Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Sumatra 2011

  
Sumatra er verdens sjettestørste ø (efter Grønland, Ny Guinea, Borneo, Madagaskar og Baffin Island i Canada. Fra Nord til Syd er der ca. 1.790 km og cirka på midten krydser ækvator øen.

Der bor ca. 45 millioner mennesker på Sumatra som gør øen til verdens fjerde mest befolkede ø.

 
MEDAN: 
 
Medan er Indonesiens tredjestørste by med ca. 2,5 millioner indbyggere – kun overgået af Surabaya og Jakarta på Java.
 
Som så mange andre storbyer i Asien, så er Medan ikke et sted man gider at op-
holde sig ret længe, og til de få turister som finder vej hertil har byen heller ikke
meget at tilbyde. 
 
Ved ikke om fortovsriste er i høj kurs i Medan, men
samtlige var væk, hvilket kunne gøre en spadsertur efter
solnedgang til en ubehagelig oplevelse.. 
 
En af de få "seværdigheder" i Medan er byens Great Mosque (Masjid Raya) bygget
i 1906. 
 
Vi ramte Medan midt i ramadanen som er den muslim-
ske fastemåned. Ramadanen er en af islams fem søjler,
som er obligatoriske for alle rettroende muslimer. 
 
Under ramadanen faster alle muslimer fra solopgang til solnedgang. Det er forbudt
at drikke, spise, ryge og have seksuelt samvær i dagstimerne under hele ramadanen,
så er der vist heller ikke meget andet at tage sig til end at tage en 12-timers morfar!
 
Med 220 mio. indbyggere er Indonesien verdens største
muslimske nation, og Islam er også den dominerende
religion på Sumatra.
 
Vi begav og hurtigt videre og landskabet blev mere og mere tiltalende jo længere
væk vi kom fra Medan.  
 
Det sidste stykke vej gik forbi masser af gummi- og palmeolieplantager, som er
blandt Indonesiens største eksportvarer. 
 
 
BUKIT LAWANG & GUNUNG LEUSER NATIONAL PARK:
 
Fremme i Bukit Lawang måtte vi krydse denne hængebro for at komme over til
vores ecolodge på den anden side af floden. 
 
Indkvarteringen er måske ikke 5-stjernet, men med omgivelser som disse opvejer
det klart manglen på varmt vand i bruseren! 
 
Tæt på vores lodge lå denne "bat cave" som vi gik ud til. Vi tror vi så et par
flagermus derinde.. men vi ved vi så et par aber på vej dertil. 
 
Bukit Lawang er en af de mest charmerende "byer" jeg har besøgt. De små træ-
huse og guesthouses ligger smukt på begge sider af Bohorok-floden som deler byen.  
 
Det er broer som denne der forbinder byens to dele.
 
 
Byen oplevede en voldsom oversvømmelse i 2003 som ødelagte stort set hele
byen og som dræbte 239 mennesker (heraf 5 turister). Her 8 år senere kunne man
stadig se at ikke alt er blevet genopbygget.
 
 
 
Thomas har en veninde der havde boet hos "Papa Carl Denmark" her i Bukit Lawang
så vi gik rundt i byen for at finde ham og overrække vores hilsen. 
 
Desværre var Papa Carl "hjemme" i Danmark, men vi blev naturligvis inviteret
indenfor
alligevel og fik set lidt billeder fra Danmark og Bukit Lawang, en hyggelig
eftermiddagsstund.
 
Utroligt flot beliggende og meget autentisk og charmerende med legende børn i
floden.
 
Hovedgaden i Bukit Lawang men en masse små souvenir butikker og backpacker-
caféer. Havde man bedre tid kunne man sagtens blive hængende her nogle dage..
 

Klods op af Bukit Lawang ligger Gunung Leuser NP, som
er den primære årsagen til at folk lægger vejen forbi.
Nationalparken rummer den største koncentration af
oranguranger i hele verdenen (estimeret 5.000!).
 
De fleste orangutanger her lever 100 procent vildt, men nogle er ikke blevet helt
vant til det vilde liv efter at have været tilfangetaget eller fået deres tilholdssted
ødelagt. Derfor kan de 2 gange om dagen komme til denne platform for at hente
forsyninger. For ikke at gøre orangutangerne for afhængige af fodringen serveres
den samme menu hver gang, således stimuleres de til selv at finde andet mad i junglen.
 
Orangutangen befolkede engang hele Sydøstasien. Nu findes de kun på Borneo
og Sumatra, og her er de i stor fare for at uddø primært pga. træfældning.
 
Orangutangen er verdens største trælevende pattedyr, de lever især af frugter,
nødder og bark, men kan også finde på at spise insekter.
 
Som i andre dele af dyrelivets verden, venter de mindre dyr på at de store bliver
færdige - her et par "long tailed macaque".  
 
En anden abe venter på sin tur: Thomas´ Leaf Monkey (Thomas´ Langur?). 
 
Herefter tog vi på en 3-timers trek igennem junglen i håbet
om at finde flere orangutanger og eller andre vilde dyr - så
som elefanter, næsehorn eller den sjældne Sumatra Tiger!  
 
 
Efter 3 timers vandring uden at se nogen dyr af betydning,
spotter vi pludselig 2 orangutanger ca. 100 meter væk. 
 
De kom tættere og tættere på os og den ene endte med at
sidde
i træet oppe over os, mindre en 5 meter væk! 
 
Der sad den ene så i 5-10 minutter og kiggede på os mens
vi gloede på den. KÆMPE STOR OPLEVELSE.
 
 
BERASTAGI:
 
Vi forlod regnskoven med 30 grader og en høj luftfugtighed og 5 timer senere stod
vi i byen Berastagi i 1.400 meters højde og halvfrøs! Berastagi største attraktioner
er de 2 aktive vulkaner Gunung Sibayak og Gunung Sinabung. Desværre så vi ikke
meget til disse da skyerne lå tung over området! 
 
Så vi nøjedes med at kigge indenfor på byens frugtmarked som naturligvis bugnede
med frugter og blomster.
 
Overvejede et kort overblik at kvitte jobbet herhjemme for at bliver frugtsælger
i Berastagi!
 
 
I Sumatras´ centrale højland bor tre millioner medlemmer af batak-folket.
Batak’erne er inddelt i flere undergrupper bl.a. Toba-, Karo- og Dokanfolket, og
deres traditionelle træhuse er bygget på op til to meter høje pæle.
Her besøger vi en Dokan landsby lidt syd for Berastagi.
 
Der bor op til flere familier i de traditionelle huse, her har vi fået lov til at kigge
indenfor, hvor en familie deler denne sparsomme plads. 
 
Batak-folket chokerede europæerne med deres kannibalisme, da opdagelsesrejsende
og missionærer begyndte at udforske de indonesiske øer. Under den hollandske
kolonimagt forbød hollænderne kanabalismen i 1890! 
 
 
Det var en super autentisk oplevelse hvor vi fik lov til at gå rundt i fred og se på
at dagen gik sin vante gang.
 
Næste stop var ved det 120 meter høje Sipisopiso-vandfald.
 
Vandet kommer fra en underjordisk grotte i klippesiden
og bevæger sig videre ned mod Tobasøen.  
 
Fra toppen af faldet kan man gå af en lille sti ned til bunden - det endte med at
blive en våd oplevelse. 
 
Thomas deltager inpulsivt i en lokal miss/mr wet t-shirt konkurrence. 
 
Vi så et andet historisk langhus i Pematang Purba, som engang tilhørte en konge
af Simakungun batak´erne.
 
Dengang lå landbyen midt inde i junglen og denne
sti og indgang var eneste vej ind til kongens recidens. 
 
En gammel souvenir-bod uden foran langhuset som bærer præg af at turisterne
ikke længere kommer strømmende til Sumatra, hvilket i sig selv er en rigtig god
grund til at tage turen til Sumatra.
 
 
LAKE TOBA:
 
Med sine 1700 kvadratkilometer er kratersøen Lake Toba verdens største kratersø, og med sine 450 meters dybde verdens dybeste sø. Både søen og den store ø Samosir midt i søen, blev skabt ved en vulkansk eksplosion for 69.000-77.000 år siden, og det menes at udbruddet er det største de sidste 25 millioner år. Udbruddet medførte efterfølgende en ”vulkansk vinter” og et verdensomspændende temperaturfald på 3-5 grader. Derudover menes udbruddet at have udryddet omkring 60% af den menneskelige befolkning.
 
Første syn af Lake Toba. 
 
Vi sejlede fra Tigaras til øen Samosir i Lake Toba.
 
 
 
 
 
Vi opdagede tilfældigvis en lokal fodboldkamp som vi da lige måtte overvære..
Med 10 minutter tilbage af kampen fik vi set afslutningen som endte med straffe-
sparkskonkurrence.
 
De fornemme loge-pladser på stadion. Nok den ringeste bane jeg nogensinde har
set. Midt på banen stod bl.a. en flagstang som en af spillerne på et tidspunkt
hoppede baglæns ind i.. Men toppen var da vi fandt resterne af underkæben fra
en ko i den ene side af banen.
 
Her boede vi så 2 dage på Samosir i smukke smukke omgivelser. 
 
Med fare for at gentage mig selv. Utrolig autentisk, smukt og fredfyldt og du har
det hele stort set for dig selv. 
 
Flere batak-huse. På Samosir hedder folket Batak Toba. 
 
Dejlig asiatisk mad med frisk fanget fisk(?) - den smagte fantastisk! 
 
Efterfulgt af et slag pool - så kan man vist ikke bede om mere! 
 
På vores sidste eftermiddag lejede vi nogle cykler - det blev dog ikke her, da
hunden ikke lignede en der ville åbne biksen lige med det samme..
 
Da vi endelig fandt et par cykler skulle der tages hensyn til både dyr og mennesker
langs vejen.
 
Den bedste måde at opleve på er nu en gang via cykel! 
 
Typisk landskabsbillede fra Lake Toba. Rismarker med bjergene i baggrunden og
til den anden side - søen! 
 
Må sige at Samosir/Lake Toba er en af de flotteste og mest tiltalende steder jeg
har besøgt - en uge til at slappe af og nyde naturen og landskabet ville ikke være
for lang tid... 
 
Tid til at forlade Samosir og Sumatra.. 
 
Overvejer du en rejse til Sumatra, så lad blot dine dyr,
våben, rulleskøjter, durian-frugter og kogegrej blive hjemme.
 
Sumatra får min allervarmeste anbefalinger. Oplevelserne er i verdensklasse, og du får dem næsten for dig selv. Fra Medan har du max 200 km til de steder vi besøgte, og det må betragtes som overkommeligt.