Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Big Five Marathon 2010

 
Lørdag den 5. juni 2010 gjorde jeg sammen med Lasse klar til vores første Marathon nogensinde - og hvilken et..
 
Navnet The Big Five hentyder til "de 5 store" dyr på savannen: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Intet hegn, ingen flod, intet som helst adskiller løberne fra savannens storvildt.
 
Løbet foregår i mellem 1.200 og 1.700 m.o.h., og underlaget varierer mellem grus, sand, sten, klippe og asfalt.
 
Såvel ruten som de farligste dyr vogtes af rangere med gevær og walkie talkie, og det hele dirigeres via en helikopter, der svæver rundt over området.
 
Big Five Marathon arrangeres af Albatros Travel og Røde Kors, og overskuddet fra løbet går i øvrigt til Sydafrikas Røde Kors.
 
Morgenen inden løbet. Lisbeth skal løbe sin første 10 km og Lasse og jeg skal løbe
vores første Marathon! 
 
Klar til start sammen med 68 andre løbere på Marathon distancen!
(+ 70 løbere på halvmarathon og 21 på 10-km).
 
De fleste deltagere kom fra Sydafrika og Danmark, men der var løbere fra
hele verden - USA, Canada, Australien, Tjekket, Sverige mm.
Selve ruten!
Der var jeeps stationeret hele vejen langs ruten, og for hver 4 km var der mulighed for at få vand mm. 
 
En kurve over løbets "Elavation". På de første 10 km gik det jævnt op ad hele vejen!
Heldigvis fulgte 8 km ned ad bakke, inden man nåede den frygtede Yellowwood Gorge...
 
Starten er gået og vi lagde ud i et stille tempo som ikke voldte os de store
problemer - trods det faktum at de første 10 km var op ad bakke!! 
 
Vi startede kl. 8 om morgenen og temperaturen var behagelig.
(juni er jo Sydafrikas vinter).
 
Lasse, efter at vi har rundet 10km mærket og det begynder at gå ned ad. 
 
Det stenede underlag var heller ikke med til at gøre løbet lettere..
Her efter ca. 18 km var jeg stadig flyvende.. 
 
Løbets læge kommer med opmuntrende tilråb.
 
Kort inden vi rammer den frygtede Yellowwood Gorge.
 
Lasse kigger ned af bakken hvor halvmarathon løberene kommer gående op.
I baggrunden kan man skimte den sø som vi skal ned og runde - og op igen!
Slugten er så stejl at man heller ikke kan løbe ned af den! Temmelig hårde 3 km 
for lår-mullerne at gå/lunte ned ad.
  
Nede på det nedre plateau hvor rutens hårdeste strækning ventede - 6 km i SAND!
Da man allerede havde løbet 20 km og varmen samtiddigt så småt havde meldt sin
ankomst, var disse 6 km for mig rutens hårdeste strækning.
 
Efter 26 km gik turen de 3 km op ad slugten. På 3 km stiger
man 700 højdemeter hvilket svarer til en gennemsnitlig
stigningspocent på ca. 23,3% !!!
(Til sammenligning har Col du Tourmalet, kendt fra Tour de
France en gennemsnitlig stigningsprocent på 7,4% - stejlest 10,2!)
 
Mens vi kæmpede os op ad Yellowwood legede Ebbe-Emil i det høje græs! 
 
Ebbe-Emil kigger efter sin far!
 
Endelig! Vi var 40 minutter om at gå de 3 km op ad Yellowwood. Den første
kilometer alene, var vi mere end 16 minutter om.
 
Tid til en krammer inden turens sidste 12 km på det øvre plateau ventede..
 
De sidste 12 km på det øvre plateau var hårde. Klokken var blevet omkring 12,
og solen bagte ned i hoveder på os - Ingen skygge overhovedet!
 
Efter ca. 34 km skiltes Lasse og jeg. Lasse frygtede at han måtte gå resten og
vejen og da jeg stadig havde nogle kilometer i benene, besluttede vi at jeg bare
skulle løbe videre. 
 
Befriende skilt - 1 km til målet.
Havde kun én seriøs krise da jeg 6 km før mål var løbet tør for vand. Jeg havde
2 km hen til næste og vandpost - de længste 2 km nogensinde. 
 
Kommer i mål til lyden af We Are The Champions som jeg hørte via min medbragte
mp3 spiller. Tårene var ikke langt væk! 
 
Medalje og håndtryk fra DAFs (Dansk Atletik Forbund) repræsentant som sørgede
for at alt foregik efter reglerne.  
 
Lasse kommer i mål ca. 10 minutter senere. Han endte med kun at gå 2 km efter
vi skiltes og løb så resten af vejen.
 
Godt gået kammarat - og tak for kampen!
Det var sgu en fantastisk oplevelse som vi altid vil kunne dele.
 
 
Status:
 
Kom i mål i tiden 5.18.42
- hvilke rakte til en samlet plads som nummer 29 ud af de 65 der gennemførte.
 
Lasse løb på 5.29.36 og komi mål som nummer 39.
 
Vinderen løb på 3.16.01
hvilket var ny løbsrekord og 25 minutter hurtigere end nummer 2!.
 
--------------------------
 
Her kommer Lisbeth springende i mål.
 
Lisbeth løb sin første 10km i tiden 1.24.52
- hvilket gav hende en flot 4 plads ud af 21 løbere, kun overhalet af 3 lokale..
 
Min gode kollega Thomas Klöcker i mål efter en
veloverstået halv-marathon.
 
Vil du vide mere om løbet, kan du klikke her: http://www.big-five-marathon.com/
 
Tilbage til og læse om resten af turen - tryk her.