VelkommenDestinationer
AfrikaAsien
Årsoversigt
BruneiCambodiaFilippinerneForenede Arabiske EmiraterIndienIndonesienIsraelJapanJordanKinaLaosMalaysiaMaldiverneMongolietMyanmar/BurmaOmanQatarSingaporeSri LankaSydkoreaThailandTurkmenistanUsbekistanVietnamØsttimor
Europa
AlbanienArmenienBelgienBosnienBulgarienCypernEnglandEstlandFinlandFrankrigGeorgienGrækenlandGrønlandHollandIrlandIslandItalienKosovoKroatienLetlandLitauenLuxembourgMakedonienMaltaMoldovaMontenegroNorgePolenPortugalRumænienRuslandSan MarinoSerbienSkotlandSlovenienSlovakietSpanienSverigeTjekkietTyrkietTysklandUkraineUngarnØstrig
OceanienNordamerikaSyd- & Centralamerika
1975-19951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020202120222023
Diverse
Lande jeg har besøgtHovedstæder jeg har besøgtStorbyer jeg har besøgtFlyselskaberLufthavneMine FodboldrejserBig Five Marathon 2010Great Wall Marathon 2012Polar Circle Marathon 2012
Top 5
Bedste RejselandeBedste StorbyerVærste ByerNær-død-oplevelserVildeste Adrenalin-rushLande jeg mangler
GæstebogLinksVideoerSENESTE REJSER:
Australien - nov 2023
England - nov 2023
Italien - okt 2023
San Marino - okt 2023
Gdansk - juli 2023
KOMMENDE REJSER:
Thailand - feb 2024
Laos - feb 2024
Cambodia - feb 2024
Bilbao - mar 2024
Færøerne - april 2024
Berlin - juli 2024
Portugal - juli 2024
Sri Lanka 2013
Landets (nyere) historie er præget af konflikten mellem den singalesiske majoritet og tamilerne. I 1983 forværredes konflikten og udviklede sig til en regulær borgerkrig, hvor mere end 40.000 tamiler emigrerede til Indien og et stort antal flygtninge fortsatte til Europa.
Krigen sluttede i 2009 og siden da har turister (igen) strømmet til Sri Lanka. Således steg antallet af turister i 2010 med 45% i forhold til 2009 – og jeg forstår hvorfor..
At ankomme til et hotel på Sri Lanka efter solnedgang i en gruppe der både
rummede en Morten, Martin og en Michael, var en udfordring der krævede 5
ansatte at løse - men det lykkedes og vi fik et værelse hver.
Vi nåede lige at nyde solnedgangen ved Negombo Lagoon samt en middag inden
vi for alvor skød hul på oplevelserne næste dag.
Næste morgen gik turen ind i landet, og selvom Sri Lanka er verdens syvende mest
befolkede ø, så mærker man det ikke. Så snart man kommer væk fra vestkysten og
hovedstaden er øen utrolig smuk og grøn.
PINNAWALA ELEPHANT ORPHANAGE:
Første stop var ved elefantbørnehjemmet Pinnawala Elephant Orphanage. Børne-
hjemmet blev oprettet i 1975 for at hjælpe sårede og forældreløse vilde elefanter.
hjemmet blev oprettet i 1975 for at hjælpe sårede og forældreløse vilde elefanter.
Som turist kan man få lov til at se elefanterne vandre gennem den lille by ned til
Ma Oyua-floden hvor de bader to gange om dagen.
Ma Oyua-floden hvor de bader to gange om dagen.
Pinnawalla er det sted i verden med flest elefanter i ”fangeskab”. I 2011 var der
88 elefanter fordelt over 3 generationer.
88 elefanter fordelt over 3 generationer.
Pinnawala har udviklet sig til et af Sri Lankas mest populære udflugtsmål, hvilket i
mine øjne ikke længere gør stedet interessant at besøge. Og hvad der er endnu
mere ærgerligt så er jeg bange for at grundidéen bag stedet glemmes i takt med
at turisterne og entréindtægterne stiger og stiger. Der var ikke ét skilt eller én
person der prøvede at forklare os lidt om hvad stedet gik ud på, og hvordan man
arbejder med elefanterne. Til gengæld var de ansatte meget interesseret i at sælge
os bananer som vi kunne fodre dyrene med og ”sælge os” os gode fotomuligheder
med (baby)elefanterne.. Så det var med en blandet følelse at vi forlod stedet.
Kan et gratis toiletbesøg forsvare at man som "foreign" skal betale over 100 gange
så meget i entré ved Pinnawala i forhold til Srilankanere? Efter at have besøgt det
pågældende toilet må svaret være NEJ!
Gadebillede fra den lille butiksgade i Pinnawala.
KAUDULLA NATIONAL PARK:
Kaudulla National Park ligger ikke lagt fra Dambulla og er primært kendt for deres
mange elefanter.
Safarien her foregår i disse jeeps hvor man får den mest komfortable tur ved at
stå op på sæderne og stikke hovedet op igennem hullet i taget (hvis man husker
at holde øje med grene og buske..!!!).
Kaudulla NP er forbundet med Minneriya NP og elefanterne bevæger sig frit
mellem de to alt efter hvor maden og især drikkevandet er mest.
En broget flok i vores jeep, en lokal ”spotter”, en nordmand, to vietnamesiske
piger, en svensk dame og en ung dansker.
Den anden jeep var en ren nordisk jeep (bortset fra vores lokale guider mm.).
Som skrevet før så kommer man til Kaudulla og Minneriya for at se elefanter.´
Selvom de praler af 24 forskelle pattedyr, 25 krybdyr og 160 slags fugle, så så vi
ingen andre dyr på vores eftermiddagssafari end elefanter og en påfugl!
Til gengæld så vi mange elefanter – mere end 200 stk. vil jeg tro, og det er sjovt
at iagttage alle de mange ting der foregår når så mange elefanter er samlet inden
for et relativt lille område.
En dejlig dag i dejlige omgivelser er ved at være slut.
DAMBULLA:
Dambulla Cave Temple kaldes også The Golden Temple
og er Sri Lankas bedst bevaret såkaldte ”Cave Tempel”.
Templet har siden 1991 været et UNESCO World Heritage Site.
Selve templet ligger på toppen af en 160 meter høj klippe med en flot udsigt ud
over området.
over området.
Her nyder en af de lokale banditter udsigten.
Det er strengt forbudt at bære sko inde i tempelområdet – men for ca. 1 krone
passer denne mand godt på dine sko.
passer denne mand godt på dine sko.
Og det giver dig tilmed muligheden for at se hvad der rører
sig på sokke-mode-fronten i Japan..
Templet består af 5 huler der alle indeholder forskellige Buddha-statuer og malerier.
Mine 3 ”partners in crime” klar til at gå på foto-opdagelse i
hulerne.
Buddha-figurerne varierer i størrelser og positioner - den største er 15 meter lang.
En anden hule rummer mere end 1500 malerier af Buddha.
En anden hule rummer mere end 1500 malerier af Buddha.
Grottens historie kan dateres helt tilbage til det første århundrede før vor tids-
regning, hvor kong Valagam Bahu søgte tilflugt her efter at være blevet fordrevet
fra byen Anuradhapura af invaderende styrker.
regning, hvor kong Valagam Bahu søgte tilflugt her efter at være blevet fordrevet
fra byen Anuradhapura af invaderende styrker.
De templer der stadig bliver brugt af de lokale tilbedere giver altid en mere
autentisk stemning, og er derfor mere spændende at besøge – synes jeg!
autentisk stemning, og er derfor mere spændende at besøge – synes jeg!
Cykelsmeden i Dambulla har rykket værkstedet ud på fortovet.
På vejen mellem Dambulla og Kandy passerer man dette hindu-tempel.
KANDY:
Kongebyen Kandy var hovedstad fra det 15. til det 18. århundrede. Det kandyanske kongerige var den del af Sri Lanka som beholdt sin uafhængighed fra kolonimagterne længst, indtil det overgav sig i 1815 til englænderne. Byen ligger i ca. 500 meters højde og Sri Lankas længste flod, Mahaweli, løber igennem byen. Kandy har siden 1988 været på UNESCO verdensarvliste.
Et gadebillede fra byen Kandy, som jeg faktisk var en smule
skuffet over.
skuffet over.
Vi lagde vejen forbi byens Botaniske have, normalt besøger jeg kun sådan et sted
hvis der ikke er andet at se i en by..
hvis der ikke er andet at se i en by..
.. men når det er sagt så var den Botaniske Have i Kandy faktisk et besøg værd og
et dejligt grønt og fredeligt åndehul i en travl by.
et dejligt grønt og fredeligt åndehul i en travl by.
Et andet ”must see” i Kandy er Dalada Maligawa, Tandens Tempel. Det siges at
Buddhas øvre venstre hjørnetand er opbevaret her i templet! Ifølge myten blev
tanden smuglet til Sri Lanka i en prinsesses hår og bragt til Anuradhapura. Af frygt
for indiske plyndringstogter bragte de singhalesiske konger den til det royale
palads for at få den opbevaret i sikkerhed…
Buddhas øvre venstre hjørnetand er opbevaret her i templet! Ifølge myten blev
tanden smuglet til Sri Lanka i en prinsesses hår og bragt til Anuradhapura. Af frygt
for indiske plyndringstogter bragte de singhalesiske konger den til det royale
palads for at få den opbevaret i sikkerhed…
Tilstrømningen af pilgrimme kulminerer i juli-august, hvor en kopi af relikvieskrinet
føres frem på ryggen af en rigt udsmykket elefant, det skulle efter sigende være
et ret flot optog.
Buddhister på Sri Lanka er af den overbevisning, at de mindst en gang i deres liv
skal på en pilgrimstur til dette sted. Her foreviger et par munke deres oplevelse
med deres smart phones.
skal på en pilgrimstur til dette sted. Her foreviger et par munke deres oplevelse
med deres smart phones.
Udsigten fra vores hotel i Kandy på en tidlig morgen. Desværre tjekkede vi ind
kl. 21. om aftenen og forlod allerede hotellet næste morgen, så det var ikke meget
tid vi havde til at nyde de smukke omgivelser (eller poolen for den sags skyld).
Vi tog til togstationen i Peradeniya lidt uden for Kandy for at tage toget længere
ind i højlandet til Nuwara Eliya.
Vi satte os godt til rette i vores første klasses air-con. togvogn, hvorfra vi kunne
nyde det flotte grønne landskab.
Men vi fandt hurtigt ud af at det var meget sjovere og mere
spændende at stå ude ved de manglende døre..
… sammen med de lokale..
.. som smilede sødt til en når man spurgte til et foto shot.
Vi begav os langsomt op i hjertet af Sri Lankas ”Te-Land”, og på vejen passerede
vi gamle nedlagte togstationer fra den Britiske kolonitid.
Et par skolebørn på vej hjem fra skole vinker til os i forbifarten.
Te produktionen blev introduceret i Sri Lanka af Britten James Taylor som fandt
at luftfugtigheden, de kølige temperaturer og passende mængder nedbør i denne
del af Sri Lanka udgjorde et ideelt klima til at producere te.
I dag udgør te produktionen et af de vigtigste erhverv og genererer årligt ca. 700
millioner USD til landets økonomi. Mere end 1 million mennesker arbejder direkte
eller indirekte med te og Sri Lanka er i dag verdens fjerdestørste producent af te.
På Sri Lanka dyrkes der 3 forskellige te-sorter:
- Ceylon black tea som er en af landets specialiteter og dyrkes flere steder på Sri Lanka.
- Ceylon green tea hvor det meste eksporteres til Nordafrika og Mellemøsten.
- Ceylon white tea som er den dyreste te og som første gang blev dyrket her i Nuwara Eliya.
- Ceylon black tea som er en af landets specialiteter og dyrkes flere steder på Sri Lanka.
- Ceylon green tea hvor det meste eksporteres til Nordafrika og Mellemøsten.
- Ceylon white tea som er den dyreste te og som første gang blev dyrket her i Nuwara Eliya.
NUWARA ELIYA:
Nuwara Elia kaldes også mini-England, og ligger i hjertet af Sri Lankas teproduktion.
Byen er omgivet af bjerge og grønne teplantager og er i dag et eftertragtet ferie-
sted og mange af de gamle engelske kolonibygninger er stadig bevaret med deres
bindingsværk og rosenhaver.
Vores lille gåtur rundt i byen tog os forbi byens marked..
.. og forbi ”Good Luck Stall – number 1”, hvor en lokal prøver
hans held med en lotto kupon.
På min sidste aften med klikken endte vi med en ren herre-aften hvor drengene
spiste i ét lokale og pigerne i et andet - på samme restaurant! Vi blev ikke uvenner,
det var noget dress code vi ikke kunne leve op til i ”det fine lokale”.
Næste morgen var skyerne væk og te-landet viste sig igen fra sin smukkeste side,
med bjerge og te-marker..
.. og enkelte vandfald undervejs.
På sidste frokost stop inden lufthaven kunne jeg overvære optagelserne til endnu
en sæson af ”The Amazing Race”..
.. hvor rejsende leger skattejagt med forskellige poster og udfordringer undervejs –
nu var turen kommet til Sri Lanka.
Der er rig mulighed for at lege skattejagt på Sri Lanka – en fantastisk natur, gode strande, små afstande og et yderst attraktivt prisniveau ville under normale omstændigheder havde gjort det svært at sige farvel. Heldigvis vidste jeg allerede inden jeg forlod Sri Lanka er der var mindre en et halvt år til næste besøg – det gjorde det knapt så svært at sige på gensyn!