VelkommenDestinationer
AfrikaAsien
Årsoversigt
BruneiCambodiaFilippinerneForenede Arabiske EmiraterIndienIndonesienIsraelJapanJordanKinaLaosMalaysiaMaldiverneMongolietMyanmar/BurmaOmanQatarSingaporeSri LankaSydkoreaThailandTurkmenistanUsbekistanVietnamØsttimor
Europa
AlbanienArmenienBelgienBosnienBulgarienCypernEnglandEstlandFinlandFrankrigGeorgienGrækenlandGrønlandHollandIrlandIslandItalienKosovoKroatienLetlandLitauenLuxembourgMakedonienMaltaMoldovaMontenegroNorgePolenPortugalRumænienRuslandSan MarinoSerbienSkotlandSlovenienSlovakietSpanienSverigeTjekkietTyrkietTysklandUkraineUngarnØstrig
OceanienNordamerikaSyd- & Centralamerika
1975-19951996199719981999200020012002200320042005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020202120222023
Diverse
Lande jeg har besøgtHovedstæder jeg har besøgtStorbyer jeg har besøgtFlyselskaberLufthavneMine FodboldrejserBig Five Marathon 2010Great Wall Marathon 2012Polar Circle Marathon 2012
Top 5
Bedste RejselandeBedste StorbyerVærste ByerNær-død-oplevelserVildeste Adrenalin-rushLande jeg mangler
GæstebogLinksVideoerSENESTE REJSER:
Australien - nov 2023
England - nov 2023
Italien - okt 2023
San Marino - okt 2023
Gdansk - juli 2023
KOMMENDE REJSER:
Thailand - feb 2024
Laos - feb 2024
Cambodia - feb 2024
Bilbao - mar 2024
Færøerne - april 2024
Berlin - juli 2024
Portugal - juli 2024
Sri Lanka 2014
SIGIRIYA:
Sigiriya Rock eller Lion Rock er ruinerne af en gammel fæstning bygget på toppen
af denne 200 meter høje klippe. Stedet ligger stort set midt i landet og er Sri
Lankas største turistattraktion – og naturligvis optaget på UNESCO's Verdensarvliste.
Og nu til rejsens historietime.. om Kong Kashyapa den I og opførelsen af Sigiriya:
Kashyapa var konge af Sri Lanka fra 473 til 495, men det var Kashyapas bror, Moggallana, som var den retsmæssige efterfølger af tronen. Men da Kashyapa i en sammensværgelse med kongens hærchef havde dræbt kongen (Kashyapas far) og udnævnt sig selv som nu konge, flygtede Moggallana fra landet til Sydindien, da han forståeligt nok bange for at Kashyapa også ville dræbe ham.
Offentligheden vendte sig naturligvis mod Kashyapa og da han samtidigt frygtede et modangreb fra sin bror, valgte han at flytte hovedstaden fra Anuradhapura til et nyt og sikkert sted – i området omkring Sigiriya...
I Sigiriya byggede han et citadel og tilhørende by. Store voldgrave blev bygget
rundt om byen og selve byen blev pyntet med haver, pavilloner, pools og fontæner
samt et kunstvandingssystem (som stadig virket i dag!!).
Sigiriya er også kendt for nogle meget velholdte frescoes malerier som kan ses på
vej op – dog var køen til disse for lang til at jeg orkede det!
Turen op ad klippen er bestemt ikke for folk med høj-
deskræk – og jeg så da flere der valgte at vende om undervejs…
På et mindre plateau halvvejs oppe af klippen, byggede
han en stort stor port og et indgangsparti i form af en
35-meter høj sphinx/løve, hvor man skulle gå igennem
løvens bryst for at komme til ”Lions Staircase” som førte
det sidste stykke op til Sky Palace (kongens palads).
Derfor kaldes Sigiriya i dag også for Lion Rock.
Kashyapas palads blev bygget på toppen af Sigiriya Rock, hvorfra han havde en
fantastisk udsigt, som også gav ham en strategisk fordel idet han havde uhindret
udsyn ud over sletterne, og let ville kunne se en fjendtlig hær nærme sig.
Som tiden gik, fik broren Moggallana organiseret en hær
i Sydindien og vendte tilbage til Sri Lanka for at hævde sin
ret til tronen. I et stort slag på sletterne rundt om Sigiriya
overvandt Moggallanas hær Kashyapas. Det endte med at
Kashyapa begik selvmord og dermed blev Moggallana i 495
konge af Sri Lanka.
Efter Kasyapas død, flyttede Moggallana hovedstaden tilbage til Anuradhapura, og
Sigiriya blev frarøvet alle dens skatter og blev senere omdannet til et buddistisk
kloster. Men som årene gik, blev stedet helt forladt, og således lå det uberørt
hen og glemt af omverdenen indtil 1831 da en brittisk officer på en elefantjagt
tilfældigvis opdagede ruinerne af Sigiriya.
Som med mange andre gamle ruiner af byer og templer er det svært at forestille
sig præcis hvordan det må have set ud, og mht. Sigiriya så mener man at ruinerne
i dag udgør mindre end 20% af hvad Sigiriya engang var. Men det kræver ikke
meget fantasi at indse at Sigiriya for 1600 år siden var langt fremme mht. byplanlægning!
For foden af klippen stødte jeg lige ind i denne fætter.
Et par kilometer nord fra Sigiriya ligger en anden klippe, Pidurangala - og for foden
af den et lille kloster.
Nogle trapper fører en det første stykke vej op af klippen og efter at have passeret
en liggende Buddha-statue, er der ikke meget sti tilbage!! Så de sidste 5-10 minutter
må man bruge både hænder og fødder for at komme det sidste stykke op til toppen.
Så der kom lidt sved på panden inden man nåede toppen…
Så der kom lidt sved på panden inden man nåede toppen…
.. men hold da op en fantastisk udsigt til Sigiriya og området man fik. OG det aller-
bedste du havde den (næsten) helt for dig selv. WOW!
ØSTKYSTEN / TRINCOMALEE:
Herefter gik turen videre fra øens centrum og ud til østkysten. Sri Lankas østkyst er mest kendt for deres strande, som i modsætning til syd- og vestkystens strande, har sin bedste vejrmæssige sæson i vores sommermåneder.
Inden vi ramte kysten stoppede vi ved en lille landsby uden for Trincomalee,
østkystens største by.
Ved landsbyen ligger nogle varme kilder, som tilsyneladende bruges som offentlige
badeanstalter for de lokale.
badeanstalter for de lokale.
Selve byen Trincomalee er ikke hovedårsagen til at besøge østkysten, men få km.
nord for byen kan man nyde strandene ved Uppuveli (billedet) og Nilaveli.
nord for byen kan man nyde strandene ved Uppuveli (billedet) og Nilaveli.
En tidlig og stille morgenstund ved hotellet i Uppuveli.
Ud for kysten ved Uppuveli ligger Pigeon Island National Park.
En smuk lille ø med noget rigtig god snorkling.
Desværre havde jeg ikke mit snorkleudstyr med på øen(!?) så jeg måtte nøjes med
at bade lidt og gå en tur rundt om øen.
På min tur rundt om den lille ø fandt jeg denne koral som jeg bruger som hilsen
til det danske vintervejr.
Tager man 10-20 km længere nordpå når man den lille kystby Kuchchaveli, her
indkvarterede jeg mig i denne ”jungle logde”…
..med udendørs bruser – som bare spiller max!
Et skilt på resortet som gjorde det svært at vælge hvad eftermiddagen skulle
bruges på..
Jeg valgte dog at dreje til venstre og nød en stille stund i skyggen ved poolen…
Om end stranden her også var tillokkende…
Lidt inde i landet kørte vi forbi denne mere end 2000 år gamle Pagode..
Pagoden gennemgik en renovering i 1952, men tog igen stor skade under den
senere borgerkrig i landet..
Heldigvis er borgerkrigen slut og stedet bruges igen af buddhister der kommer
hertil for at bede. Fantastisk stille, fredfyldt og autentisk stemning, og nej der
var ingen andre end de lokale der kom hertil for at bede.
hertil for at bede. Fantastisk stille, fredfyldt og autentisk stemning, og nej der
var ingen andre end de lokale der kom hertil for at bede.
PASSIKUDAH:
Ssshhhh nu følger en hemmelighed som jeg kun deler med læsere af minrejseside.dk.
Alle 4 billeder her fra Passikudah er taget mandag den 10. Feb. 2014 – altså mandag
i uge 7, skolernes vinterferie.
i uge 7, skolernes vinterferie.
Efter mange år i rejsebranchen ved jeg hvor eftertragtet en (øde) strand er i
denne uge, og hvor umulig den er at finde – men her i Passikudah lykkedes det!!
Normalt regner det her fra oktober/november og frem til februar/marts.. Men
monsunen stoppede tidligt i år (klimaforandringer?), og derfor havde jeg hele
stranden og alle 5 hoteller helt for mig selv…
monsunen stoppede tidligt i år (klimaforandringer?), og derfor havde jeg hele
stranden og alle 5 hoteller helt for mig selv…
ELLA:
En af de ting der gør Sri Lanka til et top-top rejsemål er de korte afstande..
Efter blot 4 timers kørsel ind i landet fra strandene i Passikudah, nåede vi Ella i
Sri Lankas højland.
Ella er en lille backpacker-bjergby beliggende i Sri Lankas højland og midt i deres
berømte te-produktion.
Jeg indkvarterede mig i denne bungalow man ser på billedet, og havde en af de
flotteste værelsesudsigter jeg nogensinde har haft.
Her udsigten fra mit værelse/balkon. Knolden til højre kaldes Little Adams Peak,
og der går en sti fra resortet til toppen, en tur jeg naturligvis måtte prøve.
Og således kunne jeg nyde solnedgangen fra Little Adams Peak.
Var det hele bare en drøm.. Nej! Næste morgen kunne jeg trække gardinerne fra
og konstatere at udsigten på ingen måde var blevet forringet…
BERUWALA:
Here comes trouble…!!
Efter en uge alene af sted mødtes jeg med Tina og Ebbe-Emil i lufthavnen i Colombo.
Herfra kørte vi straks frem til vores hotel i Beruwala på Vestkysten.
Gensynsglæden var stor hos alle.
Og der blev leget i poolen det meste af dagen.
Dagenes sidste minutter blev som regel tilbragt på stranden..
.. hvor vi kunne nyde solnedgangen sammen med de lokale og andre hotelgæster.
Der findes 7 slags havskildpadder i verdenen og 5 af dem lever i vandet omkring
Sri Lanka. Vil tilbragte en formiddag på Kosgoda Sea Turtle Conservation Project
for at se nærmere på disse dyr. Her har Ebbe-Emil fået stukket et par skildpadde-
for at se nærmere på disse dyr. Her har Ebbe-Emil fået stukket et par skildpadde-
æg i hånden.
Centeret indsamler æggene som bliver lagt på stranden og betaler sågar fiskerne
i området penge for at aflevere skildpadde-æggene til centret. Efter udklækningen
lever de små 2-3 dage i små bassiner inden de bliver sat på fri fod på stranden.
Hawksbill Turtle som jeg her holder er en af de mest truede
havskildpadder og en af de mindste, med en slutvægt på 50-70 kg.
Leatherback Turtle er den største og kan blive mere end 3 meter
lang og veje op til 750 kg!!!
Her er vi på opdagelse på stranden og Ebbe-Emil har fundet et søpindsvin.
Vi var så heldige at få lov til at komme igen samme aften hvor næste kuld skulle
sættes fri. Vi fik hver en vaskebalje fyldt med bittesmå skildpadder som vi skulle
hjælpe ud i vandet.
Skildpadderne ved udmærket vejen til vandet, men nogle strandede på skjoldet
og så måtte vi lige assistere med at få dem vendt om.
og så måtte vi lige assistere med at få dem vendt om.
Det er sgu en fantastisk oplevelse at se de små dyr spæne af sted som galt det
livet – og det gør det jo for dem.. Det siges at uden menneskelig indblanding så
overlever kun mellem 1-2% af et kuld til selv en dag at blive voksen til at lægge
sine egne æg.
livet – og det gør det jo for dem.. Det siges at uden menneskelig indblanding så
overlever kun mellem 1-2% af et kuld til selv en dag at blive voksen til at lægge
sine egne æg.
Jeg synes at det mest fascinerende ved havskildpadder er at de få skildpadder
der lever længe nok til selv at lægge æg, altid vender tilbage til den samme strand
som de er blevet udklækket på for at lægge deres egne æg. De kan tilbringe 30 år
i havet uden at komme på land, og alligevel finder de altid tilbage på præcis den
samme strand for at lægge deres egne æg – det er sgu lidt fantastisk!
Vi håber vi fik hjulpet denne godt på vej.. Selvom der venter mange farer for sådan
en lille fætter i form af fugle, fisk, varaner mm, så er det mennesket der udgør den
største trussel for deres overlevelse. (Over)fiskeri og det at skildpadde-æg betragtes
som en ”fertilitets” produkt i især Asien gør at skildpadderne er truet.
YALA NATIONAL PARK:
Efter 3 dage ved stranden, kørte vi Yala National Park som er Sri Lankas mest besøgte nationalpark.
Den knap 1.000 kvadratkilometer store national park rummer 215 forskellige fuglearter og 44 forskellige slags pattedyr. De fleste kommer til Yala med håbet om at se en leopard, og med god grund, idet parken regnes for det bedste sted i verden at spotte leoparden.
Den knap 1.000 kvadratkilometer store national park rummer 215 forskellige fuglearter og 44 forskellige slags pattedyr. De fleste kommer til Yala med håbet om at se en leopard, og med god grund, idet parken regnes for det bedste sted i verden at spotte leoparden.
Vi indkvarterede os på det helt igennem fantastisk Cinnemon Wild midt i national-
parken og nåede lige en eftermiddagsdukkert i poolen ved ankomsten.
Fra poolen havde vi udsigt til denne sø, hvor vi kunne se masser af fugle. Pludselig
spottede vi også en ”flydende træstamme” som vi lige måtte se nærmere på…
Jep der lå et par krokodiller nede i søen – ikke hver dag man
spotter krokodiller iført sit badetøj. Mor-Tina råbte også op
om at vi skulle komme tilbage, mens vi liiiiige skulle lidt tættere på!
Næste morgen, og efter en meget tidlig start på dagen var vi klar til vores første
safari i vores åbne jeep. Ud over vores chauffør og guide/spotter, havde vi jeepen
helt for os selv – ren luksus!
Et par morgenfriske vildsvin var de første dyr vi mødte på vejen.
Ebbe-Emils største ønske i forbindelse med vores safari-ture var at se et desmerdyr
– nok inspireret af bogen om Rikki-Tikki-Tavi som vi netop havde læst færdig.
Desværre for Ebbe-Emil var der ingen brilleslange i nærheden.
Desværre for Ebbe-Emil var der ingen brilleslange i nærheden.
En sjakal suser hen over sletten.
Dyrelivet kan ikke helt sammenlignes med det man ser på en safari i Afrika, men
Yala imponerede (også) med virkelig flotte og varierede naturscener..
.. som bl.a. kastede dette billede af sig. Klippen til venstre kaldes Elephant Rock,
og det ligner rent faktisk en elefant.
Her en Painted Stock, som har fået det danske navn; Indisk Skovstork!
Tina spottede (meget imponerende) denne jungle cat gemt i buskadset. Den er
åbenbart meget sjælden og vores chauffør og spotter var helt oppe og ringe over
vi havde set den. Vi måtte sågar vise billedet til nogle andre rangere da vi kom
tilbage, som bevis på vi havde set den!! Vi havde nu gerne byttet denne jungle
cat for en leopard..
Vandbøflerne her er anderledes end dem man ellers ser i Asien, og mange af de
vilde vandbøfler her i Yala bærer efterhånden rundt på gener fra de tamme vand-
bøfler som bruges i rismarkerne!
Efter endt morgensafari var det tid til leg og afslapning ved poolen og lidt frokost..
.. inden vi om eftermiddagen var klar til en safari-tur mere.
Vandbøflerne prøver at køle af i søen midt i eftermiddagsheden.
Green bee-eater eller på dansk en (lille) grøn biæder.
Yala er ikke det bedste sted på Sri Lanka for at se elefanter, men vi var dog
heldige og så masser af dem denne eftermiddag!
Og tilbage til leoparden… Vi fik et glimt af den – men kun i allersidste øjeblik. Vi
var faktisk på vej til udgangen, da vi pludselig så den gå inde bag buskene. Men da
det samtidigt var ved at blive mørkt lykkedes det ikke at få et billede af den.
Man blev ofte mindede om at vi boede midt i nationalparken! Udover et besøg af
denne monitor lizard i ’forhaven’, havde vi aber på taget og en aften en vandbøffel
i ’baghaven’.
Efter en lang dag med masser af oplevelser, kunne vi slappe af med en aftendrink
mens Ebbe-Emil valgte at se film. Læg mærke til aben som nysgerrigt kiggede med.
mens Ebbe-Emil valgte at se film. Læg mærke til aben som nysgerrigt kiggede med.
UDAWALAWA:
På vejen fra Yala tilbage mod kysten stoppede vi i Udawalawa som er en anden nationalpark – og et af de bedste steder på Sri Lanka at se elefanter. I forlængelsen af nationalparken ligger der et Elefant børnehjem, ETH (Elephant Transit Home - som ikke må forveksles med det (cirkus) i Pinnewala!). Safari-mæssigt kan Udawalawa dog ikke måle sig med Yala NP, og derfor valgte vi at fokusere på elefant børnehjemmet.
Vi kom lidt før elefantbørnehjemmet åbnede så derfor slog vi tiden ihjel med en
is og en tur i tuk-tuk som stod højt på Ebbe-Emils ønskeliste..
På vores lille tur rundt i tuk-tuk stod der lige pludselig en elefant i vejkanten som
vi lige måtte hilse på!
ETH havde ved vores besøg 35 forældreløse eller såret elefanter som de tager sig af.
Den forreste af disse to havde trådt på en landmine (efterladenskaber fra borgerkrigen)
og mistet venstre bagben. Så nu havde den fået denne metalskinne på, og håbet er
at den med tiden kan klare sig helt selv og igen blive lukket ud i nationalparken
(sammen med de andre elefanter hos ETH).
MIRISSA:
Næste stop var byen Mirissa på sydkysten, som var udgangspunkt for vores søgen
efter hvaler – og især den største af dem alle – Blåhvalen. Men som altid kunne
vi lige nå en tur i poolen om eftermiddagen! Her et afgørende øjeblik i en drabelig
vand-rugby-kamp!
Vi havde ikke de store forventninger til selve byen Mirissa, men hold da op vi blev
positivt overrasket. En rigtig fin lille backpacker by med en super lækker strand.
Hele stranden var fyldt med små restauranter og caféer – og vi valgte den som
havde Red Snapper på menuen.
Sjove stunder mens vi venter på maden..
Tidligt næste morgen var vi klar til en formiddag på havet i søgen efter hvaler.
Hvalsæsonen her går fra oktober til april og i denne periode har du mulighed for
at se delfiner, spækhuggere, kaskelothvaler og ikke mindst blåhvaler.
Efter et par Spinner Dolphins til forret dukkede denne krabat pludselig op. Blå-
hvalen er det største nulevende dyr og det tungeste dyr, der nogensinde har levet.
En blåhval kan blive 33 meter lange og veje op til 200 ton (Heraf udgør spæklaget
omkring ca. 25%).
Ud over størrelsen kendes en blåhval fra sin nære slægtning finhvalen ved at vise
halen når den dykker – det gør finhvaler sjældent. Det vurderes at der omkring
år 1900 levede 220.000 blåhvaler, i dag skønnes det at der er mellem 10.000 og
25.000 blåhvaler i verden. Blåhvaler ses meget sjældent i danske farvande. I ”nyere
tid” er blot 2 blåhvaler set/strandede i Danmark: 1931 ved Årøsund og 1936 ved Skagen.
GALLE:
Ca. 100 km syd for hovedstanden Colombo ligger Sri Lankas 4. største by Galle (efter Colombo, Kandy og Jaffna).
Under den hollandske kolonisering af landet byggede hollænderne et fort og be-
fæstede byen. Galle Fort er i dag det største tilbageværende fort i Asien byggede
af europæiske kolonimagter, og er et UNESCO world heritage site.
Da englænderne overtog Sri Lanka fra hollænderne lod
de fortet stå og brugte det som Galles administrative
center.
de fortet stå og brugte det som Galles administrative
center.
I forbindelse med Jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 ramte tsunamien Galle.
Byen blev udsat for massive ødelæggelser, og flere tusinde mennesker omkom.
Byen blev udsat for massive ødelæggelser, og flere tusinde mennesker omkom.
I Galle stødte vi også på en vaskeægte slangetæmmer med fløjte og en brilleslange
i kurv.
.. og så fik Ebbe-Emil alligevel set en ægte levende (om end
tandløs) brilleslange.
tandløs) brilleslange.
Han skulle dog ikke nyde noget af at have denne pytonslange rundt om halsen,
så der måtte hans modige mor træde til.
HIKKADUWA:
(Næst)sidste stop på Sri Lanka var ved strandbyen Hikkaduwa.
Efter mange dages intens træning tog Ebbe-Emil sine første metre i vandet uden
brug af svømmevinger eller bælte her.
Selvom stranden absolut ikke fejlede noget i Hikkaduwa blev de fleste timer
alligevel tilbragt ved/i poolen.
En eftermiddag var der et værre postyr nede på stranden, og så vi måtte vi allige-
vel ned og se hvad der foregik..
vel ned og se hvad der foregik..
.. og to kæmpe havskildpadder kiggede lige forbi. Cool oplevelse!
Et stille øjeblik inden turen snart igen gik hjemad.
COLOMBO:
Men inden turen gik hjemad havde vi lige en sidste overnatning i hovedstaden
Colombo hvor vi boede på det helt suveræne Kingsbury Hotel med den fedeste
udsigt udover byen og kysten.
Colombo hvor vi boede på det helt suveræne Kingsbury Hotel med den fedeste
udsigt udover byen og kysten.
Ebbe-Emil følger med i mylderet på gaden mens vi pakkede
kufferterne og gjorde klar til hjemturen som gik via Doha i
Qatar – for at se vores oplevelser der, må du hellere trykke her.
kufferterne og gjorde klar til hjemturen som gik via Doha i
Qatar – for at se vores oplevelser der, må du hellere trykke her.