Sydafrika 2002

 

Dagbog skrevet under vores rundrejse i det sydlige Afrika 2002:

1. Dag – 3. januar 2002
Vi ankommer til Cape Town efter en lang flyvetur. Bliver kørt til Ashanti Lodge hvor vi skal bo under opholdet i Cape Town. Hostelet er fint, menneskerne flinke og rare og værelset super (til 100 kr. pr.nat). Efter at have sundet os gik vi en lang tur ned til Waterfront (ved havnen) som skulle være et hyggeligt og livligt sted. Det var det i høj grad og vi forelskede os hurtigt i det charmerende område. Det vrimlede med mennesker, udendørs restauranter og levende musik. Vi gik rundt og nød atmosfæren og fandt et godt sted at spise hvor vi fik to lækre bøffer, som vi selv måtte grille ved bordet. Efter maden slentrede vi videre, og lige pludselig lå der en flok sæler og nød dagens sidste solskinstimer. Vi fandt i en af Cape Towns meget veludviklede turistinformationer en sød pige som hjalp os med at undersøge/reservere to pladser på en haj-safari - som vi vender tilbage til...

2. Dag.
Allerede hjemmefra besluttede vi os for at besøge toppen af Table Mountain (Taffelbjerget), det karakteristiske flade bjerg der kan ses fra hele byen. Da vi ankom besluttede Michael sig for at vi skulle gå op i stedet for at tage den dertil egnede Cable Car. Det skal lige nævnes at der er stier til toppen og at andre og gør det. Derfor også en fin idé, hvis det ikke lige var fordi vi ingen morgenmad endnu havde spist. Det mente Michael vi skulle spise undervejs på en bænk eller lignede. Dem var der dog rundt regnet ingen af  på vejen til toppen. Vores to medbragte boller, 2 æbler, 2 liter vand samt to cola'er måtte være rigeligt indtil vi igen kunne købe undervejs. Det viste sig at sådanne forsyningsposter heller ikke findes..(så meget for dem der roser os for at sætte os godt og grundigt ind i forholdene inden vi rejser).  Ifgl. informationen er det en anstrengende og krævende tur på 3,5 time. Allerede efter 20 min. gik vi sukkerkolde, det første stykke var vildt hårdt, så allerede da overvejede vi lige situationen og om vi ikke i stedet skulle tage kabinen, som kørte i pendulfart over hovederne på os med 60 personer af gangen. Vi spiste vores boller og æble og blev enig om at gi´ det 20 min. mere, og ellers vende om. Vi gik i ca. en halv time, hvor hældningen var knap så stejl, og  da vi nåede til at lille vandløb var vi ved godt mod. Da mere garvede folk fortalte os at vi havde 1,5 time endnu besluttede vi os for at fortsætte. Nu er vi jo optimistiske af natur (og en anelse stædige) så med raske skridt fortsatte vi.

Den "sidste" del var op op op, og da klokken efterhånden var blevet 12 var det mega varmt og der var meget få skyggesteder. Stien var ikke mere sti, men mere en blanding af småsten samt en halv meter høje klippesten, der skulle forceres nu og da. Efterhånden var vi mange mennesker på det sidste stykke, og alle var lige udmattet, men hjalp hinanden med at opmuntre og pace hinanden med muntre bemærkninger og klapsalver. Da vi endelig nåede toppen var vi totalt udmattede, forbrædte og dehydrerede. Selvfølgelig var det ikke kun vores stædighed da drev værket, men i særdeleshed udsigten undervejs og tanken om udsigten fra toppen. Turen var det hele værd og vi glemte hurtigt vores anstrengelser og tørst. Vi blev deroppen i en times tid inden vi besluttede os for at tage kabineliften ned (det tog 4 min...!). Resten af dagen/aftenen tilbragte vi igen på Waterfront, om med at indtage væske som vi tydeligvis manglede.. (vi fik ingen aftensmad.. havde simpelthen ingen appetit..!).

Dag 3.
Vi havde booket den føromtalte haj-safari til denne dag. Vi blev hentet tidligt og kørt ca. 2 timers kørsel fra Cape Town. Herfra gik turen i en lille båd ud på havet, som på tidspunkt så spejlblankt ud, i søgen efter Den Store Hvide Haj. hurtigt fandt vi ud af at bølgerne var meget større end først antaget, og Michael var temmelig søsyg allerede da vi kastede anker. Besætningen smed gamle fiskerester ud for at tillokke hajerne - og det virkede. Vores jubel var stor da en baby-haj på 1,5 meter dukkede op efter blot 5 min, men den forsvandt hurtigt igen. Det var meningen at vi skulle lukkets ned i et bur til hajerne når de dukkede op - men det kom vi aldrig af flere årsager. 1. Michael og til dels Tina var temmelig søsyge. 2. De store bølger var blevet større, hvilket betød at buret nærmest blev kastet rundt under vandet. 3. Vi fik at vide at sigtbarheden der nede var på ca. ½ meter, så vi ville nok ikke kunne se dem alligevel. At vi ikke kom i buret gjorde ikke det store da vi alligevel kom temmelig tæt på hajerne, blot ved at være i båden. Haj-mesteren havde lokkemaden i snor, så når hajerne nærmede sig trak han snoren tæt til båden, så de kom meget tæt på båden. Faktisk så tæt at den ene haj (en 3 meter stor krabat) satte tandaftryk i bådens side... vi var helt oppe og ringe og adrenalinen pumpede.. Det skulle blive meget værre/bedre. Senere dukkede en ligeså stor én op som rent faktisk landede halvvejs oppe i båden, og i sin  aggresivitet og for fuldt styrke smadrede halen ind i den ene motor, så dennes hjelm røg af. Hermed slutter dramatiskken ikke, for da stormen tog til og de i forvejen store bølger var blevet enorme, mente skipper at det var på tide at vende hjem. Netop som de er ved at gøre klar, dukker den ondeste satan af en 4,5 meter stor hvid haj op uden varsel og flår madingen og reb fra hindanden - og derefter bliver ved med at cirkle rundt op båden. Stormen tog stadig til og vi kunne mærke på skipper at vi skulle hjem NU! Så da alt var klar - kunne den motor som den ene haj havde smadret ikke starte, og vores skipper kaldte andre både i næhenden for at gøre opmæksom på vores situation. - panikken begyndte så småt at brede sig blandt nogle af passagerene, men inden vi gik helt i panik fik skipper startede den anden moter og kunne sætte kursen hjemad. Michael var nu underligt nok ved at være ovenpå mht søsygen, men Tina var nu hårdt ramt, og syntes bestemt ikke at det ville være fedt at medvirke til efterfølgerne til to action film hvori alle dør til sidst - Perfect Storm og Dødens Gab....

Da vi endelig var i sikkerhed på land, og havde sundet os lidt var vi begge helt oppe over dagens fantastiske oplevelser - fakstisk sidder vi begge nu med et stort smil og skriver dette - og glæder os helt vildt til at se billederne...

Resten af dagens hændelser er vist ikke værd at skrive hjem om sammenlignet med dette...

 

Dag 4.
Her havde vi booket en 1-dags tur til Kap Det Gode Haab - det sydvestligste (ikke sydligste!) punkt i Afrika. Dette var også en fantastisk dag hvor vi både vik cyklet vandret og hygget med en 7 andre backpackers. Vi så en del dyr undervejs bl.a. strudse, antiloper og bavianer. Vi lagde i øvrigt dagen ud med igen at tage ud at sejle (på trods af gårsdagens hændelser). Denne gang for at se på den kæmpe sælkoloni.  På vejen hjem køre vi forbi en strand hvor der lever en stor pingvinkoloni. Her kunne man gå og bade sammen med pingvinerne hvis man havde lyst til det. Det var sjovt at komme så tæt på dem..
Igen en super dag hvor vi fik taget mange billeder som vi glæder os til at vise Jer.

Dag 5
Idag har været rimeligt afslappet, vi lagde ud med lidt shopping - og tog derefter i et akvarium der ligger her i byen, ikke noget specielt men vi så dog en krabbe så stor så i drømmer ikke om det.. Vi er begge bange for at få mararidt i nat... Derefter sejlede vi (igen), denne gang ud til Robben Island - en ø som ligger 10 km ude for kysten. Det var her Nelson Mandela sad i fængsel i 18 af de 27 år han tilbragte bag tremmer. En god tur med en superguide, som var tidligere indsat med universitetsgrad og fordragsholder rundt omkring i verdenen.
Aftenen sluttede vi igen med at grille vores egne bøffer.

Herefter fortsatte vi til Namibia - det kan du læse mere om under Namibia.