Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Tyskland 2014

 
 
HAMBURG:
 

Kort før afrejse gik det op for os at den årlige oktoberfest startede i netop den
weekend vi havde tænkt os at tilbringe i Tyskland – og at oktoberfest også er
noget man fejrer i Hamburg. Så vi fandt naturligvis et sted med den rette stemning,
læs live musik, fadøl i literkrus og piger med overarme store nok til at kunne bære
fem ad gangen (i en hånd naturligvis).
 

Efterhånden som liter-krusene blev tømt, steg stemningen alt imens…
 

 … at pigerne om de omkringliggende borde så mere og mere attraktive ud!
(Eller i hvert fald hende her). 
 

Derfor var den en stor fornøjelse at se billederne dagen efter, og konstatere at
det ikke kun var de flere og flere øl der gjorde udslaget.
 
Vi blev da også så tilpas fulde at vi, trods vores ringe tysk, faldt i snak med de
lokale…
 
 

Dagen efter var det en flok slagne krigere. Vi havde bestilt et
formiddagsbord på samme bar med mere oktoberfest-stemning,
og tænkte det kunne være en perfekt opvarmning til fodbold-
kampen…
 
Men vi endte i stedet med at gå en laaaaang tur for at få lidt frisk luft(!!)
- og Lasse og Klöcker fandt åbenbart kærligheden ved denne sø. 
 

Hen på eftermiddagen hvor temperaturen nærmede sig de 25 grader mente vi at
det var på tide at finde mod stadion. 
 
Og det var også heromkring at vi igen havde mod på at prøve kræfter med endnu
en af de der øl.. 
 

 .. og så var man (næsten) klar igen.
  

Dagens kamp var en af Tysklands mest klassiske opgør:
Hamburger SV- Bayern München.
Nord mod Syd, og det suveræne tophold mod et hold i krise.
 
 
 
 

Vi blev oven i købet for kælet med en dansker i startopstilling, da Pierre Emil
Højbjerg startede sammen med nykårede verdensmestre som Thomas Müller,
Philip Lahm og Manuel Neuer.
 
HSV er den eneste klub der har spillet samtlige sæsoner i Bundesligaen, det
markeres med et ur i det ene hjørne af stadion som tæller hvor mange år, dage,
timer, minutter og sekunder HSV har været i Bundesligaen.
 
 

Kampen sluttede som den startede nemlig 0-0 – men trods det en underholdende
kamp hvor et heroisk kæmpende hjemmehold fik fightet sig til 1 tiltrængt point.
 

Da ca. 57.000 skulle hjem fra den samme U-Bahn som os, valgte vi lige at tage en
øl efter kampen på en lille knejpe tæt ved stadion.
 
Kort efter at Lasse havde bestilt en wurst fik han selskab af caféens to (pænt store)
hunde som begge gerne ville have del i maden. De så meget sultne ud og Lasse blev
lidt stram i masken... 
 

Han slap dog uden bidemærker – men hans trøje var efter-
følgende godt savlet til!
 

 
WOLFSBURG:
 
Søndag morgen tog Lasse og jeg afsked med de 3 andre og kørte to timer sydpå til Wolfsburg.
Wolfsburg er kendt for to ting; hovedsæde for bilkoncernen Volkswagen og byens fodboldhold VfL Wolfsburg – vi kom for det sidste.
Byen blev grundlagt i 1938 for at huse arbejderne ved den nyåbnede Folkevognsfabrik. Fabrikken fylder stadig det meste af byen selvom produktionen ophørte i 1978. I dag har byen ca. 120.000 indbyggere.
 
 

Der var langt fra oktoberfest og Reperbahn i Hamburg til Wolfsburg på en søndag
formiddag i regnvejr. Det mest ophidsende vi fandt denne søndag formiddag var
loppemarkedet på hovedgaden.
 

Wolf on Wolfstreet!! (eller noget).
 

Efter lidt frokost i byen begav vi os mod det flotte Wolfswagen Arena, indviet i
2002 og med plads til lidt over 30.000 tilskuer.
 

Med Bendtner som ny mand i klubben var det hans navn der prydede mange af
trøjerne i fan-shoppen
 
 

Som i resten af Tyskland så er comboyjakke/vest med påsatte mærker og halstør-
klæder rundt om håndleddene også hotteste fodboldmode i Wolfsburg. 
 

Die Wölfe (Ulvene) oplevede deres bedste sæson da klubben meget overraskende
sikrede sig det tyske mesterskab i 2008/09. Dengang var angriberen Dzeko stærkt
medvirkende til mesterskabet, i 2014 hed angrebshåbet Nicklas Bendter..
 
Dagens modstander var Bayer Leverkusen.
 

Kampen sluttede hele 4-1 til hjemmeholdet. Så med fem mål, et rødt kort og
90 minutter på banen til Bendtner takkede vi pænt for underholdningen og kørte
hjemad.

Bemærk banneret nederst i midten.. God Bedring M.!
Nogen havde sladret om at jeg var i byen dagen forinde..