Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Montenegro 2015


I 2006 blev Montenegro det 192. medlemsland af FN og året efter det 47. medlemsland i Europarådet. Det skete fordi 55,5% af befolkningen i en folkeafstemning om opløsningen af unionen med Serbien i 2006 stemte for.

Vi kørte fra Bosnien ind til Montenegro og havde 4 nætter i Budva efterfulgt af 2 nætter i Kotor.


BUDVA:

Budva, der er hovedby på Budva-rivieraen blev grundlagt for ca. 2.500 år siden, og er dermed den ældste by på Adriaterhavskysten. 

Den gamle bydel ligger på en tange, omgivet af bymure. For enden af tangen ligger
byens gamle fæstning. 

Den gamle by er fyldt med gamle pladser,  brolagte gader, kirker og selve fæstningen.


Fra den gamle bydel kunne vi se over på det hotel som vi senere skulle bo på –
mere om det senere.




Øen ud for Budva hedder oprindeligt Sveti Nikola Island, Men de lokale har valgt
at kalde den Hawaii - sikkert for at tiltrække turisterne...


Men det behøver de ikke – de fantastiske strande på øen klarer det selv.


Slet ikke et dårligt sted at tilbringe en dag i sin sommerferie.

Der er ikke noget værre end når en fremmede person pludselig stiller sig ind foran
motivet....


Og så lykkedes det at finde det rette motiv..


Vi tilbragte det meste af dagen på stranden og kunne om eftermiddagen tage
båden tilbage til byen.



SVETI STEFAN:


Øen Sveti Stefan er en gammel middelalder by beliggende lidt syd for Budva.

Den maleriske og tidligere fiskerlandsby er i dag kun beboet af Aman Sveti Resorts
gæster – et 5-stjernet luksusresort som udgør det meste af øen.


Der er ingen adgang for fattige turister som os, kun for hotellets gæster.


Stranden på den ene side af den tynde landgang er forbeholdt resortets gæster...


..men for den beskedne sum af 75 Euro per person kunne vi få lov til at benytte
en solseng og stranden..


Vi valgte at slå os ned på den offentlige strand på den anden
side h
vor en solseng kun kostede 15 Euro per person – hvis man
ellers kunne n
øjes med 4. eller 5. række.. Vil man have første
parket til vandet må 
man koste op med 30 Euro!


Tilbage i Budva som kun har omkring 14.000 indbyggere, men årligt modtager mere
end 600.000 turister. Det gør Budva til Montenegros klart mest besøgte by. Det 
sås tydeligt på stranden om eftermiddagen..


Langs strandpromenaden var der masser af boder, butikker 
og her et helt legeland med hoppeborg, radiobiler..

Og denne 'elastik-trampolin' som var det store hit.


Vi boede de første nætter i Budva i denne lejlighed. Her spiser vi morgenmad på Tina
fødselsdag - med både flag (fra Bosnien og Montenegro) og balloner.


Vi forlod lejligheden og checkede ind på dette hotel hvor vi skulle fejre Tinas
fødselsdag.


Efter et par dage uden swimmingpool var Ebbe-Emil igen i sit es.




Fra poolkanten kunne vi se udover vandet, stranden, den gamle bydel (og Hawaii).


Et stk. 41-årig hottie.

Om aftenen fandt vi en god restaurant og fejrede Tina og nød vores sidste aften
i Budva, inden vi næste dag skulle køre den korte vej til Kotor.



KOTOR:

Kotor er en gammel havneby som ligger smukt placeret i Kotor-bugten, omgivet af kalkstensbjerge. Kotors gamle bydel, byens forsvarsværker og den indre del af Kotor-bugten blev i 1979 optaget på UNESCO´s verdensarvsliste, og har man været der er det nemt at se hvorfor.


Den gamle bydel stammer fra 1400-1500-tallet med brostens-
belagte gader.


Ved en af pladserne ligger byens vartegn: Skt. Tryphon-kirken, som er fra slut-
ningen af 1100-tallet.


Vi indkvarterede os i en fin lille lejlighed i midten af byen.
Foran var en lille plads med ceféer og restauranter og gade-
musik om aftenen – så hyggeligt! Det er Tina og Ebbe-Emil der
vinker fra vores lejlighed i midten af billedet.

Ved hovedindgangen til den gamle by nød vi en is på denne gigantiske bænk.


Til Ebbe-Emils store glæde var det ikke det eneste overdimentioneret ting i Kotor.


Stien der fører til toppen borgen San Giovanni højt
beliggende på en bjergtop bag byen, begyndte bogstavelig
talt lige bag vores lejlighed.



Vi tog tidlig af sted mens stien stadig lå i skyggesiden og varmen stadig var til at
holde ud.


Her gør vi pit-stop ved en kirkeruin ca. halvvejs oppe.

Vi var i tvivl om Ebbe-Emil kunne klare de ca. 1350 trappetrin til borgen i 1.200
meters højde.

Men der var ingen problemer – der var han sgu sej nok den lille knægt!

Et par krydstogtskibe har fundet vej til bugten – og vi hilste på en del af krydstogts-
gæsterne da vi var på vej ned og de på vej op.


Fantastisk udsigt hele vejen op. Middelhavet ligger ude til ventre bag bjergene.

Ebbe-Emil løber det sidste vej til målet – som var flagstangen på borgen!










Oppe fra kunne man se hvordan de små gader former en hel labyrint, afbrudt af
smukke pladser, kirker og restauranter og caféer.

I voldgraven rundt om bymidten spottede vi denne haj..!

På stranden mødte vi ingen hajer...

Men måtte i stedet konstatere at bikinipigerne var lidt større her end i Budva.



Vi tog en eftermiddagssejltur ud på bugten, hvor det primære mål var Our Lady
of the Rocks, en kirke bygget på en lille-bitte ø.


Den oprindelige kirke på den kunstigt byggede ø stammer fra 1452, mens den
nuværende er fra 1632.


Legenden fortæller at det var lokal søfolk der gradvis
byggede øen ved igennem årene at kaste en sten i
vandet efter endt togt. Med årene dannede de mange
sten øen som kirken idag står på.

I dag er det stadig en tradition at kaste sten i vandet, og hver år den 22. juli fejres
fašinada hvor de lokale tager deres både og sejler ud i bugten og kaster sten i vandet.

Kysten ud til bugten har været beboet siden antikken og der ligger masser af små
hyggelige byer langs kysten – her den populære Perast der ligger lige overfor kirken.

Montenegro var et yderst behagelig bekendtskab, og hvis jeg engang laver en liste
over mest undervurderet rejselande – så er Montenegro i hvert fald med på top-5 listen. 


Efter en uge i Montenegro kørte vi den korte vej tilbage til Kroatien og Dubrovnik,
læs mere om sidste kapitel af denne sommerferie her.