VelkommenDestinationer
AfrikaAsien
Årsoversigt
BruneiCambodiaFilippinerneForenede Arabiske EmiraterIndienIndonesienIsraelJapanJordanKinaLaosMalaysiaMaldiverneMongolietMyanmar/BurmaOmanQatarSingaporeSri LankaSydkoreaThailandTurkmenistanUsbekistanVietnamØsttimor
Europa
AlbanienArmenienBelgienBosnienBulgarienCypernEnglandEstlandFinlandFrankrigGeorgienGrækenlandGrønlandHollandIrlandIslandItalienKosovoKroatienLetlandLitauenLuxembourgMakedonienMaltaMoldovaMontenegroNorgePolenPortugalRumænienRuslandSan MarinoSerbienSkotlandSlovenienSlovakietSpanienSverigeTjekkietTyrkietTysklandUkraineUngarnØstrig
OceanienNordamerikaSyd- & Centralamerika
1975-19951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020202120222023
Diverse
Lande jeg har besøgtHovedstæder jeg har besøgtStorbyer jeg har besøgtFlyselskaberLufthavneMine FodboldrejserBig Five Marathon 2010Great Wall Marathon 2012Polar Circle Marathon 2012
Top 5
Bedste RejselandeBedste StorbyerVærste ByerNær-død-oplevelserVildeste Adrenalin-rushLande jeg mangler
GæstebogLinksVideoerSENESTE REJSER:
Australien - nov 2023
England - nov 2023
Italien - okt 2023
San Marino - okt 2023
Gdansk - juli 2023
KOMMENDE REJSER:
Thailand - feb 2024
Laos - feb 2024
Cambodia - feb 2024
Bilbao - mar 2024
Færøerne - april 2024
Berlin - juli 2024
Portugal - juli 2024
Malaysia 2017
KOTA KINABALU
Vi landede sent om aftenen i Kota Kinabalu på Borneo og allerede næste dag tog vi
ud til et par af de øer der ligger tæt på KK, her Manukan Island.
Tunku Abdul Rahman Marine Park hedder den nationalpark, som består af flere
små øer beliggende kun 20 minutters sejlads fra KK.
Vi tog et par dage ved poolen på det skønne Nexus Resort beliggende 45 minutters
kørsel fra selve Kota Kinabalu.
I vandpauserne blev der læst og skrevet dagbog – lektierne skulle jo passes.
Ebbe-Emil fandt to jævnaldrende drenge fra Sydkorea som hurtigt fandt sammen.
Ebbe-Emil imponerede dem (og deres mor) da han pludselige begyndte at tælle til
10 på koreansk (lært via hans taekwondo).
Et dejligt sted med en stor have, en fin strand og skønne solnedgange.
Herefter begav vi os ind i landet mod det store bjerg Mt Kinabalu
og den omkringliggende nationalpark.
En hængebro over en flod som beboerne i landsbyen benytter for at komme op til
hovedvejen.
Her med udsigt til bjerget. Det var 3 gang jeg var på i denne del af Borneo og jeg
har sågar stået på toppen af bjerget – men det var første gang jeg så det. Ellers har
det de andre gange været indhyllet i skyer.
Her boede vi en nat – og vågnede op til denne smukke udsigt.
På vores videre færd tværs over øen fra Kota Kinabalu til Sandakan lagde vi vejen
forbi Poring Hot Springs hvor vi gik mellem trætoppene via disse hængebroer.
Sidste stop inden byen Sandakan var på denne Te-plantage hvor vi spiste frokost.
Udsigten fejlede bestemt ikke noget.
Sandakan ligger på Borneos nordøstlige kyst og er Sabahs næststørste by. Byen var
under 2. verdenskrig under japansk besættelse og blev stort set ødelagt. I dag er
byen en vigtig havneby og et udgangspunk for mange af Sabah største seværdigheder.
Fremme i Sandakan kunne vi lige nå en aftendukkert på hotellets infinity pool.
TURTLE ISLAND
Næste morgen gik turen til Selingan Island – også kendt som Turtle Island.
Kl. 18 “lukker” øen, og herefter er det kun tilladt at opholde sig på øens restaurant,
da skildpadderne skal have ro omkring sig, hvis de skal komme på land for at lægge
deres æg.
Når skildpadden begynder æglægningen, går den i en form for trance, og registrerer
derfor ikke hvad der foregår omkring, selvom vi blot stod lige ved siden af den.
Da skildpadden var færdig, samlede rangeren æggene sammen og lagde dem i denne
spand for derefter at grave dem ned et sikkert. Dette er for at beskytte de ellers
meget udsatte æg mest muligt.
Efter de nylagte æg var sikkert pladseret, bevægede vi os videre ned til stranden
hvor rangeren havde samlet de små nyudklæggede skildpadder sammen.
hvor rangeren havde samlet de små nyudklæggede skildpadder sammen.
Her kunne vi så lade de små væsener starte deres første farefulde færd.
Og det er bl.a. banditter som disse som man prøver at sikre skildpadderne fra.
Den skildpadde vi så lagde æg, endte faktisk med at slå ø-rekorden i ladgte æg; 143 stk..
SEPILOK ORANGUTANG-REHABILITERINGSCENTER
Tilbage på fastlandet kørte vi ud til Sepilok orangutang-rehabiliteringscenter som
er verdens største oplærings- og udsætningssted for forældreløse orangutanger.
er verdens største oplærings- og udsætningssted for forældreløse orangutanger.
Fra de hævede udsigtsplatforme kan man se hvordan centrets personale fodrer de
dyr, der endnu ikke har lært at skaffe sig føden ved egen hjælp.
Lige overfor orangutangcentret ligger et tilsvarende center for malajbjørne eller
sun bears som de hedder på engelsk. Malajbjørne er verdens mindste medlem af
bjørnefamilien og de største vejer 80 kg.
KINABATANGAN RIVER
Herefter gik det med bus og båd til Bilit Rainforest Lodge – bygget på pæle langs
Kinabatangan-floden.
Dagene gik med morgen- og eftermiddagssafariture i søgen efter de mange dyr der
lever langs floden.
Her en flok makakaber.
Jeg kalder dette billede: ’Da det går op for sønnike hvornår far sidst har fået noget’.
Hele 4 gange spottede vi en vild orangutang på vores safariture – det var i hvert fald
3 mere end vi turde håbe på..
3 mere end vi turde håbe på..
På udkig efter dyr og fugle i trætoppene.
En anden og tilsyneladende sjælden abeart er denne Langur-abe – har glemt den
mere præcise art.
På sidstedagen lykkedes det også at finde de berømte næseaber – et spøjst dyr!
Ikke langt fra vores lodge lå Gomantong Caves, hvor bl.a. millioner af flagermus
holder til. I århundrede har hulerne været kendt for deres dyrebare fuglereder,
som bruges til at lave den lokale specialitet fuglerede-suppe.
Men det var langt fra de eneste der boede i hulen. Det var kryb overalt og vi følte
os hensat til en Indiana Jones film.. Der var fuglelort overalt hvor man gik, karkelakker
overalt, rotter så så vi denne slange der lå på rækværket.. og så stank der bare.
Ret imponeret over at vi alle 3 kom hele vejen rundt ad den afmærkede sti..
TABIN WILDLIFE RESORT
Sidste stop på Borneo var i et naturreservat der hedder Tabin. Her indkvarterede vi
og som de eneste på i disse fine hytter i de smukkeste naturomgivelser.
Jungle overalt og en flod foran hytterne med masser af dyreaktivitet.
Vi havde aber der kom ned dagligt for at drikke – den ene dag kom også en odder-
familie forbi.
Et par km fra vores lodge lå denne muddervulkan som vi vandrede til...
Og det lykkedes da for en af os ryge halvvejs ned i vulkanen –
vi nævner ingen navne..
Fantastisk regnskovområde som vi følte vi havde helt for os selv.
En slange på jagt efter fisk i restaurantens guldfiske
Vi ville alle rigtig gerne se den største af Borneos næsehornsfugle – og da vi skulle
til at forlade parken sidder der pludselig to lige ved gaten ud.. så det var bestemt i
sidste øjeblik vi fik sat hak ved den.
KUALA LUMPUR
Da store forekomster af tin blev fundet i midten af 1800-tallet af en gruppe kinesiske lykke/tinjægere skabte de en base hvor floderne Klang og Gombak mødes. De kaldte stedet Kuala Lumpur, hvilket betyder ’mudret sammenløb’
Snart strømmede tusinder af eventyrere til på jagt efter det nyttige metal, og det var i disse tider, at landets nuværende etniske sammensætning blev skabt: malaysiere side om side med kinesere, indere og europæere.
Efter vores ophold på Borneo fløj vi til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, hvor vi havde 2 overnatninger inden vi sagde farvel til Malaysia.
Ebbe-Emil foran de ikoniske tvillingetårne Petronas Towers.
Her har vi taget turen til toppen af TV-tårnet KL Tower.
Tina og Ebbe-Emil har travlt med selfie-stangen på det glasplateau man kunne stå,
sidde og her ligge på.
Og her os alle sammen..
Kuala Lumpur er en god blanding af det ultrapæne og rene Singapore og det kaotiske
og farverige Bangkok. Men det er lykkedes meget godt at forene den moderne byggestil
bestående af skyskrabere i glas og stål med det traditionelle og et twist af britisk
kolonistil.
bestående af skyskrabere i glas og stål med det traditionelle og et twist af britisk
kolonistil.
Petronas Towers oplyst om aftenen.
Jeg tog alene ud til Batu Caves, et hindutempel der
ligger i udkanten i byen.
De 272 trin fører en op til denne grotte hvor selve templet ligger. En fin oplevelse
med masser leben.
Foran Batu Caves står denne statue med en numse i ansigtet og holder vagt.
Næææ den hopper jeg ikke på – en ’Jet Hand Dryer’ forklædt
som skraldespand..
Fra Malaysia og Kuala Lumpur fløj vi videre til næste destination: Myanmar