Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Sydkorea 2017



Ca. 5 timer tog det at flyve fra Bangkok til Sydkoreas hovedstad Seoul. Men hvad værre var så tog det også kun 5 timer at gå fra 32 grader til 0 !!!


SEOUL:

Seoul er Sydkoreas hovedstad med over 10 millioner indbyggere. Med forstæder tæller den 22 millioner og er dermed Asiens næststørste byområder efter Tokyo i Japan.


Changdeokgung Palace er et af Seouls ’5 Grand Palaces’.

Seoul har været hovedstad siden 1394 under forskellige konger og kejsere.


Templet har haft et hårdt liv. Det oprindelige palads blev bygget i 1395, brændt ned
af japanerne i 1592. Genopbygget igen 1609. Brændt ned igen pga. interne politiske
stridigheder i 1623. Koreas sidste kejser, Sunjong boede her indtil hans død i 1926.
Under den japanske besættelse af landet (1910-1945) led paladset også store skader.
I dag er der 13 stående bygninger tilbage + 28 pavilloner og smukke haver.


Ikke langt fra templet ligger Bukchon, et mindre område med de gamle traditionelle
beboelseshuse Hanok og et charmerende åndehul uden trafik.


Et godt billede på Seoul og Sydkorea – gamle traditioner blandet med top-moderne
bygninger.


Gyeongbokgung-paladset er Seouls største og vigtigste tempel.


Det var det royale palads under Joseon-dynastiet og blev bygget i 1395, hvor mange
af de lokale tilsyneladende ynder at klæde sig ud i gamle traditionelle klæder for
derefter at sætte deres selfie stick på overarbejde.







Vi var så heldige at kommer forbi mens der var vagtskifte.


En tur ned af en af Seouls gågader – der var vi bestemt ikke alene..


Her foran en madbod med ’ting på pind’. Trods muligheden for at dyppe i  Ketchup
takkede Ebbe-Emil dog Nej tak!


Vi havde intet vintertøj med så vi indså hurtigt at et par
sko, et par lange bukser, en jakke samt hue og vanter var
en nødvendighed hvis Ebbe-Emil skulle overleve. Så efter
et besøg i H&M var Ebbe-Emil bedre rustet til de koreanske
vintertemperaturer.



En tidlig morgen gik vi fra vores lejlighed til toppen af denne bakke hvor vi skulle
til toppen af N Seoul Tower. 
TV tårnet er bygget i 1971 og er 236 meter højt.



Tårnet er beliggende på en bakketop så allerede ved foden af tårnet var en fin
udsigt ud over Seoul.



En officielt ’proposal-platform’ hvor unge og eller forelskede kan fri til hinanden..


Vi nøjedes dog med et billede på denne kærlighedsbænk som var knækket på midten
således at man automatisk kom til at sidde tættere på hinaden.


Vi ville rigtig gerne have været oppe og se DMZ, der hvor grænsen mellem Nord- & Sydkorea går. Men desværre må børn under 10 år må ikke kommer med og da vi ikke kunne ændre på at der i Ebbe-Emils pas stod 9½ år så måtte vi lave historietime på Krigsmuseet i Seoul i stedet for.


Det var et kæmpe museumsbygning som naturligvis primært handler om Korea-krigen
og splittelsen af de to lande. Udenfor stod en imponerende samling af kampvogne,
tanks, kanoner og sågar et B52 Bombefly.

Her (en kopi af) et sydkoreansk patruljeskib der blev skud ned at et nordkoreansk
skib i 2002. De røde mærker markere skudkullerne. 


GYEONGJU:

Gyeongju-området er beskrevet som et stort historisk og kulturelt museum under åben himmel. De fleste af de historiske fund og ruiner stammer fra det gamle Shilla-dynasti, som regerede Korea gennem næsten 1.000 år og havde Gyeongju som hovedstad gennem lange perioder.


Vi tog tidligt til det mest berømte af området mange templer; Bulguksa-templet der
i 1995 blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. 


Men det var simpelthen for koldt den morgen og efter at have set templet fandt vi
tilbage til byen og droppede de andre templer vi ellers havde på listen.

Generelt var vi skuffet over opholdet i Gyeongju – en del skyldes vejret som nok var fint men PIV-koldt. Meeen en storslået oplevelse tror jeg heller ikke det havde været selv på en varmere dag..


BUSAN:


Sidste stop i Sydkorea var Busan, landets næststørste by med knap 4 millioner ind-
byggere. Byen var et af de få områder, som forblev under sydkoreansk kontrol gennem
hele Koreakrigen, og byen var også for en kort stund landets hovedstad.


Ebbe-Emil stod for billetbestillingen når vi skulle med metro – det fik han hurtig styr på..






Et af de mest interessante områder I Busan er bydelen Gamcheon, en slags kunstner-
by hvor de farvede huse ligger på bakkeskråninger på begge sider er dalen. 


Masser af små detaljer i by- og gadebilledet…


og masser af sjove og skæve butikker og caféer.


En mosaik der danner et billede af en kæmpe fisk.


En tidlig morgen sagde vi farvel til Sydkorea og sejlede fra Busan med hurtigbåden
til Japan. Turen over strædet til Fukuoka i Japan tog blot 3 timer.

Læs mere om sidste kapitel på rejsen og oplevelserne i Japan ved at trykke her.