranter.

Byen var nærmest afskåret fra omverdenen, indtil landevejen mod hovedstaden Vientiane stod færdig i slutningen af 1900-tallet (!!). De eneste trafikforbindelser var med fly eller flere dages rejse med båd. 

Luang Prabang er en vidunderlig by og en af mine absolutte favoritter i Sydøstasien!

Der er masser af templer at kigge på..


.. og selve byen er opført omkring en lille bakketop, Mount Phousi, som vi naturligvis skulle bestige.

328 trappetrin senere fik vi en flot udsigt over dalen, Mekongfloden og byen.


Joe & The Juice - Street version! Og til noget billigere penge.


Vi fandt denne café på hovedgaden som endte med at blive vores stam-cafe – og det viste sig senere at det var en dansk pige der var medejer af den.

Om aftenen lukkes hovedgaden for al trafik og gaden omdannes til et natmarked.


Ikke så langt fra Luang Prabang ligger Kuang Si-vandfaldet i naturskønne omgivelser.
Vi havde naturligvis husket at medbringe svømmetøjet, men det blev kub til en kort
dukkert i de små pools da vandet var piv-koldt! 


Vi tilbragte et par timer her og fik også frokost her inden vi vendte snuden ’hjemad’
mod Luang Prabang.

På vejen tilbage skulle vi lige fodre denne elefant.


PHONSAVAN / STENKRUKKESLETTEN

Stenkrukkesletten er mest kendt for de mange, flotte og mystiske krukker, hvis betydning ingen rigtig har kunnet forklare. Men byen var også mål for amerikanerne er bombede dette området under ”den hemmelige krig” – en front man ikke hørte meget om i Vesten. 



I en periode på 9 år kastede amerikanerne flere bomber
ned over dette område end der samlet set blev kastet
bomber i hele anden verdenskrig! En bombe hvert 8. minut
– 24 timer i døgnet – i 9 år!! Amerikanerne mistænkte
vietnameserne for at bruge Laos som forsyningsrute rute
mellem Nord- og Sydvietnam.


I byen var der et museum og gamle granat- og bombehylstre anvendes nu som støtte
for husene eller som spisetrug til husdyrene.


Stenkrukkesletten var også genstand for voldsomme bombardementer under Vietnam-
krigen og man kan se kæmpe store bombekratere flere steder på sletten.

Man anslår at krukkerne er mere end 2.000 år gamle, og mange af de op til 3 meter
høje krukker vejer flere tons. 


Man ved ikke, hvad de er blevet brugt til, for man har ikke fundet en intakt krukke
med låg og indhold.


Teorierne er mange: Nogle mener, de blev brugt som sarkofager, andre at de blev
brugt til opbevaring af vin eller ris.


VANG VIENG

Sidste stop på vores rundrejse i Laos var i den ’berygtede’ backpacker by Vang Vieng.
En by jeg besøgte første gang i 2000 – dengang var der intet andet end en støvet grusvej med nogle simple hostels langs vejen – og så en vanvittig flot natur. Naturen var den samme – men 17 år efter var der hoteller, resorts, restauranter, barer osv. Backpacker og hippier som strander her i kortere og længere tid for at nyde naturen og ryge ’græs’.

Udviklingen betød så også at vi kunne indkvartere os på dette lækre resort helt ned
til floden.


Og med denne aftenudsigt og solnedgang.



Bedste måde at tilbringe et par dage i Vang Vieng er ved ar leje en cykel og så bare
cykle ud i det blå..



Så det gjorde vi – 2 på en cykel og uden cykelhjelm.. Men trafikken var nu også til
at overse.

Undervejs gjorde vi holdt ved en sti til et udkigspunkt som vi naturligvis skulle se..

Det var en temmelig strabadserende tur som sluttede på knivskarpe sten/klipper.
Nok ikke den dag vi blev indstillet til årets forældre af Børnerådet.

Men vi klarede den og havde en fantastisk udsigt ud over området – helt for os selv.

Tilbage i sikkerhed peger Ebbe-Emil op på den knold hvor i netop havde været.


På vejen tilbage blev det til en forfriskende dukkert i denne flod.

Vi forlod Vang Vieng og kørte direkte til lufthavnen i Laos hovedstad Vientienne – hvorfra vi fløj til Bangkok for et kort pit-stop inden turen fortsatte til Sydafrika!

Det kan du læse om her.