Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Vietnam 2019



HO CHI MINH CITY:

Krigsmindemuseet hed indtil 1995 ‘Exhibition House for Crimes of War and Aggression’. Men i midten af
90´erne blev de diplomatiske relationer mellem USA og Vietnam normaliseret og vietnameserne valgte derfor et mere diplomatisk navn til museet; War Remnants Museum - Krigsmindemuseet. Museet er først
og fremmest vietnamesernes fremstilling af Vietnam-krigen.

Et par timers kørsel udenfor Ho Chi Minh ligger Cu Chi Tunnellerne.

Ch Chi tunnelerne er et tunnelsystem bygget under Vietnamkrigen af de vietnamesiske kommunister.
Mange soldater og kommunistiske ledere levede i disse tunneler i længere perioder af krigen, hvorfra
de førte krig mod USAs og Sydvietnams hære...

Det lykkedes aldrig for amerikanerne at finde og ødelægge disse tunneler.

Cu Chi tunnelerne er i dag Vietnams meste populære turistmål (målt på antal besøgende).

Det tidligere præsidentpalads i Sydvietnam er i dag et museum og hedder også Genforeningspaladset.
I april 1975 trængte nordvietnamesiske tanks gennem hegnet og ind på pladsen og markerede dermed afslutningen på Vietnam-krigen.

I dag bruges museet af og til ved statsbesøg.

Udsigten fra præsidentpaladset.

Den ene aften var der topopgør i den bedste vietnamesiske fodboldrække; V. League 1.

Ikke nok med det var rækkens nummer 1 og 2 der mødtes det var også lokalderby Saigon FC vs Ho Chi Minh Club.

En stor fodboldoplevelse blev det nu aldrig. Dertil var holdene simpelthen for dårlige og samtidigt gik spillerne mere op i filme, trække tiden og alt hvad de ellers havde set på TV… (skræmmende).

Men det betød ikke at de lokale ikke gik op i det – desværre endte kampen uden scoringer.


MEKONGDELTAET:


Vi sagde farvel til storbyen og kørte mod det store mekongdelta i syd. Første stop var markedet i Vinh Long.

Hektisk aktivitet blandt de handlende.

Frøer som lige havde fået flået skindet af.. :-(

.. og en tank fyldt med (levende) slanger er nogle af de eksotiske ting man kan opleve på et marked i Vietnam.

Vi besøgte en lille lokal familieejet karamelproduktion, hvor hele familien hjælper til.

Slangevin tilsat til skorpion..

Den mægtige Mekongflod, der har sit udspring i det sydlige Kina, strækker sig næsten 5.000 kilometer gennem fem lande, til den munder ud og forgrener sig i deltaet her i Vietnam.


Mekongdeltaet kaldes også Vietnams spisekammer da der høstes ris 3-4 gange om året. En cykeltur er en
skøn måde at udforske området i deltaet på.

Deltaet består af talrige øer som Mekong-flodens mange forgreninger og bifloder har skabt, dertil kommer de mange gravede kanaler af forskellig størrelse. Vietnamesernes foretrukne transportmiddel er også i dette område de små scootere..

.. derfor er der anlagt gode cementerede stier og små broer stort set overalt i deltaet. Disse stier er eminente cykelstier, og trafikken er yderst sparsom, så på alle måder det perfekte sted at tage på cykeltur.

En cykeltur her er yderst afvekslende da der køres langs rismarker, gennem små landsbyer..

.. og der er mulighed for at gøre stop ved lokale værksteder og frugthaver.



Barnesæde anno 2019 i Vietnam!!!!

Vi kom også forbi det flydende marked i Cai Be.

Her transporteres alskens frugter, afgrøder og andre varer naturligvis per båd hvorfra køb og salg også foregår fra båd til båd.

Sidste stop rundt i Mekongdeltaet var i Can Tho hvor vi også lige nåede forbi byens marked.

Som naturligvis også lå helt ned til en af floderne. Vi fløj herefter fra Can Tho til den lille ø Phu Quoc.


PHU QUOC:



Et hurtigt gensyn med hotellet og stranden blev det også til.. 

Begge lignede heldigvis stadig sig selv og de fejler bestemt  ikke noget..



Hovedbyen Duong Dong har godt nok gennemgået lidt af en udvikling gennem årene. Nu en travl by med masser af primært asiatiske turister.

Det kan man bl.a. se på de borde de efterlader efter en hyggelig middag ude…



HO TRAM:


Kun 2, 5 times kørsel sydøst for Ho Chi Minh City ligger Ho Tram, et (i 2019) endnu ”uopdagede” strandområde. Små ferieresorts er dukket op her og der, men er stadig meget jomfrueligt og ikke ramt
af masseturismen.

Vi boede på det skønne Ho Tram Beach Resort, som har en fantastisk beliggenhed helt ned til stranden ved Det Sydkinesiske Hav.

Et dejligt strand resort, som ligger i rolige omgivelser og er det helt perfekte sted for afslapning.

Udover daselivet på stranden eller ved poolen kan man tage på cykelture og småture i området...
Så det gjorde vi.

Den lokale befolkning er fortrinsvis bønder, og der dyrkes ris som dyrkes overalt i Vietnam, men også vandmeloner, chili og de flotte dragefrugter. Det siges at området hører til det mest solrige områder af Vietnam og med den mindste nedbør.

Min favorit ret i Vietnam er Bahn Xeo som er sprøde ’pandekager’ med diverse fyld; svinekød (og eller
rejer), grøntsager og friske krydderurter.