Thailand 2002

Stod tidligt op da vi lige skulle nå at bruge de sidste Dong (Vietnam penge) på det sidste shopping (mærkligt at der overhovedet er nogle tilbage..!). Men efter shopping og morgenmad tog vi taxa til lufthavnen for at flyve til Bangkok. Vi klarede fint bagage-kontrollen takket være MEGET fyldte håndbagage-rygsække samt at vi havde en del mere tøj på end vi normalt ville have haft... Flyveturen gik som den skulle og kl. 15 checkede vi ind på hotellet i Bangkok. Vi tog på posthuset for at hente post og sende lidt, og derefter skulle vi mødes med Michaels far (John) og kæreste (Lise) på deres hotel. Efter den værste taxatur nogensinde - det siger en del... Og efter at bruge 1 time og 40 minutter på at køre 12 km mødes vi endelig (en time for sent) med dem. Det var vildt stort at se dem igen, og der blev snakket til den store guldmedalje. De havde Faxe Kondi, Julebryg, slik og breve med hjemmefra og det var vi ikke længe om at få fortærret! Herefter tog vi ud og spise. Vi spiste på en fin restaurant og der røg vist også en del vin ned... Og kl. 23:30 blev vi smidt ud af tjenerne der gerne ville hjem.

 

Tog alle 4 sammen på sightseeingtur rundt i Bangkok, efter at  Lise og John havde indkvarteret sig på samme hotel som os. Det blev først til et besøg på det flotte og meget imponerende Grand Palace, hvor Tina som ellers havde taget alle forholdsregler (synes hun selv - læs. bukser der går til under knæene), blev hun alligevel påtvunget at iføre sig en tung, lang og tyk nederdel.

 

Bagefter tog vi til Wat Po som ligger lige bag Grand Palace, her så vi bl.a den 45 meter lange guldbeklædte liggende Buddha. Templet er lige så flot som Grand Palace, men meget mere fredfyldt - da der ikke er halv så mange mennesker. Vi spiste frokost på den berømte/berygtede backpacker gade Khao San Road, og tilbragte en times tid ved poolen på hotellet. Herefter tog pigerne på skoenhedssalon (ikke på drengenes opfordring!) og blev forkælede - mens drengene fik den spændende tjans at købe togbiletter til den efterfølgende dag! Om aftenen ville vi have vaeret til Patpong (natmarked og ikke mindst go go barer!) men da vi var på vej ud af døren, begyndte det at vælte ned. Så vi valgte at spise de medsendte gaver hjemmefra - rugbrød, leverpostej, spegepølse og ristet løg (Tak!) på hotelværelset. Vi trodsede regnen og løb på 7 Eleven og købte lidt ekstra godter og hyggede rigtigt... indtil John fandt ud af at han havde glemt sin oplader og batteri til videokamaraet på det andet hotel. Så vi måtte ringe til hotellet og efterlyse det. Heldigvis havde de det stadig, så Michael og John tog afsted i en taxa tværs igennem Bangkok (og tilbage igen!) En lille smuttur på ca. halvanden time... (mon ikke det kommer til at koste en kvajebajer senere..!).

 

Stod igen tidligt op for at tage toget vestpå til Kanchanaburi, som er kendt for Broen over floden Kwai (efter filmen af samme navn). 4 timer senere (og 5 kr. fattigere) var vi fremme, og efter lidt søgen fandt vi et mægtig hyggeligt Guesthouse. Vi fik lidt frokost og lejede derefter cykler og udforskede byen og området. Det blev selvfølgelig til at besøg ved selve broen og et dertilhørende "krigs-museum" - vi huskede det som temmeligt død-sygt - og vi huskede rigtigt!. Vi sluttede vores cykeltur af med et besøg på en kirkegård tilegnet de Allierede soldater der døde i dette område under 2. verdenskrig (de fleste som krigsfanger) og det var ikke få... En gribende oplevelse at læse de forskellige gravsten og specielt de yngstes soldaters på 21 år! Inden vi gik ud og spiste fik vi lige en øl på terrassen og mailede lige hjem.

 

Havde booket en heldagstur rundt til forskellige sights i området. Vi kørte først til en Elephant Camp hvor de havde en 3 måneder gammel elefant gående... Den var BARE sød og helt vildt lejesyg, så vi var svære at drive væk derfra!

 

Det lykkedes os dog at få bevæget os over til nogle noget større elefanter som vi skulle have en lille rideture på. Inden skulle John dog lige prøve at holde stedets store Pyton Slange... vi andre kiggede på og tog billeder! Elefantturen gik godt, vi fik en tur rundt i området og ned i floden - dog er det jo ikke fordi det er vildt behageligt at sidde på sådan et dyr. Fra elefant lejren skulle vi med en lille bambus-tømmerflåde et stykke ned af floden. En dejlig afslappende oplevelse og vi så - men høre flere - fugle, og et enkelt kæmpe firben. Herefter gik turen til et flot vandfald, det var på med badetøjet og så ellers ind under.. Det er vildt sejt sådan at gå rundt omkring de små og store vandfald, og bade lidt i de små pools der er. Klart en af dagens højdepunkter. Efter frokosten skulle vi forbi og se Hell Fire Pass, et område fra 2. Verdenskrig hvor japanerne holdt allierede krigsfanger, og tvang dem til at anlægge et jernbanespor som skulle gå igennem store klippebjerge.. Over 16.000 krigsfanger døde under arbejdet, så det var ikke noget opløftende syn, men museet var fint og meget oplysende. Da vi kom tilbage til byen trådte Tina desværre forkert ned og forstuvede foden... ikke så heldigt, da vi skulle til Chiang Mai på trekkingtur.. Så aftenen fordrev vi på guesthousets terrasse hvor vi (Tina & Michael) efter aftensmaden endnu engang bankede "de ældre" I Yatzy (Denne gang kostede dem dem kun øl - dagen før havde de tabt middagen!).

 

Skulle med bussen tilbage til Bangkok kl. 13:30, så indtil da lejede vi cykler (3 stks, da Tina sad på Michaels bagagebære pga. hendes fod.). Vi kørte rundt et par timer og nød det dejlige vejr, stilheden samt det flotte landskab ude på landet. Vi lagde vejen forbi et tempel og kørte så ellers hjem så vi lige kunne nå at få frokost inden vi skulle med bussen til Bangok. Ankom 15:30 i Bangkok, så vi fik lige en lille snack på Khao San Road inden vi tog en taxa til togstationen hvor vi skulle med nattoget nordpå til Chiang Mai. Vi havde selvfølgelig booket 1st class sleeper, og de var kanon standart! Vi købte nogle små snacks og øl til turen derop, og nød det inden vi sagde goddat.

 

Toget rullede planmæssigt ind ved en 7-tiden, og vi tog en taxa til et guesthouse som Michael tidligere havde boet på. Inden vi kom så langt havde vi dog erfaret at vi ikke kunne få togbilletter tilbage til Bangkok den dag vi gerne ville (eller dagende omkring!). Så på gusetshouset måtte vi  lige revudere lidt i planerne.. Men da der ikke var mange alternativer bookede vi flybilletter i stedet.. samtidigt havde vores yderst effektive ejer af stedet også solgt os en 2-dags trekkingtur startende næste dag. Så efter at havde fået lidt morgenmad lejede vi igen cykler (3 stks for at spare Tinas fod som ellers var i bedring!) og kørte til nogle af de mange flotte templer der ligger her i Chiang Mai - og de var alle mægtig flotte (ligner dog lidt hinanden!). Vi lagde også vejen forbi et marked hvor der blev handlet lidt sko og tøj (Tina og Michael købte intet!). Dagen foriden havde thaierne fejret Loi Kratong, en af deres festlige højtider. Idag var der så kæmpe parade igennem byen. Det mindede nærmest om karneval i Rio - forskellige skoler og organisationer havde lavet kæmpe udsmykninger og kørte stille igennem gaderne. Der var et hav af flotte udsmykninger og dragter, og alle - piger som drenge - var shinet heldt vildt op.. Der var godt nok nogle yndige piger imellem (hvis de da ellers var piger!). Vi nød optoget og var meget imponeret. Da vi havde set nok spiste vi på et sted vi havde set tidligere på dagen der lovede gode steaks - dem fik vi ikke, men nogle ret sløje nogle..

 

Startede vores trekkingtur med 9 andre fra guesthouset, vi var dog de eneste der "kun" skulle på en 2-dags tur. Alle andre havde booket 3 dage, men skulle det samme, vores program var bare en anelse mere sammenpresset. Vi kørte et par timer til et vandfald med et stop ved et marked først. Vi gik op og så vandfaldet som ikke var noget specielt men de er jo altid lidt facinerende.. Tilbage ved trucken kørte vi en halv time inden vores egenlige trek startede.. Vi lagde hårdt ud med at gå op op op (Tinas fod klarede det ok - dog gik det en anelse langsommere). Når man sådan går op op op, kommer man til et punkt hvor det begynder at gå ned ned ned - det er næsten lige så hårdt at gå nedad som opad. Naturen var fantastisk - utrolig frodigt og grønt, og ellers langt væk fra al civilisation. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Karen Village - en bjerglandsby beliggende i midten af ingenting og med 45 indbyggere.. Her fik vi 4 vores egen hytte som vi skulle sove i. Hytten bestod af trævægge - en soveplads hvor der lå nogle tæpper på gulvet sammen med en sovepose. Overfor var der en hylle fuldt med sække proppet med ris - deres opbevaringsted. Vand og elektricitet var der selvfølgelig intet af, så man kan roligt sige det var primitivt (men på den gode måde..!). Vi spiste alle sammen nogle thai-retter som vores guide lavede til os - det smagte vildt godt, og med nogle store Chang Beer og hyggeligt selvskab sad vi der udenfor og nød lun aften i November!

 

Skulle op før de andre (og før en vis herre fik sko på!), da vi jo havde et lang dag foran os..

Desuden gjorde hanegal mm. det umuligt at sove...Kun os 4 tilbage startede vi sammen med en anden guide at vandre igennem junglen og op og ned af bjergene.. De fleste af os var vist lidt ømme i stængerne og Tinas fod var vist lidt mærket af gårsdagens trek. Halvvejs igennem morgenens trek snublede Tina og fik et lille vred i sit (i forvejen knap så gode knæ!). Så med en dårlig fod og ligeså dårligt knæ måtte Tina kæmpe sig over endnu en bakke og ned igen - det var jo ikke de store altenativer stedet taget i betragtning! Vi klarede dog alle trabadserne, og kunne derfor med god samvittighed sætte os op på en elefant som skulle tage os det sidste stykke vej til Lahu Village. Vi red igennem fantastisk natur og nød den relativt afslappende tur. Hele turen foregik langs og i floden som løb ned til Lahu Vilage. Vi hørte en masse fugle men så ikke rigtigt nogle da der var meget tæt bevokset. Vi fik en hurtig frokost (nudler) i Lahu Village inden vi skulle med bambus-tømmerflåde rafte det sidste stykke vej.. Med en Styrmand forrest og pigerne bag ham, blev dregene udstyret med en stor bambuskæp til at styre med.. Det meste af tiden forgik i et stille og roligt tempo og man kunne bare nyde naturen og stilheden.. Vi havde sågar tid til at spotte en slange inde på bredden! Nogle gange gik det dog lidt hurtigere da såkaldte rapids kunne gøre det lidt svært at holde balancen (ja man står op på sådan en tømmerflåde!). Et sted røg Lise da også på r.. og albuer, og var det ikke for snarrådighed var hun nok endt i floden, men Tina resolut fat i hende redningsvest og holdt hende "indenbords". Hvad de 2 piger ikke så var at John lige bag ved også lige "skulle have vasket sine bukser" - men røg dog ikke af. Det skal lige siges at der intet skete med nogle af dem, og vi grinte meget af situationen bagefter! Efter raftingen skulle vi så med trucken tilbage til vores guesthouse i Chiang Mai. Tilbage i civilisationen fik vi alle et tiltrængt bad inden vi begav os ud for at få noget at spise... Vi sluttede af på natmarkedet hvor der igen blev shoppet lidt... (der er plads i bagagen da alt hjemmefra efterhånden bliver smidt ud..)

 

Nød at vi ikke havde noget på programmet, så vi sov lidt længe. Vi lejede cykler og cyklede ud til et tempel lidt uden for byen - ikke noget specielt men en meget hyggelig tur. Herefter skiltes vi. Tina og Michael cyklede forbi et stor center og fik lidt Sushi til frokost og kiggede lidt på butikker mm. Resten af eftermiddagen gik bare uden det store at berette. Om aftenen gik vi så igen sammen ud for at spise, og derefter på natmarked hvor der igen blev shoppet lidt..!!

 

Tidligt op for at tage morgenflyveren til Bangkok - gik uden problemer. I lufthavnen hyrede vi en taxa/minibus til at køre os de ca. 200 km. til Koh Samet. Det kostede ca. 350 kr.!!! Og tog ca. 3 timer. Herefter skulle vi med båd til selve øen Koh Samet, og ved 3-tiden kunne vi checke ind på et pænere resort og kaste og i bølgerne blå..- SKØNT! Resten af eftermiddagen blev tilbragt på stranden, og om aftenen gik vi ud og spiste på en af de mange restauranter der ligger på/ved stranden.

 

Igen samlet under en rubrik da dagene flyder ud i hinanden. Vi nyder Koh Samet som er ganske fredelig - ingen trafik, ingen larmende diskoteker mm. Vi bor på den største og pæneste af de mange strande der er her på Koh Samet. Det fineste kridhvide sand man kan drømme om. Stranden er 1 km lang og vi bor ca. 15 meter fra den!! Vandet er tyrkis-blåt og temperaturen i vandet ligger meget tæt på de 30 grader! I de 3 dage har opholdt os her, har vi set måske 3 små skyer, ellers skinner solen fra en skyfri himmel - dag og nat, hvilket giver de flotteste stjerneklare aftener. Dagene går med at vi står op, spiser morgenmad på terrassen på selve stranden. Så bevæger vi os de tre skridt til stranden og bader, soler, bader og soler, indtil det bliver for varmt midt på dagen. Det nyder vi gerne en Is-te på vores A/C værelse, indtil vi igen om eftermiddagen gentager formiddagens program. Her ligger vi så til solen går ned ved en 6 tiden, og får måske lige en let gang massage på stranden - Nogle har sågar løbet en tur op og ned af stranden!! Om aftenen går vi så ud og spiser lækker mad (gerne frisk seafood) på en af de mange rigtige hyggelige restauranter som alle ligger langs stranden, og hvor borderne er placeret i sandet. Mange af stederne har også små hyggelige madrasser/sivmåtter med ryglæn, så der kan man ligge efter maden og være romantiske - og nyde stjernehimlen og en kølig kulørt drink - Lyder sgu da ikke så tosset her på falderebet til december hva'??? (ja ja vi ved godt det snart er slut!)