Namibia 2002

 

Dag 6.
Stod tidligt op for at starte vores overland expedition med African Routes. Desværre var der gået ged i kommunikationen omkring opsamlingsstedet, så vi måtte vente to timer ved busstationen kl. 6:30 om morgenen.

Vi blev godt modtaget af de andre passagerer, som består af, 2 amerikanere, 3 Australier, 1 Italiener, 1 Sydafrikaner, 1 englænder samt 8 hollændere. Dagen viste sig at blive en lang køretur fra Cape Town til Namibia. Turen på ca. 750 km to ca. 15 timer, da det viste sig at bussen kun kan køre 50 km/t..!! og 30 km/t så snart det går bare lidt op ad..!(terrænet til Namibia er meget kuperet). Da vi endelig nåede til grænsen kl. 00:30 kunne den ene af chaufførenes papirer ikke i orden - suk! Problemet blev dog løst ved at vi efterlod de to chaufføre i Sydafrika og fik ejeren af campingpladsen, som lå tæt ved grænsen, til at komme og hente os.  Og for det ikke skal være løgn, så viste det sig at der ikke var nok telte til alle, så vi var nogen der måtte sove i det fri – de manglene telte blev dog fundet senere - men vi besluttede os for at sove i det fri alligevel, da det var lunt - og der var den mest fantastiske stjernehimmel over os, så det endte med at blive en god oplevelse, men ellers en relativ skidt 1. dag.

Dag 7.
Vågnede ved 8-tiden, og efter at have spist morgenmad og smurt vores frokost skulle vi ud og sejle i kano på Oranje River - floden der skiller Sydafrika fra Namibia. Vi padlede stille og roligt med strømmen i et par timer, mens solen bagte ned på os. Vi gjorde holdt ved en bar i midten af ingenting i på den modsatte bred – dvs i Sydafrika! Her spiste vi vores medbragte sandwiches. Derefter fortsatte vi en halv times tid tilbage til campingpladsen. Det var en utrolig flot natur og ofte med høje klippeformationer på begge sider.

Eftermiddagen blev brugt til at slappe af alt imens vores chauffør/guide havde forberedt en lækker BBQ. Det blev et sandt festmåltid og stemningen blev højere og højere i takt med at øllene kom på bordet. Vi fortsatte i baren på campingpladsen hvor andre trucks som vores var kommet til, og det varede ikke længe før drukspillene var i fuld gang.

 

Dag 8.
Vi pakkede teltene ned og tog afted mod Fish River Canyon - verdens næststørste af sin slags (kun overgået at Grand Canyon i USA). Turen dertil var vores første rigtig møde med Namibia og dens meget golde landskab. Vejene var gode nok, og selv om der var så ødet og goldt var det alligtevel en flot og facinerende tur. Vi overnattede på en campingplads der lå ca. 10 Km fra Fish River Canyon. Her tilbragte vi eftermiddagen ved poolen og ved 5-tiden tog vi afsted for at se solen gå ned over kløften. Vi gik fra et udsigtspunkt til et andet langs kløften.

En sti kan føre en ned til bunden, men det er desværre blevet ulovligt at tage turen ned og op - simpelthen da for mange mennesker er omkommet under de ekstreme varmeforhold. Vi kunne dog ikke helt dy os og gik en lille tur ned af stien for at betragte den fantastiske udsigt derfra. Området var ubeskriveligt flot og meget fredfyldt. Da vi kom tilbage til udgangspunktet, knappede vi en øl op og så vi solen gå ned bag klipperne - der var smukt! Imens var maden blevet tilberedt til os (spaghetti bolognese). Så der sad vi og spiste på aftensmad på  kanten af Fish River Canyon.
Da vi fik at vide at vi skulle op klokken 5:30 næste morgen gik vi tidligt i seng.

Dag 9.
Efter en tidlig start på dagen begav vi os afsted igennem Namibia's ørken. Der er 3 dag vi køre og vi har endnu ikke set noget der bare minder om en by! På vej mod vores dagens destination Lüderitz gjorde vi holdt i Kollmanskop - en gammel diamant-mine-by, der nu ligger øde og forfaldent hen som en spøgelsesby. Byen er nu et museum og vi kunne se billeder fra byens storhedstid (1907-1956). Det var en sjov kontrast til det man nu så: Forladte og forfaldne huse hvoraf de fleste i bogstavligste forstand var fyldt med sand fra gulv til loft. Det var sjovt/interesant at gå rundt i de gamle huse. Hele byen lignede en kulisse fra en gammel Western film, eller billeder man havde set i en Lucky Luke tegneserie.
Derefter kørte vi til vores campingplads i Lüderitz på Shark Island - som dog ikke var nogen ø, og vi så heller ingen hajer (mærkligt navn!). Beliggenheden var helt outstanding og lå på pynten af byen helt ude ved fyret, og havde udsigt til både byen, vandet og ørkenen.

Mens vi igen så solen gå ned havde vores guide tilberedt en superb dinner bestående af Angel Fish med rejser i krydret sovs med ris til. Måske turens bedste måltid...

Hvis blot fiskepriserne var de samme derhjemme, ville vi ikke spise andet end fisk... Et kilo Angel Fish kostede ca. 10 kr. Om aftenen fortsatte vi i "byen", hvor vi fandt en bar med 5 lokale.. Men hvad kan man forvente af et lands 3.største by på en fredag aften..!??

Dag 10.
En helt igennem sløj dag. Det startede med at vi ikke kunne forlade campingpladsen i Lüderitz før vi havde betalt nogle flere penge, da det åbenbart iflg. ejeren var blevet dyere at bo der over natten. Så efter en tur forbi politistationen kom vi afsted en time forsinket kl. 8:00. Herefter skulle det vise sig at bussen (det er ikke en bus - det er en fucking truck!) er ved at bryde sammen for alvor! Den i forvejen lange tur til Sesseriem blev endnu længere og vi nåede først frem klokken  01:30..!!! Vi gør os forhåbninger om at der venter os en ny truck i Swakopmund... (det satser vi alle på, inkl. chaufføren).

 

Dag 11.
Efter knap 3 timers søvn blev vi vækket klokken 04:30 og var klar (næsten!) til at tage ud og se solopgangen over sanddynerne som er et af Namibias store trækplastre. Sådan skulle det ikke gå... På trods af ihærdige forsøg blev vi ikke lukket ind i nationalparken før den officielt åbnede kl. 06:00. Det gjorde nu ikke det store for området i sig selv var helt utroligt! Vi besteg først en kæmpe sanddyne og nød den betagende udsigt ud over hele området derfra. Der var flere kilometer orange/rødt sand i alle retninger. Efter en hurtig omgang morgenmad kørte vi videre til Namibia og verdens højeste sandbjerg! Vi besluttede os sammen med nogle få andre at prøve at bestige det. Det lykkedes Michael som en af de eneste at nå helt til toppen. Desværre måtte Tina vende om ca. 2/3 oppe af bjerget. Da dem der nåede toppen kom tilbage satte vi kurs mod campingpladsen. Etermiddagen blev brugt på et velfortjemt hvil bl.a ved poolen. Dagen solnedgang blev betragtet ved en mindre kløft nær campingpladsen. Fra taget af bussen (det er ikke en bus - men en fucking truck!) og med en øl/drink i hånden så vi endnu endnu engang solen gå ned. Alle var pga.  gårsdagens lange køretur og alt for lidt søvn temmelig trætte - så alle gik tidligt i seng. For første gang i Namibia så vi lidt dyr idag, bla. kan nævnes Springboks, Gemboks (Oryx Antiloper) samt masser af strudse.

 

Dag 12.
Endnu en tidlig start på dagen da vi igen havde en lagt køretur foran os. Vi skulle køre igennem ørkenen til Namibia's næststørste by Swakopmund ude ved kysten. En tur på 350 km, som måske ikke lyder af meget men på en grusvej og med en fucking truck der nu har en max. hastighed på 40 km/h, tager det sin tid. Vi tog det med højt humør da vi undervejs skulle passere et bjergpas og alle blev genet ud for selv at GÅ op ad bjerget - da trucken ellers ikke kunne komme op!! Vi nåede kysten ved Walvis Bay hvor vi spiste frokost. Her så vi en kæmpe flok flamingoer, og i vores iver for at fotografere dem, var vi nær blevet fanget på en sandbanke, da vandet omkring os steg gevaldig på ingen tid. Vi kørte videre til Swakopmund hvor vi blev indkvarteret i små hytter af 6 pers. Dejligt igen at sove i en seng og se noget der bare minder om civilation igen. Om aftenen gik vi alle ud og spiste på resturant. Det udviklede sig til masser af god mad og god (billig) vin. Vi fik strudse-kebab som smagte himmelsk.

Dag 13.
Dagen gik med praktiske gøremål (aah rent tøj igen), shopping og bare ren  afslapning... og  Quadbiking..!!!? Quadbiking er svær at forklare (men vi har videobånd med hjem). Og jer fart/moterglade folk vil misunde os. Det gik ud på at køre/fræse på nogle små firhjulet off-road-motorcykler med en max. hastighed på 70 km/h. (dobbelt så hurtig som vores fucking truck!). Og eller bare fræse omkring i ørkenen i et par timers tid. Om en halv time skal vi igen oplevde det - via den video der blev optaget undervejs...

Imorgen går turen videre nordpå mod Etosha National Park -> Botswana -> Vic. Falls hvor vi igen regner med at kunne maile. Vi når Vic. Falls den 25 eller 26. jan. og håber på nyt hjemmefra der..
Måske har ovenstående lydt lidt kedeligt og negativt men det har det absolut ikke været. Det hele er en del af oplevelserne og dem er der mange af.

 

Dag 14.
Vi kom desværre lidt sent afsted pga et længe ventet busskifte. YYEAAH - nu har vi  endeling en bus der kan køre. Vores første stop var ved en kæmpe sælkoloni ved Cape Cross. På trods af stanken var det helt vildt. Der lå tusinder af sæler i alle aldre og størrelser. Næste stop var ved et skibsvrag på Skeleton Coast, dem ligger der mange af langs kysten - deraf navnet. Vi kørte fra kysten ind i landet, og her skiftede landskabet pludseligt fra ørken til et utroligt smukt bjergrigt landskab. Vi ankom sent om aftenen og gik efter en kort tur i baren til teltet.

Dag 15.
Vi (os 2 alene) startede med en rask gåtur i områdret omkring campingpladsen i søgen efter elefanter. Dem så vi dog ingen af, men masser af deres efterladensskaber beviste af de fandtes i området. Vi så dog et par Springboks, en enkelt Kudu antilope samt en hare. Udover dyrene var gåturen det hele værd pga. de fantastiske omgivelser. Ved 10-tiden kørte vi videre til en gepard-farm hvor vi skulle overnatte. På vejen dertil nåede vi dog at tilføje endnu et dyr til listen – to giraffer som stod ved vejkanten. Eftermiddagen forløb stille og roligt, indtil vi ved 16-tiden tog ud til ejerens private hjem, hvor han/de havde 4 geparder gående i baghaven på sammen måde som vi har hunde...!! Efter en kort briefing om "do's & don't's" kunne vi komme ind og kæle med geparderne. Total surrealistisk oplevelse at sidde og kæle med en fuldvoksen gepard der lå og spandt som en lille missekat. Vi tog selvfølgelig nogle billeder men ellers nød vi det bare. Derefter tog vi ud for at se nogle af de mere vilde geparder blive fodret. De var alle i fangeskab men har et kæmpe areal at boltre sig på. Farmen bliver drevet i et forsøg på at redde den ellers overalt truede dyreart, med undtagelse af Namibia, hvor landmændene iøvrigt har lov til at skyde dem. Der findes verden over ca. 7.500 vilde geparder, hvoraf de 2500 lever i Namibia. Efter en sjov aften i baren var det slut på denne dag.

 

Dag 16.
En dag vi virkelig havde set frem til. Vi skulle til Etosha National Park og på safari de næste 3 dage. Vi ankom hen på eftermiddagen til campingpladsen i Etosha. Efter en hurtig frokost var det tid til at udforske campingpladsen. 50 meter fra vores telt er der et vandhul, hvor dyrene kommer for at slukke deres tørst. På vejen til pool´en slog vi en vej forbi dette vandhul. Da det var midt på dagen, var der ikke den store aktivitet. Dog så vi et vortesvin, nogle spingboks, zebraer og nogle giraffer. Efter en afkølende tur i pool'en slog vi igen vejen forbi vandhullet, og i horisonten kunne vi se en stor elefant nærme sig.. Den kom helt tæt på og stod længe og drak og vaskede sig. Herefter tog vi trucken og kørte ud i selve parken. Vi kørte i et par timer og var tilbage lige før solnedgang (porten til campingpladsen lukker ved solnedgang). På turen så vi (ud over det sædvanlige, som er giraffer, zebraer, springboks, gemsboks) gnuer, sjakaler og ikke mindst en flok løver - intet mindre en 8 stks – helt fantastisk..!! De lå oppe under et træ ca. 25 meter væk. På et tidspunkt rejste den ene hun rejste sig og gik ned til os og gik langs bussen og vendte så tilbage til flokken..

Efter vi havde set solen gå ned, gik vi igen til vandhullet mens Gavin forberedte maden. Her så vi en kæmpe flok giraffer - 13 stks. Det ser VIRKLIG sjovt ud når de drikker. Efter endnu et forrygende festmåltid BBQ, ville vi lige forbi vandhullet for at se om der skete noget... -  det gjorde der.... Der stod 3 næsehorn og et babynæsehorn og drak. Senere kom to mere til og de kom op at toppes en 10-20 meter fra os. Da klokken 23:30 kunne vi ikke længere holde øjnene åbne og gik i seng efter en uforglemmelig dag.

Dag 17.
Stod vildt tidligt op (det gør man når man er på safari) og kørte igen ud i parken. På denne  dagens første tur så vi ikke meget vi ikke allerede havde set, dog blev det til et glimt af en hyæne samt et par sjakaler, der var ved at fortære resterne af en springbok.

Efter en kort forsyningspause kørte vi igen afsted. Vi stoppede ved et par vandhuller og det er vildt fascinerende at se hvordan alle dyrene prøver at deles om vandet i dem . Et sted talte vi 9 forskellige dyrearter omkring et lille vandhul. Ved et andet vandhul havde over 50 elefanter sat sig på al pladsen. Det var igen fantastisk at se, der var elefanter i alle størrelser. Det var især sjovt at iagtage de helt små baby-elefanter lege og prøve at efterligne de voksne.

Eftermiddagen tilbragte vi ved pool'en på campingpladsen. Derefter tog vi igen på safari – dog uden den store "succes" - det ikke for at lyde forkælet men man bliver hurtig forvent...

Sammen med 10 andre valgte vi at spise buffet på restaurenten på campingpladsen, det var udemærket og vi fik smagt bla. vortesvin, struds og Kuduantilope. Vi sluttede dagen af med en øl foran vandhullet – her fik vi os en kæmpe oplevelse: Der var 5 næsehorn samt to babynæsehorn og senere kom også en kæmpe elefant til. Efter at have siddet og iagtaget dem, så vi at nogle af næsehornene stod og gemte sig bag nogle buske helt uden hvor igen mennesker var. Vi listede os derud og så næsehornene HELT tæt på. På et tidspunkt var der max. 2 meter fra os til det ene næsehorn...! Det var helt ubeskriveligt, vi var helt mussestille, og kunne begge næsten høre vores eget hjertebanken. Klokken var 23:30 da vi gik i seng, og der havde vi været oppe siden klokken 5 (og det skulle vi også næste morgen..!!)

 

Dag 18.
Igen stod vi op før solen, dagen skulle bruges til at køre fra den ene ende af national-parken til den anden. En Strækning på ca. 125 km. På vejen holdt vi selvfølgelig øjnene åbne efter dyr, og gjorde stop ved forskellige vandhuller. Efter blot 10 min. kørsel, havde vi allerede set en elefant og vores første næsehorn i dagslys. Kort tid efter så vi to løver, så det var en særdeles god start.
Det viste sig at blive en rigtig go' dag. Ud over "det sædvanlige" kan nævnes af højdepunkter: En HELT nyfødt gnu, som endnu ikke helt kunne gå, og hvor navlestrengen stadig hang efter den. På moderen som stod ved siden af kunne vi se moderkagen hænge ud
af den.

Hele dagen havde det været lettere skyet. Da vi nærmede os campingpladsen trak skyerne sig sammen og i horisonten kunne vi se regnen og lynene vælte ned. Netop som vi ankom til den nye camp, og vores guider var gået i receptionen, hørte vi det VILDESTE OG MEST UBESKRIVELIGE BRAG og kunne mærke at bussen rystede. Vi blev alle temmelig forskrækket og blev enig om, at lynet havde slået ned MEGET tæt på. Den ene af chaufførene kom løbene op i bussen og spurgte til om alle var OK. Han fortalte at han havde stået i receptionen og set lynet slå ned i taget af bussen og set lynet løbe hen over taget inden det splittede sig og slog ned i jorden på begge sider af bussen...!!!! Temmelig vild oplevelse. Selve uvejret slap vi dog for.

Inden solnedgangen tog vi ud på vores sidste "game-drive" (som man kalder safari hernede). Vi håbede alle at se en leopard - men det lykkedes desværre ikke. Til gengæld så vi to hanløver ligge helt tæt på vejen. Da vi kom hjem ventede vi bare på at maden skulle blive færdig, så vi kunne komme i seng.
Som konklusion på vores safarioplevelser i Etosha National Park  kan vi kun være tilfredse. Vi så alle de dyr man kan forvente/håbe på - dog minus leoparder og geparder som begge er meget sjældne. Det skal også lige nævnes at vi har set et hav  af fugle: storke, falke, gribbe, ugler mmm.

 

Dag 19.
Turens tammeste dag. Vi kørte tidligt fra Etosha, og tilbagelagde ca. 800 km til grænsen mellem Namibia og Botswana. Vi gjode et lille stop ved en by ved navn Rundu. Fra denne kunne vi se over en flod og på den anden side Angola. Vi ankom til en mægtig hyggelig campingplads ved 18-tiden, den lå lige ned til Okawango floden. Dagen endte med en sjov aften i baren.

Dag 20.
Vi krydsede tidligt morgen grænsen til Botswana.

 

Herefter må du læse mere om denne tur under Botswana.

Hvis du vil læse om turen første dage i Cape Town, klik her.