Kina 2002

 

"Om under et døgn har vi sagt farvel til Kina efter næsten 7 uger her - noget af en præstation! Vi har kørt/været igennem 13 af de 21 provinser, 5 autonome regioner og 3 selvstyrende områder som Kina består af. Heraf har vi boet i 9. Vi har besøgt 11 forskellige byer med over million indbyggere - og mange af dem er det mere en 1 eller 2 millioner indbyggere vi snakker om! Vi har tilbagelagt ca. 9000 Km - primært i tog men også med bus og båd. Hertil kommer selvfølgelig det løse i form af udflugter, det vi har cyklet, vandret - nu er der ingen af Jer der har glemt vores vandretur på Emeishan! - og ikke mindst vores 3 dages tur på hesteryg i Songpan?

 

Det er selvfølgelig lidt vemodigt og mærkeligt at skulle sige farvel til Kina - men samtidigt en befrielse at slippe herfra. Deres spytten, stirren, pegen, mangel på simpel opdragelse, og almindelig respekt for andre mennesker osv. kan man ikke vænne sig til.
Når dette er sagt, skal vi skynde os at sige at det har været en forrygende oplevelse at rejse i dette fantastiske land, og vi kan absolut ikke udelukke at vi vender tilbage, da der er områder vi stadig gerne vil se. Kina har den mest utrolige natur som byder på alt fra ørken til sneklædte bjerge og alt derimellem. Samtidig er det jo ikke alle kinesere der er som føromtalte...".

 

Dag 2. - Bangkok -> Beijing 4. september.
Dagen gik med transport fra Bangkok til Beijing. Vi opdager hurtigt at der er stor forskel på Kina og alt andet vi tidligere har oplevet... Stort set intet - står på engelsk.. og da vi i ankomsthallen kommer til at se en smule søgende ud, starter der et sandt inferno; alt booking personale råber og og skriger og laver fagter hvor de prøver at fortælle os at de kan hjælpe os med hotel, transport osv. Men som de "garvede Backpackere" vi nu engang er, lykkedes det os, til vores store tilfresdshed, at finde til hotellet med lokal transport - bus og metro.. Hotel Hademan er kanon - med en super belligenhed. Vi nåede ikke at se meget i løbet af eftermiddagen og aftenen - men et lille smut i de omkringliggende shoppingcentre blev det da til. De er godt nok imponerende, et af disse centre havde i nederste etage en stor skøjtebane! Vi fandt en all-you-can-eat restaurant på øverste etage og fik lidt mad.

 

Dag 3. - Beijing 5. september.
Vores første ”rigtige” dag. Vi ville starte relativt blødt ud så vi fik en fornemmelse af det hele. Vi startede med at gå sydpå ned til Himlens Tempel Park (Tiantan) som lå ca. 20 minutters gågang fra hotellet. Dette blev så vores første rigtige møde med trafikken, og den er der meget af!!Det første vi så da vi kom ind i  parken der omkrænser Tiantan var masser af ældre kinesere der udøvede alt mulig form for motion; dans, badminton, sang osv. Vi blev enige om at ville have været et meget sjældnet syn i DK – at folk tog deres ghettoblaster med i Fælledparken og tog en swing-om med hinanden!! Det var også her vi for første gang blev præsenteret for den forskelsbehandling der er i priser på kinesere og hvide turister! Og endelig var det her vi for første gang blev præsenteret for et af de mange kinesisk-engelske udtryk som vi hele vejen igennem Kina morede os over. Through Ticket = en billet der giver adgang til alle seværdighederne på det pågældende sted. Vi så selvfølgelig det flotte tempel, og fortsatte vores bytur op igennem en mindre gågade - med al mulig RAGELSE... Det blev ikke til noget sourvenier denne gang. Vi ende ved den himmelsek fredsplads og så denne kæmpe store plads (verdens største efter sigende.!) men besluttede os for at vente med at udforske den nærmere til næste dag... På vejen tilbage ville vi besøge en underjordisk by som blev lavet for ca. 40 år siden - som skulle kunne rumme 1 million kinesere hvis de skulle blive invaderet nordfra... Ifølge guidebogen skulle den indeholde biorafer, forretninger og hoteller mm. Men det eneste vi så var nogle klamme snævre og meget klaustrofobiske gange - så efter et hurtigt visit mente at det var rigeligt... Vi var sjovt nok også de eneste turister i nærheden.. Vi sluttede dagen med at købe sushi i et af supermarkederne overfor, og tog det med tilbage på hotellet for at spise det der – vi var simpelthen for trætte til at bevæge os udenfor (så meget for den bløde start).

 

Dag 4 - Beijing - 6. september.
Tidligt op, for dette skulle være Stor-sightseeing-dag! Vi startede ud på den himmelske fredsplads hvor vi sammen med ca. 1.000 andre turister (998 af dem kinesiske) skulle ind og se Mao's balsameret lig i hans Maosuleum. Dette var et større cirkus... - køen alene var nemt 1km lang!!. Men det gik hurtigt da ingen måtte stoppe op undervejs og i to snorlige bane blev vi ført frem. På vejen kunne man købe papirs/plastikblomster til Mao som man kunne ligge i en stor beholder i forhallen. Da vi kom ind i forhallen var den ene beholder ved at være fyldt, så de kørte den ud til dem der stod og ventede på at komme ind -  og kunne så sælge blomsterne på ny – meget smart!!.  Efter forhallen kom vi ind til værelset  hvor "voksdukken" lå. For os var den store oplevelse at se alle kineserne og deres reaktioner... Udenfor igen havde vi muligheder for at købe alle tænklige suvenirs med Mao – men vi afslog!
Herefter var det videre til den Forbudte By - sammen med de 1.000 andre kinesere fra køen før + det løse... Det viser sig at vi mange gange er den store attraktion, da mange af disse kinesiske turister der kommer hertil til fra andre dele af landet aldrig har det ”hvide mennesker” før, så vi må ofte stille op til diverse fotosessions. Men til trods de mange kinesiske turister – som om muligt er endnu værre end japanske – var det en stor oplevelse at se dette fantastiske kompleks som den Forbudte By er. Vi fandt ud af at hvis man bare gik 50 meter væk "fra flokken" fik man det næsten for sig selv, hvilket gjorde det til en hel anden oplevelse. Det skal måske lige nævnes at Den Forbudte By er ca. 1 km langt og 800 meter bredt, så der er nok at udforske.

Efter den forbudte by fortsatte vi til Beihei Park og Jingshan Park. Hvor vi tilbragte et par afslappende timer med at suge indtryk og betragte de mange kinesere. Vi afsluttede vores sightseeing tur med at besøgte to gamle tårne - et trommetårn, indeholdende verdens største tromme, og et Klokketårn. Efter et kort hvil på hotellet gik vi ned til et natmarked. Der var selvfølgelig masser af souvenier butikker osv, men det mest interessante var klart deres madboder - her kunne alt fås på spyd: Kalv, Okse, Kylling, Krebs, Rejer - og de lidt mere bizarre: hele blæksprutter, frør, larver, skorpioner, og ikke mindst små fugle fostre, som det var meningen man skulle spise hele.. Velbekommen.
Da var vi rimeligt smadrede - og ikke lod os friske af særlig meget af ovennævnte lavede  vi såmend samme trick som aftenen før mht. spisning.. - og gik om muligt endnu hurtigere omkuld end aftenen før.

 

Dag 5. Beijing - 7. september.
Idag skulle vi ud og se Den Kinesiske Mur. Vi havde fundet at vi ville til Simaitai for at se den, da dette sted er mindre besøgt end Badaling hvor "alle" tager ud. Dette gjorde at vi selv skulle komme derud, og vi besluttede os for at leje en taxa for en dag. En go' idé synes vi selv, men desværre var der ikke mange at Beijings taxachauffører der delte dette synspunkt. Da vi havde fået afslag af de første 15 taxa'er (som ellers gerne ville køre os til Badaling) fandt vi endelig en sød chauffør som intet forstod - men i det mindste prøvede. Og efter nogle mindre misforståelser mm. lykkedes det endelig at komme afsted. Det tog 2,5 time at komme de 110 km til Simaitai - trafikken i Beijing er helt hen i vejret og vi var først ude af den værste trafik efter 66km...!!! Da vi endelig kom frem til Simaitai ventede os en fantastisk oplevelse. Synet der møder en er ubekriveligt og det er fantastisk at se dette kæmpe bygningsværk der knejser sig over bjergryggene så langt øjet rækker.. Vi begyndte i bedste "Cape Town" stil at bestige muren - og jo mere man gik og jo højere man kom desto mere fik man lyst til at forstsætte... Så det gjorde vi - indtil man ikke kunne komme længere, og turen var helt.... ubeskrivelig - hvilket vi håber vores billeder viser..

 

Vi sluttede dagen af med at spise Peking And på hotellet, og sidder nu her paa hotellet og emailer til overpris... Så derfor en ret overfladisk beretning - men så har vi jo noget at fortælle..

 

Dag 6. Beijing. - 8. september.
Ville tage en stille og rolig dag ovenpå det lidt anstrængende besøg på muren, så vi besluttede os for at leje to cykler og begive os ud i Beijings anarkistiske trafik...Det betyder at største køretøj har forkørselsret (ligegyldigt om der er rødt eller grønt..!!). Så vi lagde en taktik med at ligge os "midt i feltet" så vi ikke var de første der røg.. Vi cyklede først ned til et kæmpe turistmarked. (Tøser: Jeg siger Jer shopping paradis..(citat Tina)). Men tre måneder med rygsaek i tankerne og Michaels trusler om at Tina selv skulle bære alt hun købte, begrænsede købet til: 2 pasmina'er, en fed North Face vinterjakke med tilhørende fleece (Vi har alle dage haft +25 grader og sol...), et par sandaler og et par bukser/shorts. til den samlede pris af 375 kr. Og så fik Tina ikke lov til at købe Burberry-sko og tasker og hvad hun ellers overvejede seriøst. Nå men vi smed indkøbene tilbage på hotellet og begav os videre rundt i byen... Vi var meget begejstret for området omkring den Himmelske Fredsplads og den Forbudte By - og det er muligt at komme et godt stykke ind i Den Forbudte By uden at skulle betale. Så på cykel udforskede vi området atter engang, og denne gang naturligvis i et mere stille og roligt tempo.

 

Om aftenen spiste vi på en Japansk restaurent - og et lille eksempel på at INTET er "som det plejer". Her skulle man bestille hvorefter man så betalte - og så kunne du få maden. Vi havde betalt og så viste det sig at de ikke havde mere Is-the som Tina havde bestilt, så hun valgte en cola istedet - men den kostede altså 1Yuan (ca. 1 Kr.) mere, så det måtte vi lige betale først...(og fik naturligvis en kvittering på det!!).

 

Dag 7 - Beijing -> Louyang - 9. september.
Sidste dag i Beijing. Vi havde købt en billet med nattoget videre til Louyang til samme aften, så vi havde hele dagen i Beijing. Vi valgte at tage en tur til Sommerpaladset som ligger lidt uden for centrum. Det var en kæmpe park med mange flotte templer mm. Vi havde en hyggelig dag i et stille og roligt tempo, og nød de skønne omgivelser. Efter en hurtig proviantering til togturen, skulle vi forsøge at finde frem til vores station/perron/vogn/kupe - intet står jo på engelsk på sådan en togbillet. Og Beijing banegaard er STOOORR!!! Men det lykkedes uden problemer... og toget var kanon fint, og langt højere standard end vi havde forventet (Vi havde også købt de "dyre" softsleeper). En togtur som denne som fylder intet på kortet - og hvor vi tilbagelægger ca. 1.000 km tager ca.13 timer. og kostede 250 kr pr. mand..(og så sparer vi en overnatning!) Vi delte kupe med to kinesere - vi ser ikke andet. De var mægtig søde, men kunne INTET engelsk. Tilgengæld kunne den ene snorke - Vi kan ikke engang for sjovt snoke som han gjorde... Så vi var mægtig glade for de ørepropper Tina havde købt hjemmefra.

 

Dag 8 - Louyang -> Xi'an. - 10. september.
Vi ankom til Louyang tidligt om morgenen ved en 7-tiden, og skyndte os at købe en togbillet videre til Xi'an samme aften. Det lykkedes uden problemer at få en Softsleeper plads igen 100 kr pr. snude - afgang kl. midnat - ankomst næste morgen kl. 6. Vi sidder nu i Louyang på øverste etage af et shopping center i en computer forretning, som gerne ville låne os deres computer for 5 kr i timen... Herligt! (mange folk prøver at hjælpe, men har lidt svært ved det, når de kun snakker kinesisk!). Men med lidt tegnprog og lidt dansk/kinesisk/engelsk er det gået fint indtil videre. Nå men vi stoppede i Louyang - primært fordi vi ikke kunne få en liggeplads hele vejen til Xi'an fra Beijing, men også fordi der ligger nogle fantastiske grotter med budistiske skulpturer og statuer hugget ind i klippevægen. Dem har vi været ude og se her til formiddag og de var meget imponerende.

 

Resten af byen er der dog ikke meget ved, så nu skal vi have tiden til at gå indtil vi skal med toget iaften. Der går nok lidt tid med at finde et sted at spise, da meget få har menukort på enegelsk, og med de spisevaner kineserne har, vil vi gerne vide hvad vi putter i munden. Vi har mange sjove historier og episoder fra hverdagen. I skal nok få dem hen ad vejen. Men kineserne har lidt andre vaner og manérer end vi kender. Idag sidder vi f.eks. på en lille gade-spisested og får frokost. Vi har vænnet os lidt til at kineserne spytter (sådan nogle rigtige grønhakkere - ikke bare spyt - nej de kommer helt nede fra..) det gør de hele tiden og meget indiskret. En ting er de gør det på gaden, men de gør det sgu også i bussen og på restaurenterne.. Under frokosten - fik manden ved siden af os åbenbart et stykke mad han ikke brød sig om... så han spyttede hele mundens indhold ud på gulvet med voldsom kraft... tog et ny mundfuld og snakkede så bare videre med sin kammarat..! I sådan en situation kigger vi lige en ekstra gang på hinanden.. Og apropos kigge så er der mange kinesere der aldrig har set vestlige turister, så det sker ofte at vi (Tina især) må stille op til fotografering. Det er en ting, men at de også peger og stirrer uhæmmet på én er noget man lige skal vænne sig til. Især når man sidder og spiser og der sætter sig 3 kineserer ved bordet ved siden af kun for at stirre på os - totalt med åben mund og polypper (vel at mærke uden på nogen måde at prøve at skjule det OVERHOVEDET!).
Nå men resten af denne dag gik mest med at få tiden til at gå, og at finde et sted at spise. Det lykkedes – så´en da. Vi fandt et gadekøkken som var fyldt til renden med lokale som sad udenfor og spiste med en stor gryde i midten af bordet (har fundet ud af det hedder Hot Pot og svarer til Fondu) - det så vildt hyggeligt ud så det ville vi også prøve. Problemet var bare - endnu engang - at INGEN talte noget engelsk. Men vi fik peget of frem via de andre borde, og vores lille kineske lommeordbog. Og vi fik da ogsaa serveret både lidt salat (med små dyr i). Nogle "grill-spyd" som tilhørte et dyr - men ikke var kød kun fedt. Og sidst men ikke mindst dette her som blev kogt i gryden ved bordet, det lignede mest nogle pastapladser og havde samme farve, men ved naermere eftersyn og smag blev vi enig om at det ikke var pasta... Men vi fik spist lidt af det, og overbeviste os selv om at det var pasta. Men efter et par stykker hver måtte vi give op - det var lidt fo sejt (ulækkert)..! Senere viste det sig, at vi rent tilfældigt fandt ud af det, at det vi spiste var kogt ko skind..!!!

Nå men vores trængsler for dagen var ikke omme: Vi vendte næsen mod stationen for at vente de sidste par timer der. Da klokken nærmede sig midnat hvor toget skulle køre, opstod der mindre kaos.. Sådan at komme med toget i Kina er ikke sådan med bare at gå på peronen og så vente på toget. Man skal pænt vente i de dertil indrettet ventesale, og først når der bliver sagt i højtaler at nu er det tid, kan man finde vej til peronen. Nå men da der kun var 5 minutter til toget kørte åbnede de endelig for lågen, så skal man have tjekket sin billet, inden man skal finde paron 6 og sin vogn 13... på 5 min. Så der opstod mindre kaos. Og for ar gøre det hele værre, så blev vi afvist ved tjek af billetten. Ingen forklaring - ingen kunne engelsk - bare en sur mine og et vift med hånden - VÆK! Heldigvis var der få andre end os der blev afvist - vi tror det var alle dem med liggekupé. Vi prøvede at få en forklaring for vi fik lov til at vente til kvart over tolv - men ingen gad/kunne. Vi håbede bare toget var forsinket - men frygtede det værste, da andre jo fik lov til at komme afsted. Ikke en optimal situation at stå der kl. 00:30 om natten.. Nå men lidt efter fik vi lov til at komme afsted - og i fuld galop fandt vi tog - vogn og kupé, og sov dejligt hele vejen til Xi'an.

 

Dag 9 - Xi'an - 11. september.
Vi ankom alt for tidligt til Xi'an - kunne godt have sovet længere i toget. Men vi fandt et hotel tæt ved stationen som vi fik booket os ind på, en anelse dyrt, men vi var trætte og gad ikke finde andet. Vi røg direkte i seng og sov et par timer mere. Da vi endelig stod op, gik vi en tur rundt i byen. Vi holdt pause på en stor plads for at få lidt at drikke og evt. lidt at spise.. Vi bestilte to iste og engang Fried Rice with Chicken. Og fik 2 x thé (hverken kold eller varm fyldt med theblade i - Tina sagde det var noget helse-the - men godt var det i hvert fald ikke. Og maden var et sølle lille kyllingelår - ris så vi aldrig noget til. Tilgengæld fik vi en regning som vi kunne have spist en normal go middag for - så kasseren var tosset. Resten af dagen gik bare og det begyndte sågar at regne.. Vi spiste på naborestaurenten til hotellet og mødte et sødt australsk par som vi kunne dele sjove Kina-historier med.

 

Dag 10 - Xi'an - 12. september.
Vi vågnede op til MEGET overskyet vejr + det blæste og var hundekoldt (ca. 15 grader) men besluttede os og for at leje to cykler og se byen ordenligt. Det blev bl.a. til at besøg i klokketårnet, en moské samt den 16 km lang bymur der omkrænser centrum af byen. Det begyndte at småregne så Michael fik lokket Tina med på.. MAGADONNALDS.. (og det tog os 10 minutter at forklarer ekspedienten at Tina gerne ville have Fanta istedet for Cola..!). Da vi kom ud igen væltede det ned, og vi blev hurtigt enige om at det var den cykeltur... Totalt gennembløte nåede vi tilbage til hotellet - Tina nåede dog at køre en tilfældig forbipasserende ned, da hendes bremse lige pludselig sprang, men der skete intet alvorligt med hverken Tina eller manden.... eller cyklen.
Vi lå og læste på værelse hele eftermiddag, fik mailet hjem, og besøgte en anden restaurent i nabolaget. Her fik vi måske turens bedste og største måltid til ca 40 kr. ialt inkl. øl til maden - det hænger ikke altid sammen.... men kasseren var glad igen!

 

Dag 11 - Xi'an - 13. september.
Vågnede igen op til koldt og regnfuldt vejr. Men idag skulle vi ud og se noget som bliver betragtet som en af højdepunkterne på en Kina-tur - og den primære årsag vi tog til Xi'an,  nemlig fundet af en den første kejsers gravsted ca. 35 km uden for byen. Her havde kejseren fået lavet en gravplads med en hær på 6.000 lersoldater i naturlig størrelse samt heste og våben. Ingen af figurene er ens, alle har sit eget ansigtspræg - og de kloge siger at man også kan se på menneskerne/soldaterne hvilken region de skulle forestille at komme fra, samt at soldaterne er stillet op som en rigtig hær - generaler/bueskytter mm. Denne gravplads blev først fundet for ca. 30 år siden ved et tilfælde da en bondemand skulle bygge sig en brønd! Nu er stedet lavet om til et museum, og vi tog samen med en masser kinesere den lokale bus derud.. Det var selvfølgelig en stor oplevelse at se stedet, og det er umuligt at fatte at de har stået/ligget der i mere end 2000 år!!! Det var rigtig spændende og har gjort at humøret er lidt ovenpå igen..!

Nu sidder vi og mailer, og om lidt skal vi ud og spise med det australske par vi mødte for et par dage siden - vi har lokket dem med på restaurenten fra igår!
Vi ville have tilbragt at par dage mere - da vi havde håbet på at vi skulle bestige et helligt bjerg der ligger i området. Men vejrudsigten siger at regnen ser ud til at fortsætte og så gider vi ikke vandre i to dage...(vi tager revence senere). Men vi har været så heldige selv at kunne skaffe en togbillet til Chengdu. Så imorgen aften drager vi med nattoget (liggeplads - naturligvis) til Chengdu (ca. 1000 km længere sydpå), og håber på at vejret er bedre der..

 

Dag 12 - Xi'an -> Chengdu - 14. september.
Vi blev vækket ved at en dame som i to dage skulle have arrangeret togbilletter til os, bankede paa døren, for at fortælle os at nu havde hun skaffet os billetterne - men vi måtte skuffe hende og fortælle at vi selv havde arrangeret det (bedre billet og billigere!) Det var hun ikke heeeelt tilfreds med, så det ende med vi betalte hende 30 kr. for at slippe af med hende...
Vi havde besluttet sammen med det Australske par at leje cykler og udforske nogle gamle pagoder der ligger lidt uden for byen.. Det var en rigtig hyggelig dag vi havde sammen, og vi grinte (rystede meget på hovedet) af trafikken som er fuldstændig vanvittigt.. Den er svært at forklare - for de kører ikke som død og helvede som i eksempeltvis Bangkok - men der er bare så mange biler, cykler, mennesker mm. som bare kører rundt mellem hinanden - en bil i modsatte side på cykelstien - er eksempeltvis ikke noget man rynker øjenbryn af....(hvis man er kineser)!!! Men vi gjorde som de lokale - det vil sige bare køre, og så bremse/køre udenom hvis der kommer noget der er større end en selv..! Og det ser ud til at virke. Nå men selve pagoderne var ikke noget specielt - men dejlig afslappende.
Efter en frokost (50 kr for 4 inkl. cola'er) tog vi til at nærliggende marked. Og på vej dertil begyndte der selvfoelgelig at regne.. - IGEN! Så vi endte alle tre med at købe et regnslag til en 10'er som kunne transportere os mere eller mindre tørre tilbage til hotellet. Her gik resten af aftenen med at maile og spise. Så klokken 22:18 kunne vi planmaessigt ligge os til at sove i vores lækre 1st Class køjeseng - mens toget kørte os sydpå til Chengdu!

 

Dag 13 - Chengdu - 15. september.
Vi ankommer først relativt sent til Chengdu (kl. 14) og finder til et guesthouse som vi havde hørt godt om. Lige da vi træder ind står det australske par (Adam & Melissa) der, og er ved at chekke ind.. Sjovt at vi lige ankommer samtidigt (de havde fløjet samme dag fra Xi'an!). Men ellers var det at komme yil Chengdu som at blive født på ny. Ikke så meget pga. af byen - den er bare endnu en "lille provinsby" med 11 millioner indbyggere.. - men først og fremmest fordi det igen var blevet vejr til at iklæde sig shorts og T-shirt, men også fordi hotellet var super - og ejeren sød og hjælpsom. Desuden byder Chengdu på en masse muligheder for at komme væk fra storbyen og ud og se noget af den flotte natur som Kina i høj grad også byder på. Så resten af dagen gik stort set med at se på muligheder og planlægge lidt frem i tiden..
En kort rundtur i byen blev det dog til - men intet spændende at berette om den - bortset fra at der om muligt er endnu flere mennesker og biler overalt og hele tiden.. Så eften en sen aftensmad røg vi til køjs.

 

Dag 14 - Chengdu - 16. september.
Stod tidligt op for at skulle med 4 andre fra hotellet ud til en Panda Resarch Park lidt uden for byen (en køretur på 10km kan let tage 45 minutter!!!). I denne park - som navnet næsten afslører - forsker de i pandabjørne, og arbejder på med tiden, at kunne sætte flere panda'er ud i naturen. Der lever i øjeblikket kun ca. 1.000 Panda'er vildt i naturen, så den er i høj grad en truet dyreart. Selve parken var ikke det store sus, men fordi vi kom tidligt, så vi pandaerne når de er mest aktive. Og en pandamor havde sit at se til med sine to et-årige panda-unger, der var meget legesyge - og de er nu nuttet sådan nogle bamser (bjørne). Derudover havde nogle andre Panda'er netop fået unger, så igennem en glasrude kunne man, i små kuvøser, se 2 uger gamle panda-unger der hverken havde pels eller noget.. De var mindre end de var pæne... På et tidspunkt blev den ene fodret med sutteflaske, det var sgu sødt at se på....

Tilbage på hotellet blev der lagt sidste hånd på de næste par dages planer. Ellers blev der til et kæmpe måltid på en kanon-cafe (lidt dyr - men maden var sgu i orden).

 

Dag 15 - Houngpingdong (Et kloster på det hellige bjerg Emaishan) - 17.sep.
Vi havde aftenen forinde pakket om, således at vi kun havde en stor og en lille rygsaek med på vores lille udflugt sydpå - resten lod vi ligge i Chengdu. Vi fulgtes sammen med Adam og Melissa til Leshan en by som ligger ca. 130 km syd fra Chengdu. Her skulle vi ud og se intet mindre en verdens største Buddha.

 

71 meter høj er den hugget ind i klippevæggen ud til en flod som løber igennem Leshan. 71 meter er altsaa en del, ca. 2 x rundetårn så det var lidt af en fætter.. øreflippen var alene 8 meter lang, og vi kunne (hvis man måtte) spise picnic på storetå-neglen - den alene var 2 x 2 meter. Nå men vi fik set den fra vandsiden fra oven osv.

 

Herefter tog vi afsked med Adam og Melissa. Vi skulle videre til Emeishan - et helligt buddistisk bjerg på 3.077 meter som vi havde besluttet af bestige. Vi fik arrangeret transport til bjerget, og vi havde en plan om at første aften skulle vi sove i et tempel. Næste dag gå de 15 km til toppen og så sove der, og så 3. dag se solopgangen og tage bussen tilbage til Chengdu så vi var tilbage samme aften.
På vejen til klostret ombestemte vi os, og valgte en anden rute op. En rute der godt nok på kortet så en anelse længere ud - men det skulle også være den flotteste. Desuden var klokken kun 15, så vi kunne godt nå et lille stykke op samme dag. Vi blev sat af bussen og begyndte vores vandring opad. Vi passerede en flot pavilion og en abekoloni. Her vrimlede det med kinesiske turister, men herefter var vi "helt alene". Starten var ikke så hård, men pludselig begyndte det for alvor at gå opad.. Ca. 2,5 time og 7,5km senere nåede vi vores mål - et buddistisk munkekloster! Vi fik først anvist et billigt værelse, men afslog da vi først skulle feje rottelorte af sengen. Vi fik et noget dyere værelse - men også det renere.. Bad og toilet fandtes dog ikke - toilettet var en cementblok ud fra huset, hvor der var 6 revner i. Så imens man fik ordnet det man skulle kunne man nyde den flotte usdigt eller sludre lidt med sidemanden... Klostret lå ellers i kanon flotte omgivelser; frodige grønne bjergskråninger til alle sider, og der var ingen andre mennesker end os - de munke der nu engang boede der, samt nogle kinesere der arbejde i og omkring klostret! Vi købte en stor partion nudler og nød det i stor stil. Det var ca. heromkring vi fik chokket..!! Efter at have kigget nærmere på kortet  viste det sig, at den rute vi havde valgt istedet, var 50 km lang istedet for 15 km!!! Efter den første panik havde lagt sig, fandt vi frem til at vi havde 2 muligheder: 1. At gå samme vej tilbage naeste morgen - tage bus til toppen, og ellers følge den oprindelige plan. Eller 2. at fortsætte i samme retning, og så lade det tage den tid det tager... - Vi valgte den sidste løsning, vi skulle jo ikke nå noget, og desuden er vi jo begge sultne efter eventyr!! Så efter denne beslutning gik vi tidligt i seng - der er iøvrigt ikke meget andet du kan sådan et sted...

 

Dag 16 - Leidongping (Emeishan) - 18. September.
Vi stod tidligt op, 6:30 og spiste vores medbragte brød og begav os ud på hvad vi vidste ville blive en meget hård dag. Vi havde forskellige mål. Minimum var at nå et kloster 15 km længere fremme, men gerne lidt længere. Det optimale var at nå et stort kloster 27,5 km længere oppe/fremme - men det var vist kun Michael der håbede/troede på det! Vi begyndte at vandre og det gik fra starten op, op, op en anelse lige ud, lidt ned og så op, op, op. Vi nåede ret hurigt et 4 km mærke op var ret oppe over det. Naturen var fantastisk; stejle kippevægge overalt og snart lå de alle omgivet af skyerne/tågen. Det var meget frodigt og grønt overalt. Desværre begyndte det at regne - så vi måtte dække os selv og rygækkene med vores 10 kr. regnslag fra tidligere... Efter ca. 2,5 times vandring nåede vi allerede templet efter 15 km. Det var vi stolte over - og satte os hurtigt det næste tempel som mål. Klokken 13. nåede vi det store tempel efter 27.5 km i silende regn. Vi håbede på at de havde et "pænt" (læs: varmt og tørt) værelse, men det var jo et kloster og ikke et hotel, så efter en kort vortering besluttede vi os for at fortsætte yderligere 7,5 km til sidste stop inden toppen - der hvor busserne stopper og kabine liften kan tage de dovne hunde  det sidste stykke til toppen. På den sidste strækning blev Tina i bogstavligste forstand angrebet af en abe - som meget gerne ville have Tina's cola. Den hev i fat regnslaget og væsede og viste tænder... Michael måtte komme til undsaetning og fik jaget den bort. Det hele gik hurtigt og Michael kom vist til at råbe: "Go away...stupid monkey!" hvorfor det skulle siges på engelsk til en abe er et spørgsmål, men vi grinte meget af det, og Michael noterede at der nok var større chance for at dén forstod det end at en kineser ville have forstået det...!

Klokken lidt over 15. nåede vi parkeringspladsen ved Leidongping i silende regn og en tåge (eller var det skyerne) der gjorde at man kun kunne se 20 meter frem. Vi fandt et sted at bo på et hotel, som ved første øjekast så fint ud, men det viste sig at der hverken var varme i vandet eller på værelset - lige hvad vi havde brug for.. Efter at være kommet ud af det driv-våde tøj lagde vi i os begge totalt udmattede i den samme seng med begge dyner over os. Vi havde gaaet 35 km i silende regn opad på trapper (ja hele opstigningen foregik på små glatte trappetrin!), og med en rygsæk på 5-8 kilo på ryggen, uden at holde pause på mere end 10 minutter ad gangen..!!! - ikke noget at sige til at vi var lidt stolte.. Det lykkedes os dog at få samlet kræfter til at komme ud af sengen og nedenunder, hvor vi fik en portion nudler og ris – Michael tog godt for sig af retterne... Efter maden røg vi godt smadret på hovedet i seng.

 

Dag 17 - Chengdu - 19. September.
Stod op klokken 7 for at gå de sidste 7,5km til toppen. Alt tøj fra dagen før var stadig vådt - heldigvis havde tøjet i rygsækken holdt tørt! Vi lod det våde tøj ligge, og begyndte den sidste opstigning - lidt smadret fra dagen før var det et lidt andet tempo der blev lagt for dagen, men efter godt 2 timers gang lykkedes det endelig. Regnen var stoppet, og da vi nåede toppen kiggede solen sågar frem. Kender I det, at nogle gange når man virklig har kæmpet for noget - og virkeligt kun har set frem til en ting - at nå toppen, så er det tit at omgivelserne, udsigten og præstationen for en til at glemme alle amstrengelserne.... - det skete slet ikke for os!!!

Nej det var da selvfølgelig kanon at nå toppen, der var ikke den store udsigt, da skyerne lå lige nede under - og vi var/er vildt stolte af vores præstation. Det var bare det, at det vrimlede med kinesiske ”luksus turister” som er blevet kørt i bus til parkeringspladsen og så med kabineliften til toppen. De render rundt på i deres højhælede sko (ja vi så flere damer i højhælede sko og nederdel) og skubber for at tage deres 1000 billeder. Og så står man der og tænker - hold kæft hvor har I ikke fortjent det - det har vi!! Vi blev på toppen et stykke tid - og fik vores billeder. Så tog vi kabinen ned - vi orkede simpelthen ikke andet. Vi hentede resten af vores ting og tog bussen ned for foden af bjerget, og fandt senere en bus tilbage til Chengdu. Vi fandt "hjem" til Sam's Guesthouse som stadig havde resten af vores bagage i god behold. Vi fejrede præstantionen med en en rigtig god og stor middag. Og derefter tidligt iseng, vi orkede ikke at maile hjem.

 

Dag 18 - Chengdu - 20. september.
Vi nød en stille dag oven på de foregående dages strabadser. Vi lejede to cykler og fik om formiddagen ordnet forskellige praktiskte ting så som at hæve penge og købe busbillet til Songpan - det kan let tage en hel formiddag!! Eftermiddagen gik med afslapning, og mails/opdatering af dagbogen. Tina spenderede hele 15 kr. på halvanden times massage på værelset, imens tjekkede Michael fodboldnyt på nettet. Om aftenen skulle vi ud og spise med det dansk/svenske par Judith & Jakob som begge bor og arbejder her i Chengdu. Vi spiste på en smadder-hyggelig restaurent som ejes af en amerikansk besdstemor - derfor hedder stedet Grandma's Kitchen. Herligt at smæske sig i vestlige retter.. Vi havde et par smadder hyggelige timer, desværre er det et hurtigt bekendskab, da vi allerede dagen efter skulle videre nordpå til Songpan, og de på et par uges rejse rundt omkring i landet.

 

Dag 19 - Songpan - 21. september.
Vi havde endnu engang ompakket det tøj (vi troede) vi skulle bruge i en rygsæk, og lod resten blive tilbage hos "Sam". Vi havde købt en busbillet til en by 335 km nordpå som hedder Songpan. Derfra var det planen at vi skulle udforske området omkring Songpan på hesteryg. Vi kunne have bestilt hele turen via Sam, men da vi gerne ville videre nordpå til en Nationalpark bagefter, valgte vi at arrangere det selv. Efter ca. 10 timers dødskørsel på snoede bjergveje nåede vi endelig vores destination. Vel forbedredte som vi er, ankom vi i vores sommertøj fra Chengdu. Michael i shorts og Tina i et par meget tynde bukser. Hvad vi ikke vidste var at Songpan ligger i ca. 3000 meters højde og da vi ankom først på aftenen var der ikke meget over 5 grader...!! Hurtigt fik vi skiftet til vores eneste rigtige lange bukser og begav os ud i byen. Vi fik booket en 3-dags tur rundt i området som bl.a omfattede et par vandfald og en varm kilde. Herefter mente vi begge at der var brug for lidt ekstra tøj. Vi fik investeret i 2 fleece's, 2 par hansker og 2 par supersexet lange underhylere..(Tina's ellers nyindkøbte vinterjakke med fleece lå selvfølgelig i Chengdu!!). Vi fandt byens eneste restaurant med engelsk menukort og fik er herlig portion til næsten ingen penge. Selve Songpan er en virklig charmerende by, som er mere tibetansk end kinesisk. Byen minder på mange måder om en skiby med en hovedgade som sælger alt det man ikke har med til turen. Desuden er det lige så koldt, og luften er dejlig frisk i forhold til de kinesiske storbyer.. og så er der mange turister som alle er der for samme formål - Heste-Trek. Natten blev tilbragt på et relativt dyrt hotel uden meget varme eller charme..

 

 

Dag 20 - I udkanten af himalayas bjerge i ca. 3.000 meter højde - 22. Sep.
Vi mødte frem til startstedet til vores hestetrek. Alle de andre som også skulle afsted den dag havde booket en 3-dags tur til et eller andet området som de kaldte Ice Mountain, så vi besluttede vi os 10 minutter før start at det ville vi også. Vi havde overvejet denne tur - men da den normalt er nomeret til 4 dage - valgte vi den andet. Men nu da de godt kunne lave den på 3 dage - slog vi til, selvom den var kategoriseret som den hårdeste... Men vi har jo stor erfaring med ridning, så det skulle nok gå..! Vi var 13 ialt som hver fik en hest og en guide, og afsted det gik. Først igennem byen, men hurtigt kom vi ud til de omkringliggende landsbyer (hvis man kan kalde dem det - ofte var der kun 3 huse.) Vi red hele dagen stort set uden pauser igennem den mest fantastiske natur. Sneklædte bjerge og store kløfter, store træer i mange nuancer - vi glemte helt vi var i Kina og følte vi var i Canadas vildmark! Første stop var på toppen af et bjergpas - som lå dækket i sne (lige noget der passede Michael's nedslidte og hullede paladiumsko..!). Fra toppen fik vi lov til selv at gå ned ved siden af hestene - meget tiltrængt efter ca. 4 timer i sadlen. Ved foden var det op på hesten igen, og vi red endnu et par timer opad på små smalle mudrede stier, hvor hestene mange gange kom faretruende (synes vi i hvert fald) tæt på kanten. Efter endnu et par timer i sadlen nåede vi vores "camp". Det var en lille plads tæt på en flod, og mens vi udforskede den smukke natur og et nærliggende vandfald, sørgede guiderne for det praktiske så som at slå telt op og lave mad. Når vi nu skriver telt sidder alle sikkert og tænker sådan et firkantet et med bund og pløkker.. Det var ikke helt tilfældet. Den kinesiske udgave er lidt mere primitiv: Man tager en pressening som man holder oppe med to små træstammer - de skal først findes og fældes. Dernest finder man, og snitter, 8 små grene som man bruger som pløkker. Bunden... tjahhh det er bare skovbunden daekket med store grangrene og en slidt og midre ren (meget pænt formuleret) "madras". Desuden var vores bundløse "telt" strategisk velplaceret, sådan at vi havde en stor bunke hestepære placeret ca. 50 cm fra hovedenden... Et mindre mellemrum mellem presseningen og jorden på ca. 20 cm sørger for konstant frisk luft. Guiderne sørgede også for soveposer, og heldigvis havde vi også medbragt vores egen. Aftensmaden var efter de primitive omstændigheder ganske OK, og vi sluttede aften af foran bålet - som var det klart varmeste sted at opholde sig. Det ville være syndt at sige at det var dejligt at krybe til koejs - i 3000 meters hoejde bliver det koldt om natten - omkring frysepunktet. Og en optimal nattesøvn blev det da heller ikke til, selvom vi faktisk ikke frøs.. så meget.

 

 

 

Dag 21 - I udkanten af himalayas bjerge i ca 3000 meter hoejde - 23. Sep.
Det var en noget klatøjede forfrossen gruppe der samledes rundt om bålet tidligt om morgenen. Heldigvis fik bålet hurtigt givet en varmen, og det hjemmebagte brød en kop the og den bastante morgenmad; sammenkogt kartofler og græskar i chili! hjalp også.. Efter morgenmaden begav vi os igen afsted på hesteryg - denne gang til Ice Mountain.. Opgivelserne var igen helt ubeskrivelig flotte.. og vi sad bare der og nød det hele. Mange gange gik det virklig stejlt opad og ditto nedad på glatte og mudrede løse sten.. disse passager var ikke de mest komfortable - hverken psykisk eller for visse kropsdele.. Men de smukke omgivelser opvejede alle trængsler. Vi nåede hurtigt snegrænsen, og var meget taknemmelig for vores nyindkøbte lange underbukser.. På vejen havde vi en mindre sneboldkamp på hesteryg - det vil sige man tog noget sne fra træerne og kylede det i nakken på ham/hende der red foran - sæsonens første sneboldskamp!! Selvom vi havde reddet i flot natur i ca. 2,5 time var synet da vi nåede vores mål om muligt endnu mere spektakulært.

I 4.300 meters højde gjorde vi holdt ved en bar!!!! Ja, i læste rigtigt - den eneste hytte vi havde set hele dagen lå dækket i sne og endnu højere bjertoppe omkransede området. I denne bar kørte fjernsynet med dvd'en og surroundsoundanlægget for fuld volume. Det virkede totalt surrealistisk at der der i midten af ingenting lå en bar med dette udstyr. Resten var meget basalt og vinden susede ind gennem alle revner og sprækker i denne ringe isolerede træhytte. Mens de "lokale" og vores guider var meget optaget af denne 7.-rangs Hong Kong-aktion-film, begav vi os ud på en mindre ekspedition til en sø som lå et stykke hoøere oppe.. Selvom vi kun steg ca. 400 meter var det ret hårdt - man kunne mærke den tynde luft. Da vi ialt nåede op på en højde der hedder 4.700 meter - til sammenligning er Europas højeste bjerg Mt. Blanc 4.800 meter!! Bedst som vi stod og nød den storslået natur begyndte det at sne, så vi vendte hurtigt nedad til hytten.

Vi nåede lige knap derned før sneen rigtig tog fat og før det blev rigtig tåget.. - det nærmede sig en regulær snestorm (behøber vi at nævne Michael's skobeklædning!!??). Samtidigt som vi nåede tilbage til hytten, sluttede filmen på dvd'en. Guiderne ville ikke vende tilbage til lejren nu.. i stedet satte de karaoke anlægget til, og det fik ikke for lidt med kinesiske slagere... og vi storgrinte. Efter en halv time slap vi for torturen, og fik overbevist guiderne om at vi skulle tilbage. Nedturen foregik gående da hestene ikke kunne klare turen med os på ryggen. Som vi kom længere ned blev sne'en til regn istedet. Men heldigvis havde guiderne også overdækket bålpladsen, så vi fik varmen og tørret div. i løbet af aftenen. Ellers foregik resten af aftenen som den foregående med aftensmad og hygge ved bålet.

 

Dag 22 - Songpan - 24. september.
Vi vågnede op til en frostklar himmel. Alle de omkringliggende bjerge var hvide af frosten - det samme var træerne. Da alle var ivrige for at komme tilbage til civilitationen, fik vi efter morgenmaden (kål i chili med brød) hurtigt pakker camp'en ned, og op på hestene. Vi red lidt af den samme vej tilbage som vi var kommet af, men da vi på førstedagen havde tilbagelagt hvad man normalt er to dage om - var hjemturen en anelse kortere.

Igen red vi i fantastiske omgivelser (i må se billederne senere..!) og vi holdt frokostpause ved et tibetansk kloster. Herfra var der ikke langt tilbage til Songpan, som vi nåede sidst på eftermiddagen. Vi fik sagt farvel til de andre på turen og guiderne. Glade og forventningsfulde skyndte vi os at finde noget indkvartering så vi kunne få et varmt bad. Vi indkvaterede os på det dyreste hotel i Songpan (120 kr for et dobbeltværelse) og blev slemt skuffet da vi erfarede at der ikke var noget varmt vand i hanerne... Vi havde ikke været i bad siden vi forlod Chengdu, og alle der har været i nærheden af en hest ved at de lugter af... HEST!..Det samme gjorde vi.

 

Vi ville som tidligere nævnt havde fortsat et stykke nordpå, men pga. de uhygieniske tilstande og vores gennemmudrede tøj (vi havde intet rent!) valgte vi at købe en billet retur til Chengdu næste morgen istedet. Det skal siges at vi havde en kanon oplevelse/tur og som klart står som en af vores højdepunkter indtil videre - til trods kulden og den primitive livsstil. Men vi savnede begge civilisationen og lidt højere temperature, så derfor blev det ikke til mere i denne omgang.
Om aftenen spiste vi på det samme sted som inden vi tog afsted. Natten var ikke helt så kold som de foregående - men tæt på!

 

Dag 23 - Chengdu - 25 september.
Stod tidligt op og kom hurtigt i det samme tøj som i de foregående 4 dage.. Vi fik vist vækket hele hotellet da vi var blevet låst inde på hotellets område. Vi prøvede en smutvej, men fik vækket en vagthund, som ellers begyndte at gø - og sikkert stadig gør det! Men vi fandt omsidder den sovende vagt som fik lukket porten op for os. Ellers stod den på en 9 timers bustur tilbage til Chengdu. Denne chauffør havde heldigvis sit liv mere kært end chaufføren der kørte os til Songpan - så den overlevede vi også. Tilbage i Chengdu fik vi indlogeret os hos Sam - og vik os et meget meget velfortjent langt varmt bad. Resten af dagen blev tilbragt med afslapning samt lidt emailing. Om aftenen spiste vi på en af vores efterhånden stamsteder her i byen! Vi fik Sam til at undersøge muligheden for at komme på vores allerede bookede Yangtze-Cruise noget før oprindeligt booket dag (1.okt). Han ville vende tilbage den næste dag - ellers havde vi 5 dage som vi skulle få til at gå her i Chengdu.

 

Dag 24. - Chengdu - 26. september.
Dagens gode nyhed - Sam fik ændret vores Cruise til den næste dag - så lige pludselig havde vi kun en dag tilbage i Chengdu. Vi sov alligevel længe (kl. 8:30) og lejede to cykler for at kunne komme hutigere rundt. Vi lagde vejen forbi forskellige parker!! De er kanon hyggelige, og et dejligt pusterum for den kaotiske trafik. Samtidigt er der masser af liv - folk danser, dyrker Tai Chi og sidder på the-huse. Det sidste gjorde vi også en times tid idag. Ellers gik formiddagen stille og roligt. Vi spiste frokost på Grand Ma's. Eftermiddagen blev desværre lidt stressende. Først kunne vi ikke få penge ud af banken - det lykkedes dog til sidst. Desuden ledte vi forgæves efter et par højttalere til vores Jukebox - så vi kunne høre lidt musik i vores kahyt mens vi flyder afsted på Yangtze Floden. Vi mailede og opdaterede dagbog om aftenen, og vi spiste mexicansk (på kinesisk..!) på en restaurant.

 

Dag 25 - Yangtze Floden - 27. september.
Vi havde booket vores Yangtze Cruise som en pakke løsning som omfattede div. entreer, transport fra Chengdu til Chongqing hvor turen starter samt selvfølgelig selve båden.

 

Vi havde booket 1st Class i en 2-personers kahyt med eget bad/toilet - ja der er ingen smalle steder her... Vi startede kl. 7:30 hvor vi blev kørt med bus de 335 km til Chongqing. Her overbeviste/lokkede vores kontaktperson os til at ændre lidt på ruten. Istedet for at sejle hele vejen til Wuhan hvor vi ville ankommme omkring midnat, foreslog hun at vi kun sejlede 3 dage og stod af i Yichang - hvor vi ville få et hotel 3*** samt bustransport videre til Wuhan den efterfølgende morgen. Da alle andre også kun sejler til Yichang og vi godt havde læst at der ikke er meget at se mellem Yichang og Wuhan lod vi os overtale. Båden sejlede kl. 7 om aftenen, så der var et par timer til afgang, disse blev brugt på en guidet rundtur i Chongqing - på kinesisk! Vi var de eneste ikke-kinesere på bussen (hvilket vi efterhånden har vænnet os til..) og var nød til at more os kosteligt over at være en del af børnehaven på tur! Ja der kan skrives meget om de kinesiske turister, men det må vi uddybe når vi kommer hjem... Hvis Tina i sin tid som guide havde haft ansvaret for kinesiske charter-turister, havde hun nok sagt op efter en dag.. Efter denne guidet tur rundt i den nok hidtil mest ucharmerende storby (11 millioner..!) var vi spændte på at komme ombord på båden...Vi havde set billeder, men da vi selv arbejder i rejsebureauer ved vi hvor taknemmelige billeder kan vaere...!!! Vi passerede alle luksuslinerne, og da også et par hvor vi tænke "det er bare ikke den der..". Nå men vores båd viste at være i mellemklassen - lidt som vi havde forventet. Meget slidt og ingen skilte/informationer på engelsk - alt som det plejer..

 

Vi var ialt 9 udlændinge ombord ud af de ca. 500 ialt. De nederste kahytter - dem som bliver brugt af de lokale til transport var skrækkelige, men vores udvendige kahyt på øverste dæk - var OK. Når man normalt tænker 1. klasse taenker man WOW - det var det ikke: sengene var meget små og ekstremt hårde, toilettet og vasken på badeværelset virkede langt fra optimalt.. Meget var ved at falde fra hinanden. Men vi havde da vores eget - bortset fra en lille mus der lagde vejen forbi om natten. (Da vi havde hørt om folk som har delt kahytter med kæmpe rotter på disse både, blev vi enige om at det bare var en lille mus - for ikke at skræmme livet af Tina..) Men alt i alt var det sgu helt fint - det er bare lige for at lade Jer vide at 1st Class ikke er lig med total luksus. Vi sejlede fra Chonqing netop som det blev mørkt. Og efter at havde spist de medbragte færdig nudler i kahytten blev det ikke til meget mere den aften - Michael havde også været langt fra toppen (den obligatoriske diarre og opkast havde indhentet ham, dette varede dog kun denne ene dag), så han trængte til en god nats søvn.

 

Dag 26 - Yangtze Floden - 28. september.
Vores ”guide” vækkede os kl. 5 da vi skulle ud og se et tempel i Fengdu, byen som båden havde lagt til ved. Michael sprang dog denne udflugt over - men Tina tog afsted, og havde et par timer til at udforske området. Tina stak af fra "sin gruppe" og formåede derfor at have et par hyggelige timer - imens Michael sov. Da Tina var tilbage på båden gik tiden med afslapning, læsning og med at nyde den smukke natur langs breden. Alt dette kunne vi gøre fra vores kahyt, så derfor var vi glade for de ekstra penge vi havde brugt på en 1.Class. Alle skulle betale ekstra for at komme op på soldækket hvor der altid var totalt proppet. Hen på eftermiddagen lagde vi igen til ved et tempel. Dette blev beset - men var ikke den helt store oplevelse. Vi købte lidt ekstra mad til at peppe vores færdig-nudler op med. Men desværre viste det sig at de krydrede, grillede kartofler vi havde købt var rådne... Øv! Vi købte også et par kølige pilsner, så mens vi nød dem kunne vi se solen gå ned og mørket falde på.

 

Dag 27 - Yichang - 29. september.
Den primære årsag til at sejle ned af Yangtze som turist på denne straekning mellem Chongqing og Yichang er De 3 Store Kløfter. For at se den første af disse - havde vi sat vækkeuret til kl. 5. Vi kunne ikke se meget da det stadigt var mørkt, men kunne fornemme de stejle klippevægge der tårnede sig op på begge sider af båden. Den første er 8 km lang, så den var relativ hurtigt overstået. Klokken 7 skulle vi sammen med resten af båden på en halvdags-udflugt op ad en biflod og se De 3 Mindre Kløfter. Hertil kan de store både ikke sejle, så vi skulle ombord i en mindre båd. Vi havde set meget frem til denne tur og glædede os.

 

Vi blev sammen med ca 50 andre placeret i en anden båd, og begav os afsted op ad bifloden. Denne havde klart turkist vand i forhold til Yangtzes brune mudrede vand. Det var virklig smukke opgivelser. Og det at være i så snævre passager med 100 meter høje klippevægge på begge sider med små vandfald hist og pist, frodig natur, og af og til aber i træerne var fantastisk. Alt ialt varede turen godt 9 timer, hvilket var lidt i overkanten.. For alt det vi har beskrevet blev til dels ødelagt at den overdrevne masseturisme. Ialt har der i hvert fald været 50 både med ca. 50 i hver (er lig med 2.500) som sejlede som perler på en snor, og forpestede luften for hinanden ved at sejle så tæt som de gjorde. I bådene sad man ikke særlig komfortabelt og helt nede så man var i niveau med vandoverfladen. Sæderne var så høje at man ikke kunne se fremad, så det var faktisk kun den der havde en vinduesplads der rigtig kunne nyde udsigten - især når taget var lukket, kunne alle andre stort set intet se. Det med taget fik vi 9 udlændige brokket os så højlydt over, at det til sidst blev trukket fra . Båden gjorde stop en gang imellem, og på disse stop OVERVRIMLEDE det med ivrige pågående sælgere, der fra deres små boder prøvede at sælge alt fra krabber på spyd til marmorkøer! Helt galt var det da vi holdte frokost på en smuk lille idyllisk strand i de føromtalte smukke omgivelser, hvor ALLE ca. 50 både lagde til på en gang, sælgerne var så pågående at vi opgav at spise, og satte os i stedet på nogle sten og rystede på hovedet over kaoset som herskede omkring os. Mens vi sidder måbende og iagttager scenen, bliver vores forbavselse over de pudsige kinesere og deres mærklige vaner/opførelse forstærket. En lille pige bliver af sin mor anvist til et godt tisse-sted - ca. 3 meter fra hvor vi sad - istedet for at bruge det toilet der lå lige bag ved. Så der sad hun som den mest naturlige ting i verden og ”tissede os op i hovedet".
Alt i alt var sceneriet/naturen fantastisk, men vi var glade for til sidst at komme ombord på vores store båd. Vi forskansede os i vores kahytter og derfra nød vi sejlturen igennem de sidste 2 af De Store Kløfter. Vi havde simpelthen fået NOK af mennesker overalt - konstant.

Ca. midnat nåede vi Yichang efter at have nydt sejlturen igennem de sidste 2 kloefter der er henholdsvis 40 og 80 km lange.

Vi passerede også en kæmpe byggeplads hvor man er ved at bygge verdens største dæmning som bliver 2,4 km lang og 180 meter høj. Det er et kæmpe projekt de er igang med. Når dæmningen står færdig vil den skabe en kæmpe sø der er 600km lang og 1.1 km bred. Denne sø vil oversvømme hele det område vi netop havde sejlet igennem, og man bliver nød til at omhuse over en million mennesker da søen vil opsluge 13 storbyer, 140 provinsbyer, 1352 landsbyer samt 650 fabrikker. Den første etape af dette projekt slutter med udgangen af 2002, og straks derefter begynder vandet så småt at stige. Det er mærkeligt at tænke på at alt det vi har passeret på vejen om kort til vil være forsvundet. Overalt kunne man se forberedelserne til oversvømmelsen i form af nedrevne og forladte huse samt mærker der indikerer hvor højt vandet vil komme til stå.
I Yichang blev vi indlogeret på et fornemt hotel hvor vi lige nåede at få vores 6 timers søvn inden vi skulle på farten igen næste morgen.

Dag 28 - Wuhan - 30. september.
Vi blev hentet klokken 7:30 af en minibus som skulle køre os 350 km videre til Wuhan - det forløb uden problemer - de dukkede op senere. Da vi ankom tog vi direkte til togstationen for at købe en billet videre samme aften/dag til Guilin. Desværre starter kinesernes årlige 1 uges ferie i forbindelse med deres nationaldag dagen efter. Dette betyder at mellem en halv og en hel milliard!!! mennesker skal på udflugt/ferie.. Vi kunne ikke få billet til Guilin inden for de næste mange dage. Så vi måtte finde på noget alternativt. Det blev til en togtur den efterfølgende nat til Guangzhou på hardsleeper. Dette blev booket ved hjælp af en kinesisk studerende som kunne lidt engelsk - og vi følte at han var sendt fra himmelen. Menneske mylderet var ubeskriveligt - skubbende irritable mennesker, alle med masser af bagage OVERALT. Med billetterne sikret fandt vi os et sted at bo, og tilbragte resten af dagen/aftenen med at tulle lidt rundt i endnu en af Kina mange ucharmerende storbyer.

 

Dag 29 - Wuhan -> Guangzhou - 1. Oktober.
Vi udnyttede at vi først skulle checke ud kl. 12, så vi sov længe. Vi gad ikke se mere af byen, så fra kl. 12 til vi skulle med toget kl. 17 gik tiden med lidt frokost, opdatering af denne hjemmesiden og mailing samt diverse indkøb til togturen. Togturen forløb uden problemer selv om vi ikke have 1st Class billetter denne gang og måtte dele togvogn med alle de lokale... Dvs. 6 i hvert afsnit/opdeling og ca 90 mennesker ialt i hver togvogn.

 

Dag 30 - Guangzhou - 2. Oktober.
Ankommer på det ukristelige tidspunkt 4:30 til en af Kinas allerstørte byer Guangzhou. Vi var lidt nervøse for om vi kunne finde taxa på dette tidspunkt.... Men taxachaufførerne vidste tilsynelandende godt hvad tid toget ankom!! Aldrig har vi set så mange taxaer på et sted - det var helt vildt!! En kørte os til vores hotel og her var vi heldige at kunne få et værelse med det samme, så vi røg direkte i seng igen.. Efter et par timers tiltrængt søvn skulle vi ud og udforske byen og ikke mindst et marked som er både berømt og berygtet. Vi fandt det hurtigt og det vrimler med alt både levende og dødt.. Et meget lille udpluk af udvalget: Tørrede søheste, levende (og tørrede) Scorpioner, slangeskind samt levende slanger i alle størelser, mange levende frøer mast sammen i små burer hvorfra de kunne se deres venner lide samme skæbne som de selv skulle.., Leguaner og skildpadder... det siges at mange skildpaddearter er truede, nu ved vi hvorfor!!! Vi har set de første 10.000+ skildpadder og skildpaddeskjolde... Ikke noget rart syn. Desuden solgte de kæledyr, katte, fulgle, fisk og helt små hundevalpe - for 4 kr. stk. Godt der ikke var plads til mere i rygsækken, ellers havde vi nok købt et par små hvalpe... Markedet var kæmpestort og da dagen var omme havde vi tilbragt 8 timer med at slentre rundt og kigge på markedet og de omkrigliggende små gader - så det siger lidt om hvor stort det er og om alsidigheden. Udover de fornævnte ting var der selvfølgelig også mere almindelige ting så som grønsager, fisk og andet "alm" kød.

 

En af de mere bizarre forretninger i området specialiserede sig i vine, ikke vine som vi kender dem hjemmefra som bliver bedømt/prissat, efter  egn, drue og årgang. Her hed de bl.a. Snake Penis Wine, Black Ant Wine, Queen Bee Wine, Scorpion Wine og vin lavet på rottefostre hvor man kunne se masser af små rottefostre nede i flasken... Ligesom man ved de andre kunne se hvad de var lavet af... FY FOR HELVEDE... Vi ville gerne have købt en Snake Penis Wine med, men var bange for den ikke ville holde hele vejen hjem. Havde den været populær ved den traditionsrige 2. juledag hos fam. Lunau/Rasmussen/Toft!!???

 

Dag 31. - Macau - 3.Oktober.
Michael var endelig sluppet af med hans maveonde, desværre havde Tina i løbet af natten overtaget, så det blev ikke til så meget søvn.. Men vi fik samlet os sammen, og kom med bussen sydpå til Macau. Macau er en tidligere portugisisk koloni, som nu ligesom Hong Kong er blevet tilbageleveret til Kina. Men byen har stadig en slags særstatus, dvs. de har stadig egne penge -  du får stempel i passet når du passerer grænsen osv. Faktisk siges det at intet har forandret sig meget. (Det samme er stort set gældende for Hong Kong). Nå men busturen tog ca. 2 timer, herefter stod den ellers på en kæmpe kø for at komme ind i Macau. Da vi endelig kom igennem og havde overstået div. formalitetet, var det som at komme til et helt nyt land, alting stod både på kinesisk og portugisisk. Denne følelse varede lige indtil vi skulle med taxa. Den kinesiske chauffør forstod NADA engelsk, og kunne ikke engang finde ud af at se på det kort vi viste ham.... Men han kørte os til centrum, og vi måtte selv gå det sidste stykke vej til vores "hotel".  Et meget spartansk sted men med eget bad/toilet hvilket Tina krævede.... Tina var langt fra toppen, så mens hun lige fik en lur, fik Mchael købt bådbilletter videre til Hong Kong den efterfølgende dag (og sneg sig vist også til frokost på McD.!). En lur hjalp lidt, og herefter var det ud at udforske Macau. Da Macau samlet kun er 19 km2 tager det ikke lang tid. Resterne af en nedbrændt kirke, og udsigten fra en borg fra byen højestepunkt er de turistmæssige must-see.

 

Ellers var det en hyggelig by, som mindende meget om en sydeuropæisk by, med smalle gader, og en masse liv på torvene og pladserne. Macau er også kendt og berygtet for sine mange fancy kasinoer, men vi valgte dog kun at betragte dem udefra.

 

Dag 32-35 - Hong Kong -  4-7 oktober.
Dagene i Hong Kong har vi valgt at skive som "et kapitel" da aktivitetsniveauet ikke var det helt vilde... Vi havde booket 4 nætter via Michaels arbjede hjemme i KBH, så det var en befrielse bare at kunne tage direkte derhen. Desunden viste det sig at være et super-fint sted med en kanon beliggenhed. Vi sejlede som sagt fra Macau om morgenen og en time senere skulle vi igennem pasformaliteterne igen, denne gang gik det dog helt smertefrit og effektivt! At komme til Hong Kong var ligesom at komme "hjem"; alt stod på engelsk og alt fungerende og var super effektivt - så det var let for os at tage undergrunden direkte til vores hotel.
Hong Kong består af en del af fastlandet til Kina og en masse små øer. Samlet er Hong Kong på størrelse med Falster, men her bor lidt flere..: 7 millioner. Langt de fleste bor og arbejder i de to områder der hedder Central og Kowloon, hvor vi boede midt i sidstnævnte. Central er vel Asiens svar på Manhatten, og der er flere skyskrabere end der er træer!!! Kowloon er mere "den asiatiske del" og det er umuligt at se himmelen for bar af skilte der stikker ud fra ALLE butikker.. Noget af det første vi gjorde var at gå på posthuset, og der lå godter hjemmefra. Ud over slik, sladderblade og avisudklip, havde Thomas Albæk og Rikke virkeligt gjort noget ud af det; de havde sendt et helt rugbrød sammem med div, pålæg ned til os - bl.a leverpostej. Så istedet for at slentre videre rundt i byen, tog vi direkte tilbage på hotellet og spiste frokost!! TAK!

Der er ikke mange "must-see" i HK, men en tur med sporvogn til toppen af Peak Tower - toppen af et bjerg, hvorfra man kan se ud over hele HK er et must. Så en af dagene tog vi derop sidst på eftermiddagen, og så den fantastiske (imponerende er nok mere rigtig at bruge) udsigt. Og vi besluttede os for at spise på restaurenten på toppen, og se solen gå ned, og lysene blive tændt i hele byen.. Meget romantisk og et imponerende syn.  (Godt man ikke skal betale Hong Kongs elregning!!!)
Ellers blev er det ikke meget at berette om vores opleveleser i HK, vi brugte en del tid på shopping. Tina købte en CD/MP3 afspiller for 300 kr. Men ellers var det mere Gucci, Prada osv der prægede indkøbscentrenes vinduer - ikke lige noget til vores backpacker-budget.!! Så efter 4 dage i Hong Kong var vi klar til at tage "tilbage til Kina". Hong Kong var fin og det var rart med lidt civilasation, men den var ikke den superby vi begge havde håbet på. Men det skyldes måske også alle de mennesker, som vi er ved at være lidt trætte af. Det tager 30 minutter at gå en km, da alle gader er fyldt med mennesker som strøget på en varm sommerdag!  Havde man startet sin rejse i Hong Kong, havde den måske været super.

 

Dag 36 - Hong Kong -> Guilin - 8. oktober.
Måske ikke den mest spændende dag, men en dag der viste sig at gå over alt forventning. Vi skulle mod en lille by der hedder Yangshou tæt ved Guilin. Vi vidste der var langt, så vi var ikke sikker på hvor langt vi kunne nå, da vi helst ville med tog det meste af vejen, men vidste samtiddigt at det kan være svært at få billetter sammen dag.. Men så heldig og effektiv kan man også opleve det: Med undergrunden fra hotellet til Hong Kong banegård. Her måtte vi vente hele 2 minutter på toget der skulle køre os de 30 minutter til grænsen. Herefter relativt let igennem grænsen. Tilbage i Kina skulle vi med bus til Guangzhou. Vi gik til busstationen og fandt en bus der kørte 5 minutter senere! Så klokken 13 stod vi på banegården i Guangzhou. Her lykkedes det os at få en 1.Class Soft Sleeper billet samme dag kl 18. som ville bringe os til Guilin - hvor vi ville ankomme næste morgen kl. 9. Og derfra var der bare en times buskørsel til Yangshou... Det var helt perfekt, og vi var helt oppe og ringe over så let der var gået og over så heldige vi havde været. De 5 timer i Guangzhou, blev tilbragt med proviantering, lidt mailen osv...

 

Dag 37 - Yangshou - 9. oktober.
Ankommer om morgenen til Guilin og leder forgæves efter en bank. Vi beslutter os for at tage til Yangshou med det samme og satse på en der (det lykkedes). I Yangshou bliver vi mødt af en kæmpe flok mennesker der alle vil have vi skal bo på deres hotel. Vi lod os overtale af en af dem, og fik et fint værelse til bare 70 kr.. Eftermiddagen blev brugt til at studere byen lidt nærmere og prøve at arrangere vores ophold i byen. Yangshou er en rigtig backpacker-by lidt ude på landet i helt fantastiske omgivelser. I byen vrimler det med alt det vi backpackere har brug for; Hyggelige cafeer med "western-style" mad (pandekager, youghurt med musli mm), italienske isboder, billige internetcafer og et hav af hostels der alle arrangere forskellige ture rundt i området! Alt dette var jo for os som at komme i himmelen efter over en måned på farten i det rigtige Kina.

 

Dag 38 - Yangshou - 10. oktober.
Vi havde booket en cykeltur med en lokal pige. Hun var ikke meget mere end 120cm høj men vildt skøn og havde en herlig livsglæde. Vi var os 3 samt et kinesisk par på turen. Vi cyklede igennem små landsbyer og langs rismarker. Ad små stier hvor ingen biler/scootere kunne køre. På nogle steder var de så smalle at man ikke engang kunne sætte en fod ned... Det glemte Michael og satte foden ned i rismarken, og fod og sandal var gennemblødt af vand/mudder. Vi gjorde holdt ved et sted de kalder Moon Hill da den høje klippe har et måneformet hul igennem. Man kunne bestige dette bjerg, og det måtte vi selvfølgelig også... Fra toppen kunne vi se ud over det fantastiske landskab. Naturen er svær at forklare, men store træklædte enkeltstående klipper/bjerge rejser sig op overalt.  Alle klipperne er omgivet af marker, hvoraf langt de fleste er rismarker i gule/groenne/orange nuancer.... - Noget af det flotteste vi overhovedet har set.

Efter denne klatretur skulle vi spise frokost. Vi cyklede alle hjem til guidens, Xiao landsby - hvor hun hurtigt biksede lidt fint kinesisk mad sammen til os. Så der sad vi i den meget spartanske stue (forstil jer en gammel lade, med tusind spindelvæv mellem træbjælkerne.) og spiste mens hunde, høns, katte mm. løb rundt mellem benene på os. De eneste møbler der var i stuen, var en træbriks, seks skamler, et bord og selvfølgelig et TV.
Sidst på eftermiddagen vendte vi tilbage til byen og krammede guiden farvel og takkede hende for en herlig dag. Aftensmaden blev spist på en af de utallige caféer, og vi sluttede af med en italiensk is - som vi nu er blevet afhængig af!

 

Dag 39 - Yangshou - 11. oktober.
Startede dagen med at skifte hotel, da vi havde forelsket os i et lille sted midt på gå/hovedgaden. Værelset havde nemlig en balkon hvorfra vi kunne sidde og nyde livet og stemningen i byen. Derefter stod den ellers på en kæmpe morgenmad med bacon, eggs, hashbrowns mm. Inspireret af gårsdagens cykeltur besluttede vi os for selv at leje cykler og udforske området på egen hånd. Vi cyklede til nærmeste landsby 6 km væk, men da der ikke var meget ved den forsatte vi ud af hovedvejen. Vi drejede ned af en tilfældig sidevej/sti og havnede igen midt mellem små landsbyer, rismarker og frugtplantager med grapefrugter, clementiner mm.

Vi hilste pænt "Ni Hau" når vi passerede de lokalt arbejdende bønder som kiggede undrende på os. Folk peger måske ikke så meget af os herude, men man kan tydeligt se at det ikke er hver dag de ser "hvide" mennesker. Vi fandt tilbage til hovedvejen og kørte hjemad. Da vi nåede nabobyen igen besluttede vi (meget velovervejet som vi nu engang er) at vi ville prøve at følge floden hjem til Yangshou. I starten synes vi der var en sti - det var der også men det var en sti som bønderne og vandboeflerne brugte til og fra markerne. Men mountainbikes klarede skærene til UG da vi fosserede både bifloder, sand, sten mm. En gang imellem måtte vi af og trække eller bære cyklen forbi forhindringerne. På et tidspunkt stod der en vandbøffel i vejen, og forsigtigt trak vi cyklen forbi få meter fra den -  Da Tina skulle forbi var hun sikker på at den var ved at gøre klar til at angribe, og der skulle meget mod til før hun meget "stram i ansigtet" listede forbi. (Ifølge Tina både pustede og stønnede den...). Michael fik sig et godt grin, men minutter senere var rollerne byttet om.. Da vi igen kørte igennem en landsby, satte Michael ny rekord i 500 meter på cykel på grussti... Da 3 hunde pludeselig kom løbende ud og løb gøende efter Michael. Dette vækkede alle hunde i landsbyen, og snart havde han omkring 13 hunde rendende efter sig. Selv små hvalpe forsøgte sig, men kunne ikke følge med... Tina var de ligeglade med, hun kunne pænt køre bagved og se Michael spæne afsted med en flok "gale" hunde efter sig... ha ha (Michael var ikke helt tryg ved situationen!!).

Vi havde i byen set billeder af en grotte vi synes så interesant ud, så selvom vi efterhånden var godt ømme bagi, besluttede vi os for at cykle derud. Vi fik pruttet prisen lidt ned og fik en 3-timers guidet tur i hulen/grotten. Vi fik udleveret shorts, T-shirt samt en hjelm, og begav os efter guiden ind i grotten. Der var utroligt flot derinde med masser af stalakitter og stagmitter (er det ikke det de hedder?). Vi måtte flere gange krybe os igennem små smalle passager og snævre gange.. Vi gik meget nedad, og pludselig havnede vi i en sø midt inde i grottesystemet, og længere fremme lå en gigantisk mudderpøl. Så i vores udleveret tøj var det bare at rutsche ud i det... så der lå vi og skraldgrinede mens vi "badede" i en kæmpe mudderpøl og var fuldstaendigt smurt ind i mudder fra top til taa. Vi kunne heldigvis vaske det værste af i søn og tog derefter brusebad ved et vandfald tæt ved søen – alt sammen stadig inde midt i grotten! Tilbage i solen måtte vi lige bade os engang til, og ellers skifte til "civilt" tøj og cyklede så hjem til Yangshou.. - og endnu et bad!

Efter aftensmaden sad vi og nød en is på balkonen, og så en ”Alletiders Rejser-Gruppe” blive mere og mere "muntre" - det bliver man åbenbart af adskellige flasker risvin!

 

Dag 40 - Yangshou - 12. oktober.
Efter endnu en herlig morgenmad, var det tid til at udforske området til vands.. Vi havde booket en bådtur som startede ved en anden af de omkringliggende landsbyer. Vi undrede os godt nok over at de sagde det var en times kørsel, da der ifølge vores kort kun var ca. 20 km. Men da vi så vejen dertil forstod vi bedre.... Efter en meget bumpy bustur, blev vi sat af ved båden, som vi skulle sejle på. Så i 2 timer sad vi bare på forstavnen og nød det fantastiske landskab mens solen bare skinnede fra en skyfri himmel - behøver vel ikke fortælle hvor dejlig en afslappende fornøjelse det var?

Men to timer senere var det tilbage i bussen - og en times mareridts-kørsel tilbage..
Vi fik endnu en is på altanen mens solen så småt begynde at gå ned, og efter aftensmaden skulle vi ud og fiske...En noget utraditionel fiskemetode (for os danskere i hvert fald). Vi skulle ud og se de lokale fiske med skarv (en fulg hvis nogle skulle være i tvivl). Vi kunne af gode grunde ikke selv være aktive - ud over med kamaraet..! Men iagttog den anderledes måde at fiske på: Båden sejlede ud på floden med 8 skarver som alle havde fået bundet en snor om halsen. Derefter blev fuglene kastet i floden, og begyndte at fange efter fisk som denne fugl nu engang gør. Når den så havde fanget en fisk, kunne den ikke sluge den pga snoren som den havde fået bundet om halsen, så når fiskeren fik dem ombord igen, vendte han bunden i vejret på fuglen og den kastede så fisken op i en kurv. Når den havde gjort dette, var det tilbage i floden efter flere fisk - og sådan fortsatte det i en times tid, indtil fiskerne mente fuglene havde skaffet nok fisk.

Det var vildt spændende og en sjov oplevelse at overvære denne alternative fiskemetode på så tæt hold. Nu er vi tilbage i byen og sidder og terper dagbog så vi kan komme i seng..

 

Dag 41 - Yangshou -> Kunming - 13. oktober.
En meget spændende dag, så vi citerer lige Kaj & Andrea: "Først med bus, og så med tog - saa med bus og igen med bus, og endelig er vi fremme, og endelig er vi fremme.." Vi kørte først to timer i bus tilbage til Guilin, hvorfra vi skulle med tog 23 timer og ca. 1100 km vestpå til Kunming - så det gik den dag (og nat) med..

 

Dag 42 - Dali - 14. oktober.
Ankommer kl. 10 til Kunming og finder hurtigt en bus videre til vores ”endelige” destination, Dali. Så ovenpå en dejlig lang rejse, nappede vi lige ca. 5 timer mere i bus! En meget lang bustur, da vi ikke var sååå friske. Men det var de fleste af vores medpassagerer dog, de sang højlydt hele vejen... Den eneste der ikke sang med var damen bag os, som kørte med en halv times opkast-interval. De fleste gange kastede hun op i en pose, som hun efterfølgende kastede ud af vinduet. En enkelt gang - da hun var løbet tør for poser, forsøgte hun sig ud af vinduet, hvilket resulterede i at "det" endte ud over hende selv, gulvet, sæderne bag hende og vinduet - som imellemtiden var blevet lukket af de bagvedsiddende passagerer - som de nok nu fortrød..! Da vi endelig kom frem, viste det sig at vi ikke blev sat ef helt det sted vi regnede med, så vi måtte finde en lokal bus som kunne tage os de sidste 12km til Dali. Vi indlogerede os på Jims Guesthouse som vi tidligere var blevet anbefalet...Stedet var da også ganske hyggeligt - men især billigt! De absolutte plus var de ture som Jim og hans kone arrangerer. Vi kiggede lidt på mulighederne, og brugte resten af dagen på at checke byen lidt ud. Dali er også en såkaldt backpacker by, med diverse cafeer, guesthouses og laid back stemning. Desværre var temperaturen ikke helt som i Yangshou, da Dali ligger i små 2000 meters højde. Dali er en gammel by, og alle husene er bygget i samme stil, med flotte tage og sort/hvide malerier på husgavlene. Vi fandt en cafe som viste film, så til Oceans Eleven spiste vi fried Rice drak the og friskpresset juice..

 

Dag 43 - Dali - 15. oktober.
En temmelig uheldig dag, med et lyspunkt som naesten opvejede det triste.. Vi lejede cykler og begav os mod et tempel som lå lidt uden for byen. Det viste sig at entreen var på 52 kr. pr. mand (helt vildt dyrt!! til sammenligning betalte betalte vi 60 da vi skulle se Terracotta krigerne i Xi'an). Så vi boykottede og satte os uden foran og spiste vores medbragte morgenmad. Andet planlagte stop, et tempel på toppen af et bjerg bag byen, droppede vi hurtigt, da bjerget lå indhyllet i skyer der gjorde at man ingenting kunne se deroppe. Så mente vi at der ligesom ingen point var i at tage derop. Istedet besluttede vi os for at sejle over på den modsatte side af den store sø (40 km lang) som ligger foran byen. Det var imidlertid ikke så let som det lyder, og det udviklede sig hurigt til et cirkus.. Vi havde fået at vide at det ville koste 4 yuan at sejle over, men mændene startede på 60 pr. person - da vi skulle have vores cykler med..Yeeaa Right! Heldigvis kom der to kinesiske piger, som også var turister og havde lejet cykler med samme mission som os. Med dem som tolk lykkedes det os efter lange diskutioner (og ca. 45 min.) at aftale en pris på 20 yuan pr. person. Halvvejs over søen viste det sig at han ikke sejlede os til det sted vi gerne ville, men små 15 km derfra. Der var jo ikke andet for end at hoppe på sadlen og trampe i pedalerne. "Hvad bliver det næste taenkte vi" ? Det blev det relativt kuperede terræn, og da vi havde kørt i 10 minutter, begyndte det selvfølgelig at regne. Vi er jo som bekendt stædige og fortsatte mod byen Wase som var vores mål pga. det marked der afholdes 1 gang om ugen. Godt våde nåede vi endelig frem til markedet, og det vrimlede med handlende. Alle folk fra de omkring liggende bjerglandsbyer kommer til markedet med grønsager, krydderier, tøj, sko og dyr - levende og døde. Det var utroligt farverigt især fordi damerne/pigerne fra landsbyerne går klædt i deres traditionelle dragter som er meget kulørte. Da vi besluttede os for at vi havde set nok, var vores problem at komme hjem igen. Vi gik ned til havnen for at se på mulighederne, men de både der lå til, var læssede med grise!! Pludselig så vi en flok udlændinge med cykler på vej mod havnen, vi tænkte hurtigt og fulgte trop i håbet om at de skulle samme vej som vi. Det viste sig at være en dansk gruppe som rejste med Travel Life, og vi spurgte deres guide om der ikke var plads til to unge danskere med deres cykler - Det var der! Så vi fik en hyggelig sludder med Jørgen - guiden og hans flok på 9 gæster - det grå guld som de selv kaldte sig!! Sejlturen tilbage var i hvert fald dobbelt så lang, så vi var jo henrykte da vi slap for at betale en krone. Vi var sikker på at lykken var vendt - lige indtil vi skulle på cyklen igen. Da viste det sig at Michaels cykel var punkteret!! Vi nægtede at gå de 5 km opad bakke til byen, så Michael tog turen med flat bagdæk.
Vi fandt en dejlig café som lavede lækker mad til ingen penge. Og vi sluttede af med verdens bedste Brownie badet i varm ckoladesovs – mens det stadig regnede udenfor.

 

Dag 44 - Dali - 16. Oktober.
Stedet hvorpå vi boede arrangerede små ture rundt i området for små grupper. En af turene var vi meget interesseret i - men da der ikke var andre der havde tilmeldt sig, og turen kun blev gennemfoert ved min. 5 personer, kunne vi droppe den - eller betale for 5!!! Da det var vores sidste dag i Dali havde vi ikke rigtigt noget andet valgt en at tage spender-bukserne på!! Dog fik vi pruttet lidt om prisen - og endte på en OK aftale for os - og ham. Vi tog afsted kl. 9 kun os to samt guiden Jim, og en chauffør. Vi kørte først til nabolandsbyen for at se det lokale marked, ikke det store hit i forhold til gårsdagens marked. Derefter gik vi en tur rundt i byen og så på de meget gamle huse, hvoraf de ældste var over 300 år gamle. Jim kunne fortælle en masse sjove historier om husene, byen og dens forvandling. Vi besøgte et "grise-tempel" hvor de bad for et godt næste liv til grisene – efter at de var blev slagtet! Det skete hver morgen, og grisen der blev slagtet på dette tempel, blev derefter solgt på det lokale marked til højere priser en "normalt" grisekød!!! Herefter kørte vi en lang tur op i bjergene hvor vi skulle se forskellige ting langt væk fra hvor andre turister kom. Og det må vi sige vi kom... Vi blev lige kastet 100 år tilbage i tiden. De landsbyer vi besøgte var som en tur på frilandsmuseet - bortset fra at her levede de faktisk. Vi fik en overraskende go'  frokost forholdene taget i betragtning, men vi er bange for at den eneste forskel var, at vi her kunne vi se hvordan maden bliver tilberedt! Vi besøgte et whiskey-destilleri, hvor vi fik smagt  "McArines" hjemmebrænderi, på ca. 45% rent!! Knap så behageligt - men man er vel høflig! Ved et tempel blev vi, efter at havde gået rundt mutters alene i templet, pludselig inviteret indenfor af en munk. Så der sad vi og fik overrakt gaver i form af smykker mens vi sad der på munkens seng - meget surrealistisk oplevelse. Vi sluttede turen af med en halvanden times gåtur rundt i bjergene hvor vi lige lagde vejen forbi endnu en landsby - Jim er den eneste guide der tager turister med hertil, og vi besøgte her en skole... Først sang vores guide en sang for klassen, dernest sang hele klassen ellers en sang for os.. - børnene blev forskånet for Tinas sangstemme!! Vi fik taget et par (håber vi) rigtig gode billeder af børnene samt beboerne i landsbyerne med deres meget farverige dragter... En af de sjove historier han fortalte var at hver landmand/arbjeder har et skilt hængende over hoveddøren der fort´æller omverdenen hvor god husstanden er i form af stjerner (ifølge statens kriterier!). Whiskey-destilleri-hjemmet havde 8 stjerner ud af 10 mulige. Du får tildelt stjerner hvis du: 1) Er en go' kommunist. 2) Tror på landet og den politiske retning (fædrelandskærlighed) 3) Hvis man kun har et barn(et-barnspolitiken) 4) Følger med udviklingen (lærer at bruge en computer osv.) 5) Sender dit barn i skole - gratis indtil 12 år. 6) Bidrager til udviklingen og kommer med nye imput. 7) Du er en god borger og bidrager til samfundet. Og de to sidste kan vi desværre ikke huske.. Den ene var en han ikke omfyldte, den anden han ikke opfyldte var nr. 6 !!

Efter en lang og oplevelsesrig dag spiste vi aftensmad på hostelet - gratis som en del af aftalen/prisen!

 

Dag 45 - Kunming - 17. Oktober.
Vi tog bussen tilbage til Kunming om morgenen kl. 8 og ankom planmæssigt 5 timer senere. Vi fandt et super hotel - relativt billigt 160 kr. for et dobbeltværelse - som absolut er i top 3 af alle de steder vi har boet indtil nu - og den blødeste seng so far. Resten gik faktisk med lidt praktiske gøremål (vasketøj, booking af billetter mm.). Aftenen var som juleaften da det meste af vores kære familier ringede til os.. - herligt at høre deres stemmer, og især var Tina glad for at høre fra Lillebror og Momsen!

 

Dag 46 - Kunming - 18. Oktober.
Vi tog på en lille udflugt til et område ca. 120 km. fra Kunming, Stenskoven. Tidligt op, og med toget derud. Vi fik fedtet os billigt igennem dagen pga. af vores studie-kort! Stenskoven er et stort område som naturen igennem mange millioner år har omdannet til en skov af store granit- og kalksten som mange steder står op til 30 meter op i luften. Man kan gå rundt i området omgivet af disse høje klippevægge, og se på alle de mærkelige former naturen har givet de mange sten. Området er temmeligt stort og man kan ikke se det hele på en dag - og at det er stort var et kæmpe plus, for der var som sædvanligt en million kinesiske turister alle i deres grupper med guide og parably, ensfarvet kasketter til hele gruppen, og 4 kamaraer hængende rundt om halsen... Tag en japansk turist og gang med 10!!

 

Det er så vildt at de ikke engang kan rejse alene rundt i deres eget land!! Da vi på et tidspunkt sattte os ned for at hvile, vi satte os lidt på afstand for at kunne grine lidt af hele situationen. Det udviklede sig dog således, at en del, sjovt nok, skulle have taget deres billed lige foran os (meget uinteresant baggrund) og så lige dreje kamaraet så de fik billedet af os!! Totalt belastende.. Vi har ikke en eneste gang sagt nej når nogen har spurgt om vi ville stille op til fotosession (det sker tit!). Men det er frustrerende at føle sig som et objekt/sjældent dyr. Så efter at have vendt hovedet den anden vej et par gange og ellers gjort hvad vi kunne for at de ikke skulle få et ordentligt billed, gav vi op, og driblede videre.. Det sjove ved det er, at der som sagt var en million mennesker, men gik du bare 10 meter væk fra hovedstien, var der ikke et øje - de eneste vi mødte der, var andre vestlændinge som prøvede at undgå masserne.. ligesom os. Men det var en interesant udflugt og heldigvis skinnede solen hele dagen, så vi vendte hjem med rød kulør!

 

Dag 47 - Kunming -> Hekou(grænseby til Vietnam) - 19. oktober.
Efter endnu engang at have pakket rygsækken, spiste vi stor morgenmadsbuffet til 10 kr snuden på hotellet!! Resten af formiddagen gik med lidt småindkøb - det kan tage sin tid at finde et sted at købe tandpasta osv.. I aften tager vi så en natbus - ja, vi bryder et princip med ikke at køre bus om natten - men da togstrænkningen er ødelagt pga. mudderskred og oversvømmelse er dette eneste løsning (vi kunne også betale 1900 kr. pr. pers. for at flyve..)

 

Vi skulle jo med natbus til grænsebyen Hekou, for dem der normalt synes en "dansk" natbus er et helvede, ville de ændre mening til Jeppe i Baronens seng hvis de skulle med det vil blev præsenteret for: En ældgammel bus med 3!! køjrækker ned igennem bussen - dette efterlader ca. 40 cm i bredden - hvilket absolut ikke er nok til Michael eller andres bredde skuldre.. Desuden var den begrænset gangplads imellem "Sengene" propfuldt med bagage, læs: de handlenes varer - dvs. alt fra ris til sexlejetøj!!! Så man kan hurtigt regne ud at det ikke var meget vi fik sovet det nat. Og kl. 04:30 var det helt slut! Bussens motor brød sammen i midten af ingenting.. resten af passagererne lod ikke til at det gik dem på - det sker nok tit, men det var ikke lige det vi havde brug for. Efter en times venten og forsøg på at fikse motoren var det begyndt at blive lyst, og vi begyndte at overveje alternativerne. Netop som en lokal minibus kørte forbi og stoppede. Tina var hurtig ude af døren og fik spurgt chaufføren om destination og pris, og minutter efter sad vi en lokal minibus på vej mod grænsen som vi nåede et par timer senere..

 

 

Vi fortsatte som sagt rejsen i Vietnam, læs mere om de oplevelser her.