Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Qatar 2014

 
Qatar er et selvstændigt land/emirat ved den Persiske Bugt.  Landet var en del af Det Osmanniske Rige fra 1872 til 1914, indtil ladet underskrev en beskyttelsesaftale med Storbritannien. Landet blev selvstændigt i 1971.
 
 

Første stop på vores tur rundt i Doha, blev ved Museum of Islamic Art, som lå lige
over for vores hotel.
 
 
Museet er designet af den kinesiske arkitekt I.M. Pei (som bl.a. også står bag
tegningerne til pyramiden i Louvre i Paris).
 

Museet åbnede i december 2008 og rummer en kæmpe kollek-
tion af islamiske kunstværker, og andre genstande samlet fra
hele den muslimske verden.
 

Jeg var nu mest imponeret af museets indvendige design (jeg
er nu heller ikke den store ”museumsgænger”).
 

En imponerende café med en fantastisk udsigt ud over Doha Skyline. (turde slet
ikke kigge på priserne på menukortet).
 

Udenfor museet (og flere steder i byen) var opsat forskellige
offentlige træningsmaskiner!
 
 

Ud over at få knækket flyturen over, set et nyt land – så var en årsag til stoppet
i Qatar også at vi kunne besøge en af Tinas tidligere skolekammerater der arbejder
og bor i Doha med hans familie. 
 

Så vi mødtes på en café i Souk´en og fik en kop kaffe inden vi fortsatte på en
hyggelig restaurant. (Næste aften spiste vi hjemme hos dem inden vi kørte i luft-
havnen! Tak for nogle hyggelige timer!).
 
Efter middagen slentrede vi lidt rundt i souk´en.. 
 

.. og kom bl.a. forbi et udendørs dyremarked/handel hvor alle slags kæledyr blev
vist frem og handlet. Tror at børnene havde en større oplevelse ved besøget end
en dyre-aktivist ville have haft. 
 
Grand Mosque lå lige ved siden af souk´en og lå pænt oplyst om aftenen.  
 

De fleste af Dohas seværdigheder findes langs den ca. 5 km lange Corniche, som
starter ved Museum of Islamic Art og slutter ved Sheraton hotellet. Vi besluttede
os for at gå en tur langs Cornichen, i søgen efter en legeplads vi havde hørt om.
 

Den skønnes at ca. 75% af befolkningen i Qatar er gæstearbejdere, der overvejende
kommer fra Pakistan, Bangladesh, Indien og Nepal. Her en der gerne ville hilse på
Ebbe-Emil. Meeeen der var en bagtanke - for bagefter spurgte han om et billede
sammen med Tina...!Hmm
  

Qatar er ifølge Det Internationale Valutafond (IMF) det rigeste land i verden.
Dette skyldes især landets enorme gas- og oliereserver der ligger i undergrunden.
 

Qatar har verdens 3. største beholdning af gas- og oliereserver, og når alle
disse midler fordeles ud på en meget lille befolkning! (husk på at 75% af befolknin-
gen er gæstearbejdere som får minimal udbytte af landets rigdom), ja så er der
temmelig meget til få!
 
Temperaturen i Doha ligger I marts måned på mellem 17-27 grader – det var rigeligt
til at få smilet frem hos os.
 
 
Her en skulptur der tæller ned til at Qatar skal afholde VM i håndbold i vinteren
2015, men siden Qatar afholdte Asian Games i 2006 er der investeret milliarder af
dollar for at forbedre infrastrukturen i landet. Og de investeringer er ikke blevet
mindre efter at Qatar også skal afholde VM i fodbold i 2022, som det første arabiske
land nogensinde.
 
Langt fra alt er færdigbygget – men det går hurtigt.. Således viser landets befolk-
ning også en eksplosiv vækst; I 1904 var der 27.000 indbyggere, i 2004 ca. 750.000
– og i 2013 var tallet lige under 2 millioner indbyggere!!
 

Foran det 232 meter høje Burj Qatar som er en af de mest
imponerende bygninger i Doha Skyline. 
 
Endelig efter 5 laaaange kilometer (hvis man spørger Ebbe-Emil) fandt vi den lovede
legeplads og her blev det til lidt tid inden vi tog tilbage…
 
Til souk´en.
 

Det som jeg syntes bedst om ved souk´en var at den var fyldt med lokale butikker
og ikke mindst caféer – der var ingen 7-Eleven eller McD.
 

Man så ikke mange andre vestlige turister, så det var mest de lokale der kom og
spiste og røg lidt vandpibe.
 

Vi nøjedes med at få lidt friskpresset juice inden frokosten (en kold øl eller et
koldt glas hvidvin fås jo ikke på disse kanter!).
 

Konklusionen ovenpå to dage i Doha må være at 2 dage er nok til at se byen.
Slentreture rundt i souk´en var for mig den bedste oplevelse og må være (det eneste)
must when in Doha, men flyver du med Qatar Airways ud i verdenen, kan du jo lige
hoppe af i Doha og se om du er enig.