Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Island 2000

 
I september 2000 tog Tina og jeg sammen med Gitte og Lasse til Island. Vi havde lejet en bil og (meget optimistisk) taget telt med.. Vi ankom til Reykjavik til strålende sol - omend det ikke var såå varmt. Vi fik vores bil i lufthavnen og kort efter lå vi i den blå lagune og plaskede rundt. Vi havde et par overnatninger i Reykjavik hvor vi bl.a så landskampen Island - Danmark på en pub.. Da Danmark vendte 1-0 til 1-2 på kort tid, var vi bange for at der var øretæver i luften - men det endte med at de lokale gav fadøl og ønskede os tillykke med sejren.
 
Efter et par dage i Reykjavik hvor vi naturligvis så Gullfoss og Geysir, gik turen nord-øst på mod byen Husavik. Her slog vi telt op - hvilket skulle vise sig at blive en kold fornøjelse - så det blev den eneste gang vi gjorde brug af teltet. Vi gik et par ture i området - og gjorde ialt 2 forsøg på at komme ud og se en hval eller to. 1. gang blev turen aflyst pga. dårligt vejr, og 2. gang så vi ingenting på turen (med mindre man tæller måger med..). Vi forsatte ned til søen Mývatn, som er et smukt sted med masser af se.

Efter et par dage ved Mývatn med flotte naturscener, fortsatte vi mod østkysten. Èn overnatning her og videre til sydkysten og Höfn. Her så vi hvorfor det hedder Island.. Den kæmpe gletcher Vatnajökull (Europas største) løber stort set lige ud i havet her. Fra Höfn gik turen videre til Vik, undervejs blev det til en gåtur i den flotte Skaftafell National Park. I Vik var vi bl.a. ude og spille golf en eftermiddag!! på det sidste stykke vej tilbage mod Reykjavik gjorde vi stop ved endnu et valdfald.