Filippinerne 2012

 

 

 

 

Startede min rundrejse i hovedstanden Manila. Fandt ingen årsag til at tilbringe mere tid end højst nødvendigt i Manila. Det er en storby i Asien med alt hvad der hører sig til; masser af mennesker, trafik, shopping centre mm. Den mangler de helst store seværdigheder (eller charmerende områder/pladser) som gør at man ikke behøver afsætte mere end én eller max 2 dage til at se byen når man nu er der. Jeg tilbragte én dag - som var ganske interessant – men havde ikke brug for flere efterfølgende.

 

kolonitid. 
 

 

 

 

 

 

 

Fra Manila tog jeg flyveren til det allernordligste Luzon/Filippinerne – til byen Laoag der er hovedstad i Luzons nordligste provins, Ilocos Norte. Denne provins bærer præg af den tidligere præsident/diktator Ferdinand Marcos som blev født her i denne provins.

 

 

 

I byen Batac er der et museum og et mausoleum hvor Marcos ligger til fuld skue.. desværre var det ikke tilladt at tage billeder. Kan dog informere om at det var det første mausoleum jeg besøgte hvor der ikke var andre besøgende.. i modsætning til Maos i Beijing og Ho Chi Minhs i Hanoi hvor der skal afsættes timer til selve køen…

 

 

 

 

 

Her sammen med Maria – min tro følgesvend på hele turen. 

 

 

 

der sælges kunsthåndværk og suvenirs
 

 

 

 

Udover denne "UNESCO-kirke", så havde byen ikke meget at byde ind med.
 

 

Så gik turen ellers op i bjergene i silende regn hvilket medførte at vores planlagte 8 timers køretur endte med at blive på 13 timer, fra syv morgen til otte aften!!

 

hvor vi møder en lastbil rundt i svinget hvor der kun var et spor farbart..
Så er det på med høretelefonerne og tænke på noget andet!
 

 

Ud over de flotte omgivelser er stedet kendt for deres begravelsesritualer, hvor 

de (stadig den dag i dag) begraver de døde i kister på klipperne eller i huler.
  

 

 

 

 

 

 

 

Bontoc – regionens største by – på vejen til risterrasserne i Banaue. 

 

 
Risterrasserne i Banaue er spektakulære og for mig det enkeltstående højdepunkt på turen. Det er et must-see og en af de absolut flotteste naturscener jeg har set.

Banaue ligger i 1.300 meters højde - i hjertet af Ifugao-provinsen. Byen er udgangspunkt for udforskning af risterrasserne som menes at dække et areal på mere en 400 km2.

Ud over selve skønheden er det et imponerende bygningsværk og ingeniørarbejde som Ifugao-folket har bygget for mere end 2000 år siden med primitive redskaber. Et lige så imponerende dræningssystem gør at regnvandet løber fra niveau til niveau hele vejen ned langs bjerget. En anden af de ting som er med til at gøre Banaue så imponerende, at de stadig den dag har en funktion, idet risterrasserne stadigvæk er et vigtigt element i Ifugaoernes liv og et spisekammer for masser af mennesker.

 

Desværre bliver terrasserne langsomt nedbrudt, da mange af bønderne forlader landbruget og søger job andre steder.

 

 

op på bilen og kørte med nogle minutter indtil de pludselig hoppede af igen.
 

 

 

Hvis jeg bliver vasketøj i mit næste liv, vil jeg gerne hænge og tørre her. 

 

Det var en hyggelig og smuk tur gennem dalen i Hapao – men også hurtigt overstået og knap så udfordrende, så jeg spurgte min guide om vi ikke kunne finde en anden og lidt mere udfordrende tur.. så det fandt han. Vi kørte op til et af de højeste view point og startede en 3-timers trek ned til byen op og ned, lang terrasserne, forbi vandfald med legende børn og naturligvis bønderne der var godt i gang med deres arbejde i markerne – FANTASTISK OPLEVELSE!

 

Fra dette spektakulære viewpoint startede trekket – turens helt klare højdepunkt! 

 

ville de nå halvvejs rundt om jorden!
 
 

 

 

Tilsyneladende lever der rigtig mange slanger i området..
 

Endnu et lille vandfald vi passerede på vejen.
 

 

med det samme. 

 

Thank You - Come Again.
Jeg siger selv tak og meget gerne.. 

 

 

 

 

 

 

 

Find tarsieren (det er ikke den til højre med hvid T-shirt på). 
 

 

 

 

der har mistet sit livs kærlighed og bakkerne er kæmpens tårer.. 
 

 

 

 

har udtalt: "I´ll be back”.