New Zealand 2004

 

Jeg havde fået job hos STA Travel i Wellington, hvilket dog blev ændret til Dunedin kort før afrejse..

Jeg startede som sagt i Dunedin på Sydøen, New Zealands 4. største by. Jeg blev kort efter ankomst tilbudt at bo hos en af mine nye kollegaer, som havde et hus i "forstaden" Caversham. Her havde de et kælderrum som jeg kunne få lov til at leje, så jeg flyttede hurtigt ind til Nick og Lisa og deres kat Shadow. Da Dunedin jo kun var midlertidigt inden jeg skulle videre til Wellington, var dette en perfekt løsning for mig. Det viste sig efterfølgende at Nick og Lisa var mægtig søde og jeg holder stadig kontakten til dem. De var sågar i Danmark for at besøge mig i sommeren 2005. Arbejdsmæssigt var det ikke den helt store oplevelse, men dog meget lærerigt og udviklende.

 

 

 

På det lille kontor havde jeg også en tyrkisk kollega Cemil, som jeg også havde det sjovt med. Han inviterede mig til at spille med på "hans" indendørs fodboldhold, hvilket jeg naturligvis takkede ja til.

På fodboldholdet var også en gut fra Wales, Gareth. Vi havde det kanon sjovt sammen og tog os nogle gevaldige byture - mig, Gareth, Cemil og Nick. Ra Bar, The Outback og Brimstone - Dunedins svar på Damhuskroen blev alle væltet. En aften (eller måske flere) gik turen forbi Cleopatra - Stripbaren.. Her udgav vi Cemil for at være frontfigur i den Albanske Mafia..

Nick og Lisa var begge tossede med sport og især Rygby. Jeg begyndte også selv at se og forstå spillet, og vi så det tit sammen i tv. En aften tog vi til kamp på Carisbrook Stadium hvor vi så en Super-12 Rugby kamp: Otago Highlanders - Auckland Blues, de lokale helte fik høvl.

 

 

 

Som sagt forsøgte jeg at få det meste ud af de weekender hvor jeg ikke skulle arbejde. Cemil og jeg tog en tur op ad kysten til Oamaru for bl.a at se deres pingviner - de var dog ikke hjemme. På vejen stoppede vi ved de mærkværdige sten ved Moeraki Boulders.

Med Nick og Lisa tog vi en anden weekend ind i landet til Alexandra - og besøgte en gammel guldgraverby St. Bathans, og ellers bare nød det fantastiske landskab. På et tidspunkt havde vi snestorm - 2 timer senere skinnede solen fra en skyfri himmel og der var tæt på 20 grader.. snakker om ustabilt vejr.

 

 

 

 

 

 
I november kom Tina til New Zealand, og jeg tog til Christchurch for at mødes med hende der (dejligt gensyn!). Vi havde weekenden sammen i Christchurch og tog til Akaroa - en af NZ små "gemte" perler.. Mandag fløj jeg tilbage til arbejdet i Dunedin, og Tina rejste videre rundt. Weekenden efter mødtes vi igen i fantastiske Queenstown. Selvom byen efterhånden er temmelig besøgt, kan man ikke andet en elske den by.. Vi tog sammen tilbage til Dunedin søndag eftermiddag, og Tina flyttede ind på mit fine kælderværelse med havudsigt.. Det blev kun til et par dage sammen i Dunedin inden Tina drog videre nordpå.

 

 

 

 

 

 

 

 

1. december, gik turen så til Wellington. Jeg havde fået en uges fri til at finde et sted at bo, men da det kun tog mig et par dage at finde en hotel/lejlighed midt i byen, havde jeg lige pludselig 5 fridage.. Det var jeg jo ikke sen til at udnytte og tog en tur tilbage til sydøen, først til Kaikoura hvor det endelig lykkedes mig at se en hval - en flot kaskelot. Hefter tog jeg bussen op til Nelson hvorfra jeg tog en dagstur til den fantastiske Abal Tasmin National Park. I kajak padlede vi rundt i de flotteste omgivelser, og på et tidspunkt svømmede to sælunger omkring vores kajak - en super god dag.

 

 

 

På kajaktur i Abel Tasman NP - em helt suveræn oplevelse. 

 

Næste mulighed for en lille udflugt blev i forbindelse med julen hvor jeg havde 4 fridage. Jeg tog bussen til New Plymouth for at se og evt. bestige vulkanen Mt. Taranaki. Desværre er vulkanen ofte ikke til at se, da den er dækket af skyer, og da jeg kom til New Plymouth kunne jeg slet ikke se at der overhovedet skulle være en vulkan. Det samme gjorde sig gældende dagen efter, så jeg lejede en cykel og cyklede lidt rundt i området. Da vejrudsigten for den kommende dag heller ikke var for lovende og udsigten til at komme til toppen var meget lille, besluttede jeg mig for at tage retur til Wellington den efterfølgende dag. Dagen efter skinnede solen fra en skyfri himmel, og først var jeg lidt ærgelig over min beslutning om at tage retur da vejret nu var sådan. Men jeg besluttede mig i stedet for at glæde mig over at jeg overhovedet nåede at se vulkanen fra sin aller smukkeste side.

 

Mt. Taranaki på en sjælden skyfri dag - kom dog aldrig op og kravle på vulkanen.

Mit ophold i Wellington var på mange måder anderledes end det jeg havde i Dunedin. Arbejdsmæssigt var det mere spændende og udfordrende. Jeg nød Wellington hvor jeg boede i en lille lejlighed midt i byen, i gåafstand til ALT - arbejdet, caféer,  gågaden og ikke mindst stranden. Desuden var vejret perfekt, der var sommer og sol næsten alle dage i de 3 måneder jeg var der. Socialt havde jeg det ikke så sjovt som i Dunedin, havde ikke samme forhold til mine kollegaer og havde ikke meget socialt liv unden for arbejdet. Så da Dunedin kontoret kaldte og spurgte om jeg kunne hjælpe dem i 2 uger slog jeg til tog tilbage til Nick og Lisa og "gutterne".. Tilbagekomsten blev fejret med manér. Nick fyldte 30 og vi tog sammen ud og spiste, desuden var en gammel fodbold- og skolekammarat fra Danmark, Martin, i Dunedin og samme tog vi derefter i byen alle sammen.. Dagen efter nåede jeg aldrig at slippe af med mine tømmermænd - de forsvandt så småt i løbet af mandagen..´

 

Wellington fra toppen af Victoria Mountain - et meget populært udkigspunkt.

Med de 14 dage i Dunedin afsluttede jeg mit arbejdsophold på New Zealand. Jeg skulle mødes med Tina på Bali 3 uger senere, så valgte at fordele de 3 uger med en uge på Nordøen og 2 uger på Fiji. Så jeg fløj tilbage til Wellington hvorfra jeg startede min tur mod Auckland med Kiwi Experience..

 

Første stop var Taupo hvorfra jeg ville ud på det "klassiske" Tongarriro Trek. Men desværre blev jeg endnu engang stoppet af vejret.. Trekket dagen efter ankomsten var lukket pga. dårligt vejr. Jeg kunne blive endnu en dag og håbe på at vejret ville blive bedre - men det var der jo ingen garanti for. Da jeg samtidigt havde et ønske om at se en anden vulkan, White Island, ville jeg ikke kunne nå denne hvis jeg blev endnu en dag i Taupo. Så jeg nøjedes med at gense Huka Falls hvor vandet fossede ud i samme fart som det har gjort siden sidste besøg i 1996!!(og før det).

 

Dagen efter var det videre til Rotorua hvor jeg boede på mit hidtil bedste hostel, Treks, og fik booket turen til White Island. Men om morgenen da jeg skulle afsted blev turen aflyst da vinden kom fra den forkerte side.. Solen skinnede ellers fra en skyfri himmel, men båden ud til den lille Vulkan Ø kunne åbenbart ikke ligge til når vinden kom derfra... Jeg var god gal i skralden. Men da den værste skuffelse havde lagt sagt kunne jeg sagtens nyde nogle perfekte dage i Rotorua. Jeg genså geyseren, det kogende mudder og var til Maori Concert en aften. Da jeg var til det samme i 1996 var vi vel små 20 mennesker ialt. Denne gang blev vi kørt ud i omkring 12 busser fyldt med mennesker.. jo turismen har godt fat i New Zealand efterhånden. Det blev også til et par nye oplevelser; en rafting tur, en jetboat tur til et fredet ø mit i Lake Rotorua inden jeg fortsatte til Auckland.

 

 

 

I Auckland havde jeg én mission inden jeg skulle videre til Fiji. Det var at hoppe ud fra Auckland Skytower - den sydlige halvkugles højeste tårn.. Sådan noget er jo altid sjovere når det er overstået end når man er midt i det... Men en god måde at slutte mit New Zealandtur på :-)