Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

UK 2018


Årets fodbolds-3-trins-raket endte med kun at blive en 2-trins raket som tog os til Birmingham og Coventry (afsluttende i London uden fodbold).


BIRMINGHAM:

Fredag morgen fløj vi til Birmingham hvor vi lagde ud med en lille gåtur gennem byens Jewellery Quarter
og passerede bl.a. denne fine kirkegård.

Efter en full english breakfast fandt vi os til rette på denne pub hvor en Klods-Hans-Wannabe serverede i baren.


En af mange Guiness der blev indtaget..


.. inden vi kørte til forstaden Aston hvor vi skulle se aftenkampen mellem 
Aston Villa og Bolton.

Da vi åbner taxadøren og stiger ud er det første der møder os en stort brækklat (ikke lagt af os..)

Da Kløcker ingen forstand har på fodbold valgte han at smide alle sine penge på hundevæddeløb..

.. mens jeg tabte alle mine penge i armlægningen til denne lokale Villa-supporter på en nærliggende pub.

Herefter tid til den obligatoriske stadion burger inden vi fandt os til rette på..

Villa Park. Super fedt stadion med plads til 42.682 tilskuere.


Stadion er fra 1897 og det bar det præg, men på den gode måde.. Faktisk var kampen en af mine bedste fodboldoplevelser i England. Fedt stadion, fed kulisse med 30.000 mennesker til en fredagskamp og en underholdende kamp… 


.. nå ja så gjorde det heller ikke noget at jeg havde spillet 5 pund på en kombi
af 2-0 til hjemmeholdet og Grealish som første målscore til Odds 30.

Derfor kunne jeg dagen efter hæve 150 Pund hos vores gode ven William Hill..



COVENTRY:


Coventry er Englands niendestørste by med lidt over 350.000 indbyggere.

Ifølge wikipedia er Coventry kendt for dens bilindustri, katedralen og den legenden om Lady Godiva.


Vi startede dog vores rundtur i byen ved byens fine Rådhus som tog sig godt ud i solskinnet.


Rådhuset blev bygget i 1913-17 og åbnede i 1920.

Ikke langt fra Rådhuset ligger ruinerne af Coventry Cathedral St. Michael fra det 14. århundrede..


Store dele af Coventry blev ødelagt under 2. verdenskrig som følge af tyskernes bombardementer. En stor den af byens historiske middelaldercentrum herunder katedralen blev ødelagt som følge af de intensive bombardementer og de efterfølgende ildstorme.

Kirketårnet står endnu og dagens motion bestod i at forcere de smalle trapper
til toppen..

Hvorfra vi havde en fin udsigt ud over byen. Det var tydeligt at se at byen i modsætning til alle andre engelske byer jeg har besøgt næsten ikke havde nogle gamle bygninger. Langt de fleste er opført efter 2. verdenskrig.


Mig foran statuen af Lady Godiva som jeg ellers kun havde hørt om fra Queen-
sangen Don´t Stop Me Know. Men ifølge legenden (den korte version), så var hun
en adelskvinde der red nøgen gennem Coventrys gader for at demonstrere mod
skatter og gæld som Jarlen, Greven og hendes mand havde pålagt Coventrys
borgere. Hendes ønske var at adelen skulle eftergive undersåtternes gæld.


En af de få gamle bygninger som mindede os om vi var i England..


Herefter var det tid til at komme mod stadion for vores primære grund for at komme til Coventry var for
at se Coventry spiller mod Accrington Stanley i League 1 (Englands 3. bedste række).


Kampen blev spillet på Coventrys nye Stadion fra 2005; Ricoh Arena med plads til 32.000 tilskuere. Kampen blev indledt med 1 minuts stilhed til minde om Leicesters ejer der døde i et helikopter styrt weekenden forinden.

Helhedsoplevelsen af kampen og stadion var sgu lidt halv-tam. Disse nye moderne stadions gør bare noget ved stemningen og det intime man ellers oplever på de gamle engelske stadions. Derudover lå stadion ved 2 store indfaldsveje mellem Jysk, Tesco og Marks and Spencer.. Det emmede sgu ikke meget af fodbold!

Coventry var som helhed en fin oplevelse – men meget anderledes end andre byer i England. Næste dag tog vi toget til London..


LONDON

Søndagen blev tilbragt i London, og da det eneste fodbold vi kunne finde var en kamp mellem West Hams kvindehold mod Chelseas ditto – valgte jeg at høre Brøndby-FCK i radioen på hotelværelset.


Ovenpå det kedelige resultat havde jeg brug for at gå en lang tur… 


.. overvejede et par gange om man skulle tage billetten ud fra broen.. men kom dog på bedre tanker.