Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Forenede Arabiske Emirater

 
Forenede Arabiske Emirater (eller UAE for United Arab Emirates) består af syv emirater: Abu Dhabi, Ajman, Dubai, Fujairah, Ras Al Khaimah, Sharjah og Umm Al Quwain. Hovedstaden er Abu Dhabi.

De Forenede Arabiske Emirater blev dannet i 1971, da englænderne trak sig ud af området. Det var oprindelig hensigten, at Qatar og Bahrain også skulle have været medlemmer, men de foretrak at blive selvstændige. Ras Al Khaimah sluttede sig først sig til de Forenede Arabiske Emirater året efter i 1972.

Lederne af de 7 emirater danner "Det øverste Råd" som er landets øverste politiske myndighed. Rådet vælger en præsident, som sidder for 5 år ad gangen.
 
 
DUBAI:
 
Dubai er det næststørste af emiraterne i UAE, samt hovedbyen i emiratet Dubai. Kun ca 20% af indbyggerne er såkaldte "lokale". De resterende 80% kommer fra mere end 100 lande, især fra Indien, Pakistan og Filippinerne. Desuden er der dobbelt så mange mænd som kvinder i Dubai.

Dubai producerer langt mindre olie end Abu Dhabi og forsøger derfor at fremme sin økonomi ved at fremme industri og serviceerhverv. Derudover er Dubai blevet et vigtigt turistområde i Mellemøsten med mere end 400 hoteller i byen, og flere er på vej...
 
Med undtagelse af et par meget varme sommermåneder er klimaet behageligt nedbørsmængder ganske små.

 
BURJ KHALIFA:

Burj Khalifa har siden 2009 været verdens højeste bygning
med 828 meter. Konstruktionen af Burj Khalifa begyndte i
efteråret 2004 og stod færdigt i 2009.
 
Burj betyder tårn på arabisk, og oprindeligt hed tårnet Burj
Dubai. Khalifa er navnet på emiren i Abu Dhabi der som tak
for en samlet investering i Dubai på over 25 milliarder USD -
bl.a. i dette tårn - fik det opkaldt efter sig. Derfor i dag Burj
Kalifa. 
 
Det udendørs observation deck findes på 124. etage i 452 meters højde. Det er
ikke muligt at komme helt op i toppen af bygningen – men udsigten fra 124. etage
fejlede heller ikke noget. 
 
Tårnet bruges både til hoteller og lejligheder, og ved siden af tånet ligger et stort
parkanlæg med en sø og i bunden Dubai Mall - verdens største shopping mall med
mere end 1200 buikker.
 
Bonus info: Der er 24.348 vinduer i Burj Khalifa som tilsamme dækker 120.000 m2 ! Vinduespudser i Dubai = jobgaranti!
 
Det er ikke helt billigt at komme til toppen af Burj Khalifa og man gør klogt i at bestille tid og billet i forvejen.


AQUAVENTURE WATERPARK:
 
På spidsen af den kunstigt belagte ø ”Palmen” ligger hotellet Atlantis, The Palm. Til dette 5-stjernet hotel hører et vandland som vi valgte at tilbringe en hel dag i.
 
En god dag i Ebbe-Emils liv. 
 
På disse 2-personers baderinge kunne man tage på en 2 km
lang ”rafting-tur” igennem området. 
 
Den prøvede vi mere end én gang. 
 
ved en anden forlystelse kunne man suse igennem et rør igennem et akvarium..
 
Med hajer, rokker og andre fisk svømmende omkring én. 
 
Her vinker vi til Tina mens en rokke svømmer under hende – fed oplevelse. 
 
Eftermiddagen tilbragte vi på den tilhørende strand hvorfra
vi kunne se Burj Arab – hotellet som efterhånden er blevet
Dubais varetegn. 
 
Så mens far slappede af på stranden med de lokale piger og lidt vandpibe…  
 
..fik jeg disse to herrer til at passe Ebbe-Emil imens… ! (næsten). 
 
 
 
THE DUBAI MALL:
 
Er verdens største shopping mall med mere end 1200 butikker. Burj Khalifa er bygget ovenpå dette shopping mall!
 
Dubai Mall rummer bl.a. verdens største slikbutik, hvilke vi ikke fandt anledning
til at betvivle.
 
Desuden findes der et luksus hotel med mere end 250 værelser, biograf med 22
biografsale, 120 restauranter og naturligvis en skøjtebane med 2.000 tilhørende
siddepladser…
 
… og naturligvis et akvarium med verdens største tank med mere end 33.000 fisk.  
 
Og en glastunnel igennem, så man kommer helt tæt på hajerne.  
 
Ebbe-Emil morede sig over pludselig at føle sig i midten af akvariummet med alle
fiskene omkring sig. 
 
Udenfor Dubai mall ligger The Dubai Fountain, som kl. 18.00
og hver halve time derefter leverer et imponerende show
med vand-fontæner der skyder vand op i op til 150 meters
højde akkompagneret af forskellig slags musik..
 
Det er noget af et tilløbsstykke og der samles mange mennesker omkring.
 
Vi så først et show med noget arabisk musik, og vi var begge en smule skuffet
over det. Men vi besluttede os at blive en halv time længere og give det en chance
til – og det var vi glade for vi gjorde. Vi så det mest fantastiske show til Whitney
Houstons ”I Will Always Love You” – og det var sgu imponerende!
 
Så med den oplevelse frisk i erindringen sagde vi godnat. 
 

BURJ AL ARAB
 
Burj Al Arab er verdens fjerde højeste hotel, men 321 meter og ligger 280 meter ude i havet forbundet med en bro. Opførelsen tog ca. fem år: 2 år alene til etableringen den ø, som hotellet står på, og derpå tre år for at bygge selve hotellet. Hotellet består kun af suiter, hvoraf den mindste på 169 m² og den største på 780 m².
 
For at få adgang til hotellet skal man enten have et værelse
på hotellet eller en middagsaftale. Vi havde ingen af delene –
men en dreng på 5 år, så vi måtte nøjes med at kigge på udefra.
 
Efter 3 dage i Dubai var det tid til at finde vores skib der skulle sejle os rundt om
den Arabiske halvø – til bl.a. Oman og Abu Dhabi.
  
Med ren skjorte på kunne vi fra dækket vinke farvel til Dubai.  
 
Costa Atlantica blev vores hjem den næste lille uges tid.
 
Første stop på vores cruise var faktisk Oman – det kan du læse om her.

 
 
KHOR FAKKAN:
 
Khor Fakkan er en by i emiratet Sharjah som er det 3. største emirat i UAE. Byen ligger ved Østkysten ud til Oman-bugten.
 
At komme til Khor Fakkan var som at komme til et helt andet land. Hvor Dubai
mest mindede om en ørken-version af Singapore – så var Khor Fakkan en arabisk
provinsby.
 
Vores skib fyldte godt i havnen i Khor Fakkan sammen med de små fiskerbåde. 
 
 
 
Her en flok skolebørn på vej i skole. 
 
Mon ikke man kan få en kop kaffe her?? 
 
Vi tilbragte det meste af dagen på stranden.. både den
kilometer-lange strand og legepladsen havde vi for os selv.. 
 
Med langt over 30 grader var det om at finde en skyggeplads.. 
 
Eller ”køle” af i vandet som også nærmede sig de 30 grader. 
 
Trods det at vi boede på et skib med 3.000 andre mennesker og at der ikke var så
meget andet at give sig til, så så vi ikke meget til andre turister denne dag i Khor
Fakkan. 
 
Tilbage på skibet kunne vi lige nå en sen eftermiddagsdukkert i skibet pool. 
 
Konceptet med gratis pizza ab libitum døgnet rundt havde Ebbe-Emil ingen pro-
blemer med at indordne sig under. 
 
 
ABU DHABI:
 
Abu Dhabi er hovedstaden i emiratet med samme navn. Emiratet er det største af de syv der udgør de Forenede Arabiske Emirater, men byen Abu Dhabi er kun den næststørste.

Abu Dhabi huser regeringen og også hjemsted for Abu Dhabi Emirens familie samt for præsidenten af FAE og hans familie. Sheik Zayed bin Sultan Al Nahyan fra Abu Dhabi blev ved dannelsen af det Forenede Arabiske Emirater valgt til præsident. Han døde i 2004, hvorefter hans søn, Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan, overtog magten.

Abu Dhabi har langt de største oliereserver, og producerer ca. 85 procent af den olie der produceres i de Forenede Arabiske Emirater!!
 
Vi afsluttede vores ”Arabiske Forår” med et par dage i hovedstanden Abu Dhabi,
hvor vi indkvarterede os på dette fornemme hotel med fin udsigt til mangroven.. 
 
.. og Abu Dhabi skyline fra poolen. 
 
 
SHEIKH ZAYED MOSQUE (GRAND MOSQUE):
 
Abu Dhabis nok største attraktion er deres ”nyopførte” moske, Sheikh Zayed
Mosque eller Grand Mosque. Bygget i 1998 er det også uden sammenligning den
mest imponerende moské jeg har set – men den skal også gerne imponere når der
er spenderet i omegnen af 545 millioner US Dollar på opførelsen.
 
Moskéen har plads til ca. 42.000 bedende, hvoraf 7.000 af gangen kan opholde
sig i den store bedesal. Derudover er der to mindre bedesale med plads til 1.500 i 
hver – og hvor den ene af disse er til kvinderne.  De 4 minareter som er placeret
i hjørnerne er alle 107 meter høje. 
 
Ebbe-Emil mente bestemt at vi skulle have et billede hvor både mor og far har
kjole på.
 
 
Der er ikke sparet på detaljerne og moskéen indeholder flere unikke elementer. 
  
Bl.a. de 7 kæmpe lysekroner i bedesalene. Den største af disse
er den 3. største lysekrone i verden og måler 15 meter i højden
og 10 meter i diameter – nå ja så er der brugt millioner af
Swarovski krystaller.
 
Endnu mere imponerende var tæppet i den store bedesal, som anses hvor at være
verdens største tæppe. Det er lavet af et iransk tæppefirma og måler 5.627 m2.
Der tog 1.200 tæppemagere ca. 2 år at lave tæppet som består af 2,268,000,000
knob/knuder og vejer beskedne 35 tons. 
 
Naturligvis kan man ikke have beskidte sko på når man betræder verdens største
gulvtæppe…
 
Ebbe-Emil virker meget imponeret over at jeg er i stand til
at drikke vand med kjole på.
 
 
FERRARI WORLD
 
Ferrari World er verdens største indendørs forlystelsespark, beliggende lige ved siden af Abu Dhabis Formel 1 bane, Yas Marina Circuit. Temaet er naturligvis Ferrari og derfor er det naturligt at man her finder verdens hurtigst rutsjebane Formula Rossa med en top hastighed på 240 km/h – og en ganske pæn acceleration fra 0 til 200 km/h på under 5 sekunder.
 
Den glædede jeg mig naturligvis til at prøve… 
 
Desværre var Abu Dhabi ramt af en sandstorm, og da lige præcis denne rutsjebane
foregår udendørs, var den lukket hele dagen… Det var liiiidt ærgerligt!

Som bonus info kan nævnes at Formel 1 kørerne Felipa Massa og Fernando Alonso
prøvede den 3 dage før Abu Dhabis Grand Prix 2010.

 
Der var naturligvis forlystelser for alle størrelser og det er en fin dag at tilbringe
en dag i Abu Dhabi på – især når der er sandstorm udenfor.  
 
Ebbe-Emil får taget et billede i en ægte Ferrari – men da de efterfølgende skulle
have sindssygt mange penge for billede måtte vi nøjes med det her som jeg tog
af seancen.
 
Disse to skilte forvirrede mig, men ved ikke om det giver mening for en
kørestolsbruger??