Usbekistan 2014

 

Min rejse rundt i landet startede i hovedstaden Tashkent, som faktisk også var en by på den gamle silkerute mellem Kina og Europa. Jordskælv, krige og den russiske invasion gør at der ikke er så mange levn fra dengang. Byen er i dag et mix af morderne kontorbygninger, hoteller, parker og ikke mindst faldefærdige bygninger fra sovjettiden.

I bilen på vej fra lufthavnen til mit hotel sidder jeg i mine egne tanker og kigger på de faldefærdige bygninger langs vejen. I det samme vender min guide sig om og siger: ”This is a great are isn´t it”? Øøøhhh jeg håber landet har mere at byde på tænke jeg! Men nøjedes med at nikke og svare ”yes – very nice”.

 

 

 

 

 

 

 

 

højdepunkter på den tidligere silkerute.
 

 

 

 

 

Samarkand er den næststørste by i Usbekistan med ca. en halv million indbyggere. Det er en af verdens ældste byer og den ældste i Centralasien. Byen havde sin storhedstid i middelalderen, og var stedet, hvor handelskaravaner fra Indien, Persien og Kina mødtes langs Silkevejen. I 2001 blev den føjet til UNESCOs Verdensarvsliste.

I 1220 blev Samarkand langt i ruiner af Genghis Khan. Byen så efterfølgende en opblomstring under Timur Lenk, som gjorde Samarkand til hovedstad i hans imperie i 1369, og forvandlede Samarkand til en arkitektonisk perle med store bygninger dekoreret med flerfarvede mosaikker.

Hans barnebarn Ulugh Beg (1394-1449) gjorde Samarkand til et intellektuelt center med storslåede madrassaer, muslimske skoler, hvor der undervistes i astronomi, matematik, medicin, religion mm.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt historielæsning om Temur Lenk som sammen med Djengis Khan, er de mest magtfulde hærfører Asien har haft:

Temur Lenks plan var at genskabe Djengis Khans mægtige rige. Først startede han med at myrde sin rival til magten, sin kones bror, og tvang derefter enken til at gifte sig med ham. Da hendes aner kunne føres tilbage til Djengis Khan fik han således opbakning blandt stammerne i regionen.

Som 34 årig lod han sig krone som kejser af Chagatai, og nu startede planen for alvor med at udvide riget - det gik først udover Afghanistan, Iran og Irak. På hans hærgen fremad blev afgrøder brændt af, vandingskanaler ødelagt og soldaterne fik til opgave at skaffe sig afhuggede hoveder. Rygterne om hans brutale fremfærd spredes hurtigt, og han kunne derfor uden kamp indtage Bagdad og Tbilisi ved Det Kaspiske Hav. Guld, sølv og marmor blev ført tilbage til Samarkand.

 

Næste mål for Temur Lenk var Delhi, som hverken Alexander den Store eller Djengis Khan formåede at indtage. Med 90.000 soldater drog han af sted mod Delhis, hvor den indiske hær med dens elefanter ventede. Timur Lenk overkom tilsyneladende elefanterne ved at binde brænde fast til sine egne kameler for derefter at sætte ild til dem. Kamelerne styrtede i panik frem mod elefanterne, der instinktivt drejede rundt og flygtede gennem rækken af egne soldater, som således blev trampet ihjel. Dermed kunne Temur Lenk indtage Asiens rigeste by, og da han nogle dage senere forlod Delhi for at bringe skattene til Samarkand, stod pyramider bygget af mere end 100.000 afhuggede hoveder tilbage som minde om hans visit!

Senere samlede han igen sin hær, og de drog mod vest til det Osmanniske Rige. Grusomhederne nåede nye højder, da Timur undervejs indtog Damaskus i Syrien og lagde byen i ruiner. Fremme ved Ankara valgte mange af Sultan Bayazids soldater med det samme at desertere til Timur Lenk, mens andre af sultanens tropper tog flugten. Ankara var indtaget, og sultan måtte ifølge legenden tilbringe resten af sit liv i et lille bur, som blev transporteret rundt på Timur Lenks togter.

Af frygt for noget lignende erklærede både Egypten og Syrien deres uforbeholdne loyalitet til Temur Lenk, og selv de europæiske konger begyndte at ryste i bukserne. Heldigvis for dem havde Temur Lenk andre planer; han ville erobre Kina. Det blev dog starten på enden, da han i efteråret 1404 satte en hær på 200.000 soldater af sted mod Kina. Timur Lenk blev ramt af lungebetændelse, og selvom de bedste læger blev tilkaldt, kunne de ikke stille noget op, og nogle måneder senere døde han og blev ført til Samarkand i det mausoleum, han selv havde opført. 

 

Registan Pladsen 

 

 

 

 

der i stueetagen små rum, der har været brugt til værksteder og undervisningslokaler
for koranskolens elever. 

 

For blot 100 år siden var det kamelkaravanerne der gjorde stop her i Samarkand,
og købmændene bredte deres varer ud på tæpper foran Registan Pladsen i håbet
om at gøre en god handel 

 

 

 

Moskéens ydre vægge er 167 meter høje og kuplen i selve moskéen nåede 40 meter.
Selve indgangen her til området er 35 meter høj. 

 

 

 

Selvom moskéen kun er en skygge af hvordan den engang så ud – så er det ikke
svært at blive imponeret over dens størrelse 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bukhara er ligesom Samarkand en af de ældste byer i verden, og er en anelse mindre end Samarkand i henhold til indbyggere – men den virker til gengæld meget mindre end det. Byens centrum er også optaget på UNESCOs verdensarv liste.

 

 

 

 

 

 

 

Der findes enkelte større hoteller, men langt det hyggesligste er at bo i gamle huse

og madrasser der er lavet om til små guesthouses som dette hvor jeg boede.

Faciliteterne er små – men charmen, placeringen og det autentiske opvejer det

til fulde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Khiva var hovedstaden i Khiva-Khanatet der eksisterede i perioden 1511-1920 og inkluderede det vestlige Usbekistan, det sydvestlige Kasakhstan og det meste af Turkmenistan.

1 1873 blev Khiva et russisk protektorat, og i forlængelse af den russiske revolution oplevede Khiva selv en revolution og gik i 1920 fra Khiva-Khanatet til Khorezm People´s Soviet Republic. 4 år senere var området en del af Sovjetunionen.

 

Den 10 meter høje og 6 meter tykke mur løber hele vejen rundt om den gamle by
- ialt 6 km. 

 

der kom på UNESCOS verdensarv liste i 1991....